Lovforslaget var udarbejdet af næringslovskommissionen (se ovenfor under nr. 26) til afløsning af den gældende næringslovs §§ 74-77.

Dets indhold er i hovedsagen følgende:

Beskikkelse som translatør og tolk:

Translatører og tolke beskikkes af handelsministeren. Ret til at få beskikkelse som translatør og tolk har enhver person, der

1) har dansk indfødsret (dog med mulighed for dispensation),

2) har bopæl her i landet,

3) er fyldt 25 år,

4) ikke er umyndiggjort, under lav værgemål eller har sit bo under konkursbehandling og

5) har bestået en særlig eksamen.

Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive virksomhed som translatør og tolk på forsvarlig måde.

For beskikkelse som translatør og tolk betales en af handelsministeren fastsat afgift. Forinden beskikkelsen udleveres, skal den pågældende underskrive en højtidelig forsikring om, at han med omhu og nøjagtighed vil udføre de hverv, der betros ham, og samvittighedsfuldt opfylde sine pligter som translatør og tolk.

Til bistand for handelsministeren ved administrationen af loven, herunder med hensyn til fastsættelse af bestemmelser angående den nævnte eksamen, nedsættes af handelsministeren en translatørkommission.

Translatørers rettigheder og pligter:

Kun personer, der har beskikkelse som translatør og tolk, må benytte betegnelsen „translatør". Andre må heller ikke benytte danske eller udenlandske betegnelser, der er egnet til forveksling hermed.

Translatører og tolke skal udføre de dem betroede hverv med omhu og nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader.

Handelsministeren kan fastsætte nærmere regler for translatørers og tolkes virksomhed og herunder bestemme, at visse erhverv og stillinger ikke han forenes med hvervet som translatør og tolk.

Et tredje afsnit indeholder straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser samt en bestemmelse om, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, dog således, at den ved kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

De foreslåede betingelser for at blive translatør og tolk svarer i hovedsagen til, hvad der hidtil har været gældende. Det samme gælder den løfteerklæring, som skal afgives.

Betegnelsen „statsautoriseret" translatør og tolk er ikke opretholdt, idet man finder, at når der tillægges translatører og tolke eneret til benyttelse af betegnelsen „translatør", er der hverken for translatørerne eller for publikum behov for, at der til betegnelsen knyttes ord som „statsautoriseret" el. lign.

Bestemmelsen om, at beskikkelse kan nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder, stemmer med gældende ret. Herudover foreslås det på samme måde, som det er foreslået for statsautoriserede revisorer, skibsmæglere, varemæglere og dispachører, at beskikkelse skal kunne nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive virksomhed som translatør og tolk på forsvarlig måde. Man finder, at en sådan bestemmelse er ønskelig for opretholdelse af tilliden til translatørerne. Bestemmelsen tager navnlig sigte på handlinger, der ikke har medført strafferetlig tiltale. Det kan f. eks. være oplyst, at ansøgeren i anden virksomhed på grov måde har tilsidesat hensynet til sine kunder. Bestemmelsen vil kunne anvendes med hensyn til såvel handlinger som undladelser, herunder fortielser. Nægtelse af beskikkelse med henvisning til denne bestemmelse kan indbringes for domstolene i den borgerlige retsplejes former, mens nægtelse med henvisning til straffelovens § 78 kan indbringes for domstolene i strafferetsplejens former.

Den hidtidige bestemmelse om, at der til de af translatører og tolke afgivne erklæringer til brug i retlige forhold vedrørende de under deres virksomhed henhørende forretninger er knyttet offentlig troværdighed, foreslås ikke opretholdt. De hidrører fra gammel lovgivning og må antages nu, hvor der er fri bevisbedømmelse, at være uden reel betydning.

De foreslåede straffebestemmelser afviger ikke væsentlig fra, hvad der hidtil har været gældende.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Det behandledes i forbindelse med en række andre næringsretlige lovforslag og blev sammen med disse henvist til et udvalg, som af tidsmæssige grunde ikke kunne afgive betænkning inden folketingssamlingens slutning.