Lovforslaget havde følgende indhold:
§ 1. Indenrigsministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren og ministeren for offentlige arbejder at godkende oprettelsen af en låneforening af kraftproducerende selskaber.
Foreningens navn og vedtægter skal godkendes af indenrigsministeren.
§ 2. De til foreningen af låntagerne udstedte skylderklæringer tjener til sikkerhed for foreningens forpligtelser. Skylderklæringerne skal være udstedt på sådanne vilkår, at ydelserne i henhold til dem afgiver fornøden dækning for foreningens forpligtelser.
§ 3. Indenrigsministeren udnævner en tilsynsførende ved foreningen. Denne skal påse, at bestemmelserne i denne lov og i foreningens vedtægter overholdes.
Foreningens ledelse skal efter anmodning meddele den tilsynsførende de oplysninger vedrørende foreningens forhold, som er af betydning for udøvelsen af tilsynet.
I bemærkningerne til lovforslaget begrundedes dets bestemmelser således:
„Danske Elværkers Forening, der er en sammenslutning af danske elværker og elforsyningsselskaber, har rettet henvendelse til indenrigsministeriet med anmodning om, at indenrigsministeren vil fremsætte forslag til lov om en låneforening af danske kraftproducerende selskaber, idet man er af den formening, at etableringen af en sådan låneforening vil gøre det nemmere og billigere at dække kraftværkernes betydelige behov for kapital til finansiering af udgifterne ved den fremtidige udbygning af kraftværksanlæg og elfordelingsanlæg.
Det er i forbindelse hermed oplyst, at det samlede investeringsbehov for de danske kraftværker og det disse værker tilhørende fordelingsanlæg for perioden 1. januar 1965-31. december 1972 af Danske Elværkers Forening er anslået til ca. 3.000.000.000 kr. Ca. 800.000.000 kr. agtes tilvejebragt ved lånefinansiering. Disse tal omfatter ikke Københavns kommunes belysningsvæsen.
Gennem en sådan forening kan selskaberne ved låntagning optræde i fællesskab og tilbyde solidarisk hæftelse, hvad der vil styrke deres forhandlingsposition, såvel på det danske som på det udenlandske lånemarked. Muligheden for, at enkelte selskaber som konkurrerende lånsøgere prøver at overbyde hinanden på lånemarkedet, vil formentlig herefter kunne anses for udelukket.
Baggrunden for planerne om at danne en låneforening er bl. a., at man ikke kan påregne, at staten fremtidig vil være indstillet på — således som det er sket i perioden 1959-63 — at bistå selskaberne med at dække størstedelen af elværkernes behov for langfristet fremmedkapital.
Indenrigsministeriet har ført forhandlinger med Danske Elværkers Forening for at få klarlagt, hvilke regler foreningen i givet fald ønsker skal være gældende for en låneforening. Ved disse forhandlinger er det blevet oplyst,
at foreningens formål skal være at optage lån i ind- og udland til genudlån på de opnåede vilkår til medlemmerne til finansiering af disses udbygning af danske kraftværksanlæg og det tilhørende elektriske fordelingsanlæg,
at ethvert selskab, som er ejer af et primært kraftværk, og som er medlem af Danske Elværkers Forening, skal kunne optages som medlem,
at medlemmerne skal hæfte solidarisk for de af foreningen optagne lån, og
at udgifterne ved foreningens virksomhed agtes dækket ved et almindeligt medlemskontingent samt ved et bidrag fastsat i forhold til de af medlemmerne i foreningen optagne lån.
Det tilføjes, at indenrigsministeriets samtykke skal indhentes af foreningen til optagelse af lån og genudlån af disse.
Danske Elværkers Forening lægger vægt på, at låneforeningen oprettes i henhold til en særlig lov, da det vil være en betydelig fordel især over for udenlandske långivere at kunne henvise til, at foreningen er oprettet og virker i henhold til en særlig lov."
Lovforslaget anbefaledes ved 1. behandling i folketinget til en velvillig behandling af Ditlevsen (S), Skytte (RV) og Arne Larsen (SF), mens Johan Philipsen (V), Stæhr Johansen (KF) og Bækgaard (Uafh) på de pågældende partiers vegne var mere reserverede over for den foreslåede ordning, der måske kunne virke i retning af at give elværkerne en begunstiget stilling på lånemarkedet, herunder også det udenlandske lånemarked, hvis lån i fremmed valuta kom på tale.
Der kunne være delte meninger om, hvorvidt den foreslåede sammenslutning var nødvendig. Flere af ordførerne fandt det også ønskeligt, at værkerne lagde forøget vægt på selvfinansiering.
Det udvalg, som fik sagen til behandling, afgav ikke betænkning.