Lovforslaget fremsattes i forbindelse med det samtidig af finansministeren fremsatte forslag til lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat) (se side 425) og skulle træde i stedet for den gældende lov vedrørende personlig skat til kommunen (lov nr. 28 af 18. februar 1937, jfr. lovbekendtgørelse nr. 83 af 29. marts 1965). Det indeholder sådanne ændringer i reglerne om den kommunale indkomstbeskatning, som vil være nødvendige eller naturlige i forbindelse med indførelse af en kildeskatordning. Denne ordning går ud på, at indkomstskatterne til såvel stat som kommune skal betales løbende i tilknytning til erhvervelsen af den skattepligtige indkomst, således at der efter indkomstårets udløb finder en endelig afregning sted. Da beregningen af den foreløbige og den endelige skat ville blive vanskeliggjort og muligheden for overensstemmelse mellem den foreløbige og den endelige skat forringes, såfremt kommuneskatteprocenten for den enkelte skatteyder — som nu — skulle kunne variere inden for det enkelte år, foresloges det ved det her omhandlede lovforslag, at en skatteyder kun skal svare skat til én kommune i kalenderåret, beregnet efter denne kommunes udskrivningsprocent og personfradrag, uanset om han i årets løb flytter til en anden kommune. Som en persons skattekommune for et kalenderår foreslås den kommune, hvor den pågældende den 5. november forud for årets begyndelse har bopæl eller ophold, dog således at hustruer svarer skat til samme kommune som manden. Denne helårsskatteordning afviger fra den nu bestående ordning, hvorefter skatteyderen bliver skattepligtig til tilflytningskommunen straks fra førstkommende kvartalsskifte — med deraf følgende omberegning af skatten under hensyn til tilflytningskommunens beskatningsprocent m. v. — og hvorefter hustruens ophold i en anden kommune end mandens medfører, at han bliver skattepligtig til begge kommuner, dog med forholdsmæssig nedskrivning af skatten i de 2 kommuner.
For at afbøde det skattetab, der navnlig for kommuner med betydelig tilflytning ellers ville være forbundet med en sådan helårsskatteordning, foreslås det, at en kommune, hvor en person tager ophold i årets løb, skal være berettiget til en forholdsmæssig del af den skat, som skatteyderen svarer til skattekommunen. Afregningen mellem skattekommunen og tilflytningskommunen skal ordnes direkte mellem kommunerne og bliver således skatteyderen uvedkommende.
De i forslaget til kildeskatloven indeholdte regler for beregningen af indkomstskat til staten for fuldt skattepligtige personer m. v. foreslås også lagt til grund ved kommuneskattens beregning. Dette betyder eksempelvis, at der skal indrømmes et personfradrag i den ansatte indkomst, inden kommuneskatten beregnes, og at et ægtepar får to personfradrag, samt at der indrømmes invalide- og folkepensionister personfradrag med et forhøjet beløb. Da det imidlertid må forudses, at indrømmelse af personfradrag af samme størrelse som ved statsskattens beregning i en række tilfælde vil medføre meget høje kommunale udskrivningsprocenter, foreslås der åbnet kommunerne adgang til efter nærmere regler at fastsætte lavere personfradrag.
En progressiv kommunal indkomstbeskatning foreslås opretholdt i Københavnsområdet, således at der her — ud over den almindelige kommunale indkomstskat — skal svares en tillægsskat efter særlige skalaer, der fastsættes ved en senere lov, som tillige vil komme til at indeholde nærmere regler om de kommunale personfradrag samt andre bestemmelser, der er nødvendige for nyordningens iværksættelse.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke personer der overhovedet er pligtige at svare kommunal indkomstskat, og om ansættelsen af den indkomst, på grundlag af hvilken kommuneskatten skal beregnes, henvises i det hele til reglerne i statsskattelovgivningen. Heraf følger bl. a., at reglerne i kildeskatforslaget om sambeskatning for hustruens og hjemmeværende børns vedkommende og om særskilt ansættelse af selvstændige hustruindtægter m. v. finder tilsvarende anvendelse ved den kommunale beskatning.
De ændrede regler for dødsboers indkomstskattepligt til staten skulle finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår kommuneskattepligten.
Lovforslaget nåede ikke at komme til behandling i folketingsåret.