Forslagsstillerne fremsatte i folketingsåret 1961-62 forslag til lov om ændringer i lov om regulering af bymæssige bebyggelser (årbog 1961-62, side 464).

Under forhandlingerne i det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, udarbejdedes et udkast til en ændret affattelse af lovforslaget, der sendtes til boligministeren med anmodning om, at de interesserede kommunale organisationer måtte få det forelagt til udtalelse. Udvalget nåede ikke at afslutte sit arbejde inden folketingsårets udløb, men afgav en beretning om sit arbejde, hvori bl. a. det nævnte udkast blev optaget som bilag.

I folketingsåret 1962-63 fremsatte forslagsstillerne et lovforslag, der ganske svarede til det nævnte udkast (årbog 1962-63, side 417). Lovforslaget henvistes til et udvalg, der ikke nåede at afgive betænkning inden folketingsårets udløb.

I samme folketingsår fremsatte regeringen forslag til lov om regulering af bymæssige bebyggelser (årbog 1962-63, side 387). Lovforslaget henvistes tillige med lovforslaget om byplaner og om regionplanlægning til et udvalg, der ikke afgav betænkning. Af den af udvalget afgivne beretning fremgår bl. a., at der i udvalget var forelagt et af venstre og det konservative folkeparti udarbejdet lovforslag, der gik ud på en samling af al planlægning i én lov om landsplanlægning, regionalplanlægning, byregulering og byplanlægning, og at dette forslag havde været forelagt boligministeren. Det fremgik endvidere af udvalgets beretning, at det var hensigten at lade de i lovforslagene omhandlede problemer undersøge nærmere ved et udvalgsarbejde med deltagelse af bl. a. de kommunale sammenslutninger.

I fremsættelsestalen vedrørende forslaget til nærværende lov hedder det bl. a.:

,,Når vi fremsætter lovforslaget nu og ikke afventer, at det af boligministeren i 1963 nedsatte udvalg om planlægningslovgivning afgiver betænkning, og at regeringen derefter tager et initiativ, skyldes det, at vi må befrygte, at det endnu vil vare nogen tid, inden nævnte udvalg slutter sit arbejde, og at vi — som vi udtalte ved udvalgets nedsættelse — lægger stor vægt på, at det haster tit få fremkaldt udbud af billig jord, forsynet med hovedkloakker, så mange steder, at der både til bolig og erhverv bliver mange muligheder at vælge imellem."

Om lovens indhold — der fik sin endelige form efter en række under folketingsbehandlingen foretagne ændringer — anføres følgende:

Ved en ny affattelse af byreguleringslovens § 5 fastslås det - i stk. 1 — at der ved byudviklingsplaner — ud over arealer til offentlige formål — skal udlægges arealer tilstrækkelige til opførelse af boliger til det dobbelte af den forventede befolkningstilvækst for planlægningsperioden og erhvervsarealer, der kan dække den forventede befolknings beskæftigelse.

I det oprindelige lovforslag var i stedet for planlægningsperioden angivet en 15 års periode.

§ 5, stk. 2, giver et byudviklingsudvalg adgang til når som helst at optage en gældende byudviklingsplan til revision og pligt til senest 5 år efter en plans godkendelse at afgive en redegørelse til boligministeren (oprindeligt foreslået: nævnet) for dens rummelighed i henseende til befolknings- og erhvervsudvikling samt bygge- og anlægskapacitet, herunder mulighederne for trafikforsyning, eventuelt ledsaget af forslag.

Ved § 5, stk. 3, fastslås det, at det ved boligministerens gennemsyn af byudviklingsplaner skal påses, at den fornødne overensstemmelse med byudviklingen i naturligt samhørende områder er til stede.

I § 6 indføjes efter stk. 1:

"Stk, 2. Når et område er inddraget under inderzone, skal der af vedkommende kommunalbestyrelse inden 1 år for byudviklingsudvalget forelægges retningslinjer for områdets tekniske hovedanlæg, f. eks. hovedkloakker, opsamlende veje o. lign. Kommunerne skal sikre, at der til enhver tid i inderzonerne er udført sådanne tekniske hovedanlæg, tilstrækkelige til dækning af behovet for de følgende 5 år i forhold til det skøn, hvorefter arealerne er inddraget. De under et byudviklingsudvalg henhørende kommuner skal til enhver tid holde vedkommende byudviklingsudvalg orienteret om den eksisterende og planlagte hovedkloakering.

Stk. 3. Ved fordelingen af udgifterne til de i stk. 2 nævnte arbejder bærer kommunen forrentningen af den del af udgifterne, der vedrører arealer, der ikke er detailbyggemodnede, og som anvendes til erhvervsmæssigt jordbrug, herunder gartneribrug; dog kan der ved udstykningen af sådanne arealer pålægges hver parcel et beløb svarende til forrentningen i de foregående 5 år af den del af gælden, der vedrører vedkommende parcel.

Stk. 4. Boligministeren kan efter retningslinjer, der fastsættes efter forhandling med finansministeren og indenrigsministeren, med tillæg af normal markedsrente stå i forskud for kommunale udgifter og udlæg, som er en følge af bestemmelserne i stk. 2 og 3, for så vidt de pågældende udgifter eller udlæg ikke står i et rimeligt forhold til vedkommende kommunes økonomi."

I det oprindelige lovforslag var tillige optaget en bestemmelse, hvorefter der i tilfælde af en kommunes forsømmelighed kunne gives et byudviklingsudvalg bemyndigelse til helt eller delvis at udøve kommunalbestyrelsens beføjelser i henseende til tilvejebringelse af forslag til byplaner. Bestemmelsen udgik under behandlingen i folketinget.

Det samme var tilfældet med et oprindeligt forslag om at lade byreguleringslovens § 11 — om et byudviklingsudvalgs adgang til at overføre et mellemzoneareal til inderzoneareal — udgå af loven.

Under behandlingen i folketinget indsattes ændringer til by reguleringslovens §§ 9 og 13, hvorved de tidsrum, i hvilke sommerhuse o. lign. tillades benyttet, bringes på linje med tilsvarende bestemmelser i bygningslovgivningen.

Endvidere indsattes — som § 16 a - en bestemmelse, som på tilsvarende måde som byplanloven, saneringsloven og vejbestyrelsesloven giver adgang til i planlægningsperioden at nedlægge forbud mod en råden over en ejendom i strid med den kommende plan.

Lovens § 2 bestemmer — som ændret under behandlingen — at der snarest efter lovens ikrafttræden for alle godkendte byudviklingsplaner af byudviklingsudvalget skal afgives en redegørelse af det i byreguleringslovens § 5, stk. 2, angivne indhold. (Se herom ovenfor).

Boligministeren erklærede ved 1. behandling, at han — med ønske om visse modifikationer med hensyn til enkelte bestemmelser — var positivt indstillet over for lovforslaget.

Ministeren mindede i øvrigt om arbejdet i det planlægningsudvalg, som efter indstilling fra de kommunale organisationer nedsattes i efteråret 1963, idet han udtalte sin store interesse i en gennemgribende rationalisering af planlægningslovgivningen.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse fra alle partiers ordførere, og det blev fra flere sider betonet, at lovforslaget ikke skulle komplicere eller modvirke de bestræbelser, der udfoldedes af planlægningsudvalget for at skabe en landsomfattende zoneregulering.

Som anført i det foregående underkastedes lovforslaget under behandlingen i folketinget flere ændringer.

Med disse ændringer vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling; 2 medlemmer (GrønL) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.