Ved loven ophæves § 2 i lov nr. 95 af 31. marts 1954 om tilskud af statskassen til Ny Carlsberg Glyptotek som ændret ved lov nr. 51 af 24. februar 1960, hvorefter loven skulle optages til revision i folketingsåret 1964-65.

Som begrundelse herfor anførte ministeren for kulturelle anliggender ved fremsættelsen af lovforslaget:

„For at afhjælpe Glyptotekets stadig voksende økonomiske vanskeligheder blev det ved lov nr. 95 af 31. marts 1954 om tilskud af statskassen til Ny Carlsberg Glyptotek bestemt, at staten, foreløbig for en periode af 5 år, skulle dække 1/3 af museets årlige driftsunderskud, medens Københavns kommune og Ny Carlsbergfondet hver skulle dække 1/3 af underskuddet, idet Ny Carlsbergfondets andel i underskuddet dog begrænsedes til det beløb, hvormed underskuddet oversteg forrentningen af et beløb på 1 mill. kr., som Ny Carlsbergfondet ved lovens ikrafttræden indskød i Glyptotekets grundfond.

Det var ved lovforslagets fremsættelse tanken, at tilskudsordningen skulle være af varig karakter, men man fandt det dengang rettest at indføje en bestemmelse om, at ordningen skulle tages op til fornyet overvejelse efter udløbet af en 5-årig periode, således at loven skulle optages til revision i folketingsåret 1960-61. Ved lov nr. 51 af 24. februar 1960 blev revisionen udskudt til folketingsåret 1964-65.

Ny Carlsberg Glyptoteket er et museum, der har vundet ry og anerkendelse langt uden for landets grænser, og dets fornemme samlinger af gammel ægyptisk, etruskisk, græsk og romersk kunst og samlingen af moderne europæisk skulptur og maleri er af international betydning og format. Det er derfor naturligt, at staten fortsat yder sit bidrag til at afhjælpe de voksende økonomiske vanskeligheder, som institutionen, hvis indtægter hovedsageligt hidrører fra en i 1891 oprettet grundfond, uundgåeligt møder. Statens andel i driftsunderskuddet udgjorde i 1963-64 233.718 kr., og der må fremover regnes med et årligt tilskud af mindst samme størrelsesorden.

Fra bestyrelsen for Ny Carlsberg Glyptotek har ministeriet for kulturelle anliggender modtaget indstilling om, at loven ændres, således at den fremtidig kommer til at gælde uden tidsbegrænsning, idet man har henvist til, at behovet for tilskudsordningen, der nu har været gældende i 10 finansår, under hensyn til det stadig stigende omkostningsniveau har vist sig at være varigt.

Andragendet er i sin fulde ordlyd gengivet i bemærkningerne til lovforslaget. Da tilskudsordningen har virket fuldt tilfredsstillende, finder jeg, at tiden er inde til at gøre ordningen permanent. Ny Carlsbergfondets direktion og Københavns borgerrepræsentation har over for Glyptotekets bestyrelse afgivet tilsagn om at lade tilskudsordningen fortsætte uden tidsbegrænsning under forudsætning af, at staten ligeledes tiltræder denne ordning."

Lovforslaget fik i folketinget en overvejende velvillig behandling, idet kun de uafhængige gik imod det. Der var dog delte meninger om, hvorvidt revisionsbestemmelsen helt burde bortfalde. Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning anfører:

„Udvalget har holdt 3 møder og har herunder aflagt besøg på Glyptoteket for at drøfte lovforslaget med repræsentanter for dettes ledelse, idet nogle af udvalgets medlemmer mente det mere hensigtsmæssigt at bevare de 5-årige bevillingsperioder og navnlig understregede, at museet ville være bedst tjent med på denne måde at bevare kontakten med folketinget.

Over for dette synspunkt fremførte museets ledelse imidlertid, at man af hensyn til de mange dispositioner, et museum må træffe på længere sigt, måtte anse en permanent ordning for mest betryggende, samt at tiden nu syntes inde hertil, fordi Ny Carlsbergfondets direktion og Københavns kommune ville give en sådan ordning tilslutning under forudsætning af, at staten også tiltræder ordningen.

Ud fra denne betragtning indstiller udvalget enstemmigt lovforslaget til vedtagelse uforandret."

Iver Poulsen (Uafh) gjorde ved 2. behandling gældende, at hans parti værdsatte Glyptoteket som en uvurderlig kulturfaktor og ikke ville afvise tanken om, at staten yder et rimeligt tilskud til dækning af et underskud, der hovedsagelig skyldtes møntforringelsen. Men han nærede betænkeligheder ved at gøre statens tilskud til en urørlig lovbunden udgift. Det var et spørgsmål, om man ikke burde forøge Glyptotekets indtægter ved at gøre alle åbningsdage til betalingsdage. „Det ville ikke blot lette den daglige administration, men det ville også forøge indtægterne, og med de indtægtsstigninger, vi har haft her i landet, har befolkningen også råd til at betale en lille smule for kunst og kultur. Ja, det er vel endog sandsynligt, at befolkningens interesse bliver større, når det gode og værdifulde koster en lille smule. Vel føler vi os overbevist om, at Glyptotekets ledelse administrerer såre fornuftigt, men vi føler os ikke helt overbevist om, at alle muligheder for at øge indtægterne er undersøgt og udnyttet, og ved at ophæve revisionsbestemmelsen løber vi en risiko for at svække Glyptotekets interesse i og anstrengelse for at øge sine indtægter. Vi finder det rigtigt, at det folketing, der bevilger et tilskud som det, der her er tale om, også med passende mellemrum bliver orienteret om baggrunden for støtten, sådan som det netop kan ske ved, at vi bevarer revisionsbestemmelsen."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 146 stemmer mod 5 (Uafh), idet I færøsk medlem afholdt sig fra at stemme.