Efter at det i lov nr. 155 af 7. juni 1958 om folkekirkens lønningsvæsen m. v. § 62, stk. 2, er fastsat, at der i forbindelse med de kirkesyn, som hvert tredje år afholdes under ledelse af provsten, tillige skal afholdes syn over præstegårdene, har det — navnlig i de større provstier — vist sig vanskeligt for provsterne at gennemføre synsforretningerne inden for det i § 32 i lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947, fastsatte tidsrum, omfattende maj og juni måned.

Under henvisning hertil anmodede bestyrelsen for Danmarks Provsteforening kirkeministeriet om at søge udvirket, at tidsrummet for synsforretningernes foretagelse udvides til også at omfatte april og juli måned.

Dette ønske imødekommes ved nærværende lov, der alene angår dette forhold.

Under sagens behandling i folketinget omtaltes også en mellem den danske og den tyske regering truffet overenskomst om samling af tyske soldatergravsteder i Danmark på 12 danske kirkegårde. Såvel Skov Thulesen (V) som Damsgaard (V) spurgte, om der ikke i særlige tilfælde kunne dispenseres fra denne ordning. Det anså kirkeministeren ikke for muligt. „Det ville", udtalte ministeren, „meget let føre til, at hele ideen med ordningen gik tabt, og det er i hvert fald indlysende, at man ikke ensidigt kan fravige overenskomsten fra dansk side. Naturligvis vil man ved gennemførelse af denne ordning finde frem til den størst mulige hensyntagen til de enkelte kirkegårdsbestyrelser, men jeg vil dog gerne understrege, at denne samme ordning allerede er gennemført for en hel række andre lande. Jeg tror, så vidt jeg erindrer, at Danmark er det sidste land, hvor den gennemføres. Jeg kan eksempelvis nævne, at i Norge er for længst samtlige tyske grave koncentreret på 5 kirkegårde, mens man her i landet sigter mod en koncentration på 12 kirkegårde."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.