Ved loven er lov nr. 224 af 11. juni 1954 om køb på afbetaling, jfr. lov nr. 295 af 30. september 1954, blevet sat i kraft i Grønland fra den 1. juli 1965.

I de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved fremsættelsen, oplyses, at forslaget i det væsentlige svarede til et af det grønlandske lovudvalg udarbejdet udkast, som var tiltrådt af Grønlands landsråd. Det oplyses endvidere, at afbetalingshandelen i løbet af de sidste 10 år har vundet indpas i det grønlandske samfund, og at landsdommeren og Grønlands politimester derfor havde fremsat ønske om, at spørgsmålet om retlig regulering af afbetalingshandelen i Grønland måtte blive taget op til overvejelse, idet man hidtil i tilfælde, hvor der ikke havde kunnet opnås en mindelig ordning med opgørelse i overensstemmelse med afbetalingslovens regler, havde måttet henvise parterne til sædvanlig rettergang.

Det oplyses endelig, at man havde overvejet, om retten til at drive erhvervsmæssig afbetalingshandel burde gøres afhængig af en særlig tilladelse, f. eks. fra landshøvdingen. Grønlands landsråd havde imidlertid udtalt, at der ved lovens bestemmelser i øvrigt fandtes at være tilstrækkelig mulighed for at gribe effektivt ind over for eventuelle misbrug.

Den bestemmelse, landsrådet henviste til, er lovens § 1, nr. 2, hvorefter justitsministeren for Grønlands vedkommende kan bestemme, at en sælger ikke gyldigt kan betinge sig ret til at tage tingen tilbage eller forbeholde sig ejendomsret over tingen, medmindre han inden salget på nærmere af ministeren fastsat måde har gjort køberen bekendt med den retlige betydning af, at købet sker på afbetaling.

I øvrigt indebærer loven den realitetsændring i forhold til den eksisterende retstilstand, at den i det egentlige Danmark gældende bestemmelse om, at udbetalingen altid skal andrage mindst 50 kr., foruden Grønland også kommer til at omfatte Færøerne.

Loven trådte i kraft 1. juli 1965.

Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse af samtlige partiers ordførere og af det grønlandske medlem Rosing, selv om flere af ordførerne gav udtryk for, at man burde forskåne Grønland for en række af de vildskud inden for afbetalingshandelen, man kendte i det sydlige Danmark. Lis Groes (S) fandt desuden, at man burde forberede den grønlandske befolkning på afbetalingslovens ikraftsættelse i Grønland gennem forskellige former for oplysningsvirksomhed, f. eks. gennem Grønlands radio. Johan Asmussen (Uafh) syntes, at ideen bag den ovenfor nævnte bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, var rigtig, men mente, at man lige så godt kunne tage skridtet fuldt ud med det samme og gøre det lovbundet, at sælgeren altid skulle gøre køberen bekendt med den retlige betydning af, at købet sker på afbetaling.

Efter en kortvarig udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling.