Ved lovændringen udskydes revisionen af lov nr. 277 af 27. maj 1950 om udøvelse af erhverv i Grønland til folketingsåret 1965-66.

I de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved fremsættelsen, begrundedes udskydelsen således:

„Under behandlingen i folketinget i foråret 1963 af forslag til lov om ændringer i lov om udøvelse af erhverv i Grønland blev der af ministeren for Grønland stillet forslag om, at der i lovforslaget indsættes en bestemmelse, hvorefter lov om udøvelse af erhverv i Grønland optages til revision senest i folketingsåret 1964-65.

Bestemmelsen blev indsat med henblik på at optage en drøftelse i folketinget af spørgsmålet om, hvorvidt det måtte være forsvarligt at ophæve lovens sondring mellem danske statsborgere med fast bopæl i Grønland og andre danske statsborgere, således at de ikke i Grønland fast bosiddende danske statsborgere efterhånden får samme rettigheder som de i Grønland fast bosiddende danske statsborgere.

En ophævelse af sondringen mellem danske statsborgere med fast bopæl i Grønland og andre danske statsborgere vil bevirke en afgørende ændring i den hidtil førte erhvervspolitik i Grønland. Da man i ministeriet for Grønland skulle udarbejde lovforslag i overensstemmelse med den bestemmelse, som nu foreslås ændret, drøftedes i Grønlandsudvalget af 1960 spørgsmålet om den fremtidige erhvervsudvikling i Grønland, og ministeriet fandt det derfor rigtigst at afvente udvalgets betænkning herom, forinden spørgsmålet om ophævelse af den nævnte sondring drøftedes.

Grønlandsudvalgets betænkning blev afgivet i efteråret 1964, efter at Grønlands landsråds ordinære samling i 1964 var påbegyndt. For at give Grønlands landsråd en rimelig tid til at drøfte betænkningen foreslås lovrevisionen udskudt et år.

Grønlands landsråd har givet sin tilslutning til, at nærværende lovforslag fremsættes i folketinget."

Ved 1. behandling modtoges lovforslaget med velvilje fra de forskellige partiers ordførere, ligesom det anbefaledes af det grønlandske medlem Knud Hertling.

Poul Hartling (V) fandt imidlertid anledning til at fremhæve, at en liberalisering af erhvervslivet i Grønland måtte være en forudsætning for at bringe landsdelen videre frem, idet en liberalisering ville medføre forøget aktivitet i produktion og omsætning. Dette gjaldt ikke mindst det bærende erhverv, fiskeriet. Han anbefalede derfor for det første, at man fremskyndede leveringen af søgående kuttere, for det andet at der åbnedes adgang for fiskere hernede fra, for det tredje at uddannelsen af fiskere til søgående fiskeri fremskyndedes, og for det fjerde at der gennemførtes en prispolitik efter forretningsmæssige principper.

Ninn-Hansen (KF) udtalte sig på linje med venstres ordfører og ønskede ligeledes erhvervslovens bopælskrav ophævet.

Vivike (SF) fandt derimod, at bopælskravet burde opretholdes, idet en ophævelse af kravet om bopæl i Grønland som betingelse for at udøve erhverv efter hans opfattelse ville få katastrofale følger for den grønlandske landsdel og dens befolkning.

Endelig gjorde det færøske medlem Mohr Dam (S) sig til talsmand for, at der etableres et stærkere og bedre samarbejde mellem færinger og grønlændere. En forudsætning for et sådant samarbejde måtte dog være, at der skabtes fælles arbejdsrettigheder for alle danskere inden for hele det danske rige.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, der indstillede det til uændret vedtagelse. I udvalgets betænkning udtales bl. a.:

„Udvalget har holdt tre møder og har herunder haft samråd med ministeren for Grønland, som endvidere skriftligt har besvaret en række af udvalget stillede spørgsmål.

Nordafar A/S har ved bestyrelsesformand Jacob Hansen og direktør Svend Thulesen haft foretræde for udvalget og til dette afgivet en redegørelse, hvis konklusion er følgende:

„Der er bygget og bygges store fiskerianlæg i Grønland, der — for at få en rentabel drift samt for at kunne betale en høj fiskepris — forudsætter store landinger, som de i Grønland bosatte indtil dato ikke har været i stand til at tilføre anlæggene. Hertil kommer, at en større, stabil beskæftigelse på landjorden — ikke mindst af kvindelig arbejdskraft — også forudsætter store landinger.

Den eneste løsning synes at være, at de aktuelle landinger suppleres med fisk fra danske/færøske fiskere, der ikke er bosat i Grønland, hvilket man bedst kan fremme ved ikke at lægge hindringer i vejen for fiskeriet, hverken hvad angår fiskeområder eller tilladte redskaber. Dette kan bedst ske ved, at bopælskravet ophæves, således at de i det øvrige rige bosatte får samme rettigheder som de i Grønland bosatte. I betragtning af rigsfællesskabet ville dette også være naturligt.

Principielt bør derfor fiskeri og landing være frit, bortset fra hvor man af særlige grunde freder eller forbyder fiskeri for alle. Kun hvor der gør sig ganske særlige grunde gældende som f. eks. stationære torskestammer eller bestemte bundgarnspladser, som der er vundet en vis hævd på, bør ministeriet/landsrådet kunne reservere pladserne for den lokale befolkning.

De kvanta, som danske og færøske fiskere og de i Grønland bosatte fanger til landing i Grønland, vil aldrig få nogen betydning for fiskebestandens tilbagegang i forhold til det internationale fiskeri på bankerne med stortrawlere. Ikke i Grønland bosatte danske statsborgere lander årligt maksimum 10.000 tons råfisk, hvoraf oven i købet størsteparten er taget på bankerne, hvorimod det internationale fiskeri på bankerne ligger på 400.000-500.000 tons."

Udvalget henviser i øvrigt til bemærkningerne i den betænkning, der af et samlet udvalg blev afgivet ved behandlingen af lovforslaget om ændringer i loven i 1963, jfr. Folketingstidende 1962-63, tillæg B. sp. 783-784, hvori det bl. a. hedder: „Ved den foreslåede revision finder udvalget det ønskeligt at pege på, at man, så snart det er forsvarligt, bør ophæve lovens sondring mellem danske statsborgere med fast bopæl i Grønland og andre danske statsborgere ...", samt til de synspunkter, der ved samme lejlighed blev fremført af folketingsmand Nikolaj Rosing.

Der er enighed i udvalget om, at lovens revision udskydes som foreslået. Det bemærkes, at ministeren har givet tilsagn om, at det reviderede forslag i god tid forelægges det grønlandske landsråd, så det derefter kan nå at få en grundig behandling også i folketinget.

Udvalget har noteret sig ministerens tilsagn om, at forslaget til ændringer i erhvervsloven ved forelæggelsen for landsrådet vil blive ledsaget af et fyldestgørende materiale til belysning af alle de problemer, der har betydning for rådets stillingtagen til bopælskravet."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.