B 23 Forslag til folketingsbeslutning om ændringer i retten til at bringe underskud ved driften af landbrugsejendomme til fradrag i anden erhvervsindtægt.

Samling: 1964-65
Status: Bortfaldet
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om ændringer i loven om påligning af indkomst- og formueskat til staten med henblik på at ophæve adgangen til at fratrække underskud ved drift af en landbrugsejendom i indkomst fra andet erhverv.

Det var ved fremsættelsen ledsaget af følgende bemærkninger:

„Forslaget indebærer en opfordring til regeringen om at foreslå sådanne ændringer i ligningsloven, at det ikke længere vil være tilladt at fratrække et underskud hidrørende fra landbrugsbedrift i indkomst fra andet erhverv.

De seneste år har udvist så store stigninger i priserne på landbrugsejendomme, at det i mange tilfælde ikke vil være muligt gennem en almindelig erhvervsmæssig udnyttelse af landbrugsejendomme at opnå en indtjening, der står i forhold til de meget høje priser, der må betales for ejendommene.

En medvirkende årsag til de seneste års voldsomme prisstigninger har været, at adskillige folk med andet erhverv har købt landbrugsejendomme. Sådanne købere har gennem adgangen til at fratrække underskud fra driften af en landbrugsejendom i anden erhvervsindtægt opnået så store skattelettelser, at det for sådanne købere har været muligt at betale meget høje priser for landbrugsejendomme.

Der er herigennem skabt en konkurrence, som den almindelige landmand ikke har mulighed for at klare, og uden ændringer vil det i det lange løb blive vanskeliggjort at drive landbrug som selvstændigt erhverv.

Den almindelige finanspolitiske situation gør det ligeledes ønskeligt at foretage ændringer i forholdet.

I en tid, hvor staten pålægger skatteborgerne meget betydelige ekstra byrder, er det ikke rimeligt at opretholde sådanne skattebegunstigelser, at enkelte skatteydere ved at erhverve en landbrugsejendom kan unddrage sig væsentlige skattebyrder.

Det må endvidere være en samfundsinteresse at foretage sådanne ændringer i skattebestemmelserne, at der herigennem kan banes vej for en bremse på tendensen til fortsat stigning i jord- og ejendomspriserne.

Da et eventuelt overskud fra en landbrugsejendom for de skatteydere, der sigtes mod med dette forslag, vil blive lagt oven i øvrig indkomst, vil det efter forslagsstillernes opfattelse være rimeligt at tillade, at konstateret underskud i et driftsår bringes til fradrag i et følgende driftsårs overskud fra samme ejendom.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse af stor betydning at få gennemført ændringer i de her beskrevne forhold, og derfor foreslås det i folketinget at opfordre regeringen til snarest at fremsætte forslag til sådanne ændringer i ligningsloven, at de tilsigtede formål opnås."

Forslaget blev på forslagsstillernes vegne fremsat af Kirkegaard (RV), der kort gjorde rede for dets formål.

Ved 1. behandling, der var fælles for dette forslag og det foran omtalte om etableringslån, gav finansministeren udtryk for, at regeringen var sympatisk stemt over for forslaget. „I den tidligere regering, hvori den ærede forslagsstillers parti jo var repræsenteret, var dette problem taget op til behandling, og jeg kan godt sige, at det blev genstand for en særdeles grundig behandling. Vi kom til det resultat dengang, at det ikke var praktisk muligt at nå frem til en regel som den, det ærede medlem med sit forslag sigter på. Derfor måtte vi opgive at føre sagen videre på det tidspunkt. Jeg skal naturligvis ikke afvise, at der ved en videre behandling af forslaget kan findes veje, som vi dengang ikke var opmærksomme på, og vi skal derfor fra finansministeriets side gerne stå til rådighed med de oplysninger o. s. v., som vi er i stand til at fremskaffe til det udvalgsarbejde, jeg for min del går ud fra bliver resultatet af behandlingen her i dag."

De to forslag blev fra partiernes side gjort til genstand for en ret indgående debat og henvistes derefter til et fælles udvalg. Dette afgav ikke betænkning.
Partiernes ordførere
Chr. Rasmussen (S), Peter Larsen (V), H. C. Toft (KF), Morten Lange (SF), Jacob Kirkegaard (RV) og Ejnar Bækgaard (U)