Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en kommission, der skal fremkomme med forslag til en bedre beskyttelse mod de farer, som den moderne teknologiske udvikling i stigende grad frembyder.

Kommissionen skal især undersøge følgende områder:

1. Sundhedsfarer ved reststoffer og tilsatsstoffer i fødemidler.

2. Forureningsproblemer, såvel luftforurening, grundvands- og drikkevandsforurening som forurening af havvand og overfladevand.

3. Giftstoffers og affaldsstoffers indflydelse på den vilde natur.

Kommissionen skal kunne stille forslag såvel om konkrete lovmæssige foranstaltninger som om udbygning og koordinering af de kontrollerende organer.

Et tilsvarende, men efter sit indhold mere begrænset forslag fremsattes i det foregående folketingsår, i hvilket sagen henvistes til et udvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde (årbog 1963-64, side 523).

Ved genfremsættelsen udtalte Morten Lange (SF) som ordfører for forslagsstillerne bl. a.:

„Det er åbenbart, at det moderne samfunds tekniske udvikling i stadig stigende takt åbner op for farlige bivirkninger. Det må befrygtes, at nogle af disse virkninger på længere sigt vil vise sig at være katastrofale, hvis der ikke skrides ind over en bred front. Det er kendt, at vore fødemidler kan indeholde sundhedsfarlige reststoffer dels fra sprøjtegifte, dels fra antibiotika, og de tilsatte farvestoffer og andre kemikalier rummer en risiko for vor sundhed. På alle trin af forædlingsprocesserne for stoffernes direkte anvendelse til det færdige produkt er der sundhedsfarer, som i dag delvis er uden for kontrol.

Meget tyder på, at indskrænkninger i anvendelsen af giftstoffer og tilsatte stoffer må påbydes samtidig med, at et betydeligt oplysningsarbejde må iværksættes, for at gældende bestemmelser efterleves.

Et andet stort risikoområde er opstået i forbindelse med vandforurening, som jeg nævnte før. På lidt længere sigt er utvivlsomt grundvandsforureningen den største fare, ikke mindst i betragtning af vore ret beskedne vandreserver. En tilsvarende helt generel risiko er til stede ved den stadig mere farlige luftforurening, som vi kun i hovedtræk har klarhed over skadevirkningerne af, men hvor vi fra udlandet er klar over, at der truer ganske betydelige farer. På begge disse områder er omfattende modforanstaltninger, så vidt vi kan se, nødvendige. Men også mod den mere begrænsede forurening af overfladevand og havvand må der skrides effektivt ind.

Problemerne om at sikre bortfjernelse af affaldsprodukter trænger i stærk grad til en kulegravning, ikke mindst på grund af den forurening af vore vande, som vi i meget stor udstrækning kan konstatere i denne tid.

Som bekendt er der truffet lovmæssige foranstaltninger mod mange af disse enkeltrisici, men flere af disse foranstaltninger efterleves ikke med tilstrækkelig omhu, og der er grund til at tro, at mange af de påbudte regler ikke er vidtgående nok."

Ved forslagets 1. behandling pegede indenrigsministeren på en del af de foranstaltninger, der i de senere år var truffet mod forureningsfarer af den i forslaget omhandlede art, idet han samtidig henviste til de oplysninger herom, som var givet tinget og udvalget af den daværende indenrigsminister i folketingsåret 1963-64. Angående spørgsmålet om nedsættelse af en kommission udtalte ministeren:

„De rejste problemer er omfattende og betydningsfulde, og jeg vil være interesseret i at fortsætte drøftelsen med det udvalg, som jeg går ud fra vil blive nedsat, men jeg vil dog gerne allerede nu give udtryk for en vis tilbageholdenhed over for tanken om at nedsætte en kommission til behandling af alle disse store og forskelligartede problemer. Der findes — som det fremgår af, hvad jeg har sagt — mange sagkyndige udvalg og institutioner, der arbejder med disse spørgsmål, for øvrigt også udvalg, som jeg ikke allerede har nævnt, f. eks. landbrugsministeriets giftnævn og sundhedsstyrelsens radioaktivitetsudvalg. Den tekniske sagkundskab, vi har til rådighed, er begrænset, og jeg er lidt bange for, at vi kommer til at trække for store veksler på de samme mennesker, hvis vi skal nedsætte en ny kommission med et så omfattende kommissorium.

Jeg ønsker imidlertid at understrege, at regeringen er opmærksom på de alvorlige problemer, der her er rejst, og er indforstået med, at mange af disse endnu er uafklarede. Jeg medvirker derfor gerne til en drøftelse af disse spørgsmål med det folketingsudvalg, jeg formoder bliver nedsat."

Også fra anden side gaves der udtryk for interesse for at arbejde videre med sagen, og resultatet af forhandlingerne blev da, at der på ny nedsattes et udvalg til behandling af forslaget til folketingsbeslutning.

Udvalget afgav ikke betænkning.