Ved loven forlænges den gældende valutalov, jfr. handelsministeriets lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. februar 1960 og lov nr. 363 af 20. december 1961, uændret for et år indtil udgangen af december 1964.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte handelsministeren som begrundelse herfor:
„I de snart to år, den gældende valutalov har været i kraft, er bestræbelserne for at afvikle de tilbageværende importrestriktioner blevet fortsat gennem forøgelsen af frilisten, en udvidelse af bevillingsudstedelsen samt gennem udvidelse af fortegnelsen over de lande, for hvilke frilisten er gældende. Den forøgede importfrihed har på mange områder givet anledning til større import, men stort set har dette kunnet forenes med stigende dansk produktion.
Inden for det vareområde, som omfattes af EFTA-konventionens afviklingsregler — i hovedsagen industrivareområdet — er nu kun ca. 5 pct., målt på produktionen, tilbage på den bundne liste. På dette område vil importregulering være ophørt om få år, idet told- og importrestriktioner for EFTA-varer i henhold til beslutningerne i EFTAs råd på Lissabonmødet i maj måned i år skal være helt afviklet mellem medlemslandene inden udgangen af 1966.
Importreguleringen for de varer, der falder uden for EFTAs afviklingsregler — hovedsagelig landbrugsvarer og fisk — er i den forløbne tid blevet lempet på mange områder. Således er en del varer af mindre betydning for dansk produktion blevet overført til frilisten, og importmulighederne — bl. a. for grønsager og frugt — er blevet forøget ved at gennemføre fri bevillingsudstedelse i visse perioder.
Handelens frigørelse har ikke været uden virkning for importens størrelse og sammensætning og har sikkert også haft betydning for det forholdsvis stabile prisniveau, der har været gældende for de fleste industrivarer. Sammenligner man importen i 1961 med de sidst registrerede 12 måneder — som ikke har været påvirket af omshamstringen sidste år — er det nuværende årsniveau for importen godt 1½ milliard kr. eller ca. 12 pct. højere end i 1961. Af denne stigning skyldes den ene milliard kroner øget import af industrielle råvarer, produktionsmidler og brændsel, som er steget 10-15 pct. Stigende import af råvarer og maskiner har været en nødvendig forudsætning for den øgede industrieksport og for en rationalisering, der kunne modvirke den øgede konkurrence, som liberaliseringen har medført.
Det er navnlig på forbrugsvareområdet, de senere års liberalisering og kvotaforhøjelser har gjort sig gældende, og forbrugsvareimporten er steget ca. 500 mill. kr. i det sidste par år eller en stigning på mere end 25 pct., der kun for en ringe dels vedkommende skyldes personbilimporten, der i den seneste tid ikke ligger meget højere end i 1961. Der kan ikke være tvivl om, at befolkningen har benyttet de friere importforhold til at sikre sig et mere varieret vareudvalg. Det er sikkert en gunstig udvikling for forbrugerne, men den har medført øgede valutaudgifter, der viser, at det er berettiget at gå gradvis til værks.
Valutaloven i sin nuværende form har således fortsat vist sig at være et egnet instrument til afvikling af den gældende midlertidige importregulering. Det har også vist sig hensigtsmæssigt gennem lovens bemyndigelser at kunne foretage denne afvikling uden urimelige konkurrencevilkår for dansk produktion. Loven har derfor stadig betydning, og det er min hensigt som hidtil at administrere loven således, at afviklingen kan ske kontinuerligt gennem halvårlige udvidelser af frilisten, efterhånden som liberalisering af de pågældende varer gennem forudgående gradvis fcrøgelse af bevillingsudstedelsen lader sig gennemføre uden alvorlige skadelige virkninger på den danske produktion, samtidig med at hensynet til forbrugerinteresserne tilgodeses.
Loven har desuden handelspolitisk betydning, idet handelen med landene uden for frilisteområdet forudsætter en nøjere regulering af importen..
De i medfør af valutaloven fastsatte bestemmelser om overførsel af betalinger til og fra udlandet og om kapitaloverførsler blev i 1961 lempet. Disse lempelser har i den forløbne tid vist sig nyttige og har ført til større smidighed i afviklingen al valutaoverførsler. Jeg vil fortsat tilstræbe en forenkling af bestemmelserne på dette område. Reglerne for kapitaloverførsler er imidlertid på en række områder endnu ret restriktive. Det er mit håb, at der inden for længe er sket en sådan tilpasning af forholdene på det danske kapitalmarked, at en vis lempelse i reglerne for import al kapital skulle blive mulig.
De restriktioner, som har været gældende i medfør af valutaloven, er i den forløbne periode blevet lempet væsentligt og vil yderligere blive det fremover, men loven er fortsat en nødvendig ramme for vor samhandel med udlandet, hvorfor jeg har fundet det rimeligt at foreslå den gældende valutalov forlænget indtil 31. december 1965."
Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der indstillede det til vedtagelse med den ændring, at forlængelsen ikke — som oprindeligt foreslået — skulle gælde 2 år, men kun 1 år.
I udvalgets enstemmige betænkning hedder det bl. a.:
„Spørgsmålet om fastsættelse af gebyrer for udfærdigelse af indførselsbevillinger har været drøftet i udvalget. Handelsministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at gebyrer for bevillinger til indførsel af frilistevarer fra lande, som ikke er omfattet af frilisten, vil bortfalde fra den 1. april 1964."
Med den nævnte ændring vedtoges lovforslaget enstemmigt.