L 92 Lov om visse hovedlandevejsanlæg i og ved København.

Af: Minister for offentlige arbejder Kai Lindberg (S)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 167 af 27-05-1964
Loven, der gennemførtes uændret i folketinget, har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade nedennævnte vejanlæg bringe til udførelse:

1) En hovedlandevej udbygget som motorvej Ira Sortedamssø til Vangede, hvor vejen tilsluttes Helsingørvejen samt omfartsvejen om Lyngby.

2) En hovedlandevej fra Borups Plads til et punkt nord for Farum, hvoraf strækningerne fra Borups Plads ad Bispeengen til Hillerødgade samt strækningen nord for Hulgårdsvej udbygges som motorvej.

Ministeren bemyndiges til at erhverve — om fornødent ved ekspropriation i henhold til reglerne i forordning af 5. marts 1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928 — de arealer m. v., der udkræves til gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede anlæg.

§ 2. Ministeren bemyndiges endvidere til ud over de i § 1 omhandlede strækninger at klassificere vejstrækningen fra Søerne ved Gyldenløvesgade til Borups Plads som hovedlandevej.

§ 3. Ministeren bemyndiges til at foretage fornøden projektering til forberedelse af anlæg af hovedlandeveje fra Fredensbro til Gl. Kongevej, herunder de fornødne tilslutningsanlæg til de i § 1, stk. 1, 1), og § 2 omhandlede hovedlandevejsanlæg, samt fra Engstrands Allé ad Scandiagade og Enghavevej til Sdr. Boulevard.

§ 4. Såfremt der i tiden, indtil forslag til de i § 3 omhandlede hovedlandevej sanlæg kan være udarbejdet og vedtaget af folketinget, projekteres eller udføres bebyggelse, som skønnes at ville vanskeliggøre eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af de omhandlede anlæg, bemyndiges ministeren til at erhverve — om fornødent ved ekspropriation i henhold til reglerne i forordning af 5. marts 1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928 — de arealer m. v., der udkræves til gennemførelsen af disse anlæg.

§ 5. Udgiftene ved de i §§ 1, 3 og 4 omhandlede anlæg og foranstaltninger samt udgifterne ved den fremtidige vedligeholdelse af de dele af vejanlæggene, der udbygges som motorveje, afholdes af vejfonden.

§ 6. Dokumenter, udskrifter og attester m. v., der udfærdiges i forbindelse med de af denne lov omfattede anlæg, fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt andre afgifter til det offentlige.

Anlægsudgifterne for hovedvejen fra Sortedamssø til Vangede, der får en længde på i alt 9,4 km, var med prisniveau januar 1964 skønsmæssigt anslået til 255 mail. kr., inklusive flytning af kommunale ledninger og spor. Drifts- og vedligeholdelsesudgifterne var anslået til 1,1 mill. kr. årligt, hvorved bemærkes, at driftsudgifterne for ventilationsanlægget i det forudsatte tunnelanlæg alene skønnes at beløbe sig til ca. 350.000 kr. årligt. Byggeperioden skønnedes at ville strække sig over ca. 6 år.

Den af loven omfattede vejforbindelse fra Søerne ved Gyldenløvesgade til et punkt nord for Farum udgør 20,5 km, inklusive strækningen fra søerne ved Gyldenløvesgade til Borups Plads, hvor der ikke forudsættes udført anlægsforanstaltninger, og inklusive Hareskovvejen fra Mosesvinget til Hareskovbanen, hvor der kun forudsættes udført enkelte fcranstaltninger. Længden af de sidstnævnte strækninger udgør 9,4 km. Anlægsudgiften var ud fra disse forudsætninger os på grundlag af foreliggende projekter skønsmæssigt anslået til 140 mill. kr. med prisniveau januar 1964. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter for de strækninger, der udbygges som motorvej, var anslået til 1,2 mill. kr. årligt. Byggeperioden for hele dette vejanlæg, eksklusive den endelige udbygning til motorvej mellem Hyrdevangen og Mosesvinget, ansloges at ville strække sig over 5 år.

Ved 1. behandling, der foretoges sammen med 1. behandling af den foregående sag vedrørende udbygning af motorvejen vest om København, fik lovforslaget en velvillig modtagelse af de forskellige ordførere.

I betænkningen fra det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, indstillede et flertal (udvalget undtagen Arne Larsen) det til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Arne Larsen) kunne ikke give tilslutning til lovforslaget. „Socialistisk folkeparti erkender, at trafikafviklingen i og ved København skal forbedres, og at visse hovedlandevejsanlæg er nødvendige, men mener, at det principielt er forkert at udbygge disse hovedlandevej sanlæg som motorveje eller motorgader inden for det egentlige byområde, selv om store gadeanlæg og gadeudvidelser vil være nødvendige for en hensigtsmæssig trafikafvikling. Socialistisk folkeparti vil foretrække en løsning, der letter bilpresset på de indre byområder ved indretning af store parkeringsanlæg ved motorvejenes udmunding i nærheden af byområdet og ved udbygning af parkeringsanlæg ved S-banestationerne, således at der herfra kan foregå en trafikafvikling ved hjælp af et stærkere udbygget kollektivt trafiksystem. Socialistisk folkeparti frygter, at motorvejenes indføring i bycentrum vil pumpe et meget stort antal biler ind i de mest overbelastede gader, samt at løsningen af parkeringsproblemet i byens centrum vil kræve så store investeringer, at problemet næppe løses inden for en overskuelig årrække, ligesom motorvejen vil betyde så gennemgribende ændringer i bybilledet, at byens fysiognomi vil blive ødelagt.

Af disse grunde vil socialistisk folkepartis medlemmer undlade at stemme ved lovforslagets tredje behandling."

Ved 2. behandling sluttede Rimstad (Uafh) sig til flertallets indstilling. Lovforslaget gik til fornyet behandling i udvalget, uden at dette medførte ændringsforslag.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 122 stemmer. 8 (SF og Rosing) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Svend Horn (S), Gustav Holmberg (V), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Arne Larsen (SF), Else-Merete Ross (RV) og I. A. Rimstad (U)