Om baggrunden for loven anføres:
I den tid, der er forløbet siden funktionærlovens revision i 1948, har der fundet en betydelig udvikling sted inden for arbejdsmarkedet. Der er også på en del punkter sket ændringer i funktionærernes arbejdsopgaver og arbejdsvilkår, og der er nu tale om en samfundsgruppe, der omfatter op imod 400.000 kvinder og mænd, og som må forventes også i fremtiden at ville vokse i omfang og betydning.
På denne baggrund optog regeringen i 1962 til overvejelse og forhandling en række forslag og ønsker fra forskellig side om en ajourføring af funktionærlovens bestemmelser. Forhandlingerne med de på dette område interesserede organisationer danner grundlaget for loven.
Arbejdsministeren oplyste i sin fremsættelsestale bl. a., at regeringen ikke havde fundet anledning til at imødekomme ønsker, som fra forskellig side var fremkommet om en ændring i selve funktionærbegrebet, idet den gældende affattelse af lovens § 1 stort set var tilstrækkelig smidig til at muliggøre inddragelse af nye grupper under loven.
I forbindelse med omtalen af det af venstre og det konservative folkeparti fremsatte lovforslag om ændring af funktionærloven
(side 439) gav ministeren dog i udvalgets betænkning tilsagn om at henvise en række principielle spørgsmål om en eventuel udvidelse af funktionærbegrebet og om sikring af organisations- og forhandlingsretten til behandling i et af arbejdsministeren nedsat sagkyndigt udvalg.
I det følgende omtales de væsentligste af lovens bestemmelser, idet de anførte paragraffer henviser til funktionærloven.
Ved en ændring af § 1, stk. 2, fastslås det, at deltidsarbejde er omfattet af funktionærloven, for så vidt den ansatte af vedkommende arbejdsgiver beskæftiges gennemsnitligt mindst 15 timer ugentlig.
Baggrunden for bestemmelsen er den stedfundne udvikling på arbejdsmarkedet, der har bevirket, at et stadigt stigende antal tager erhvervsmæssig beskæftigelse på deltidsbasis. Den hidtidige bestemmelse er af domstolene fortolket således, at den ansatte kan anses for funktionær, når han er beskæftiget omkring halvdelen af normal arbejdstid.
Bestemmelsen tilsigter at fjerne den usikkerhed, der har været med hensyn til spørgsmålet, om den deltidsarbejdende i givet fald er omfattet af lovens bestemmelser, og inddrager i øvrigt deltidsarbejde under loven i et noget videre omfang end hidtil.
Mens der ikke hidtil har været stillet krav om forudgående opsigelsesvarsel, når arbejdet har været af rent midlertidig karakter eller på prøve og arbejdsforholdet ikke har vedvaret ud over 3 måneder, indsættes nu — ved en ændring i § 2 — en bestemmelse om et opsigelsesvarsel på mindst 14 dage i sådanne arbejdsforhold.
Samtidig bestemmes det, at opsigelse såvel fra arbejdsgiverens som fra funktionærens side for at være gyldig, skal ske skriftligt, medmindre der er tale om arbejdsforhold af midlertidig karakter eller på prøve.
Da ansættelse på prøve sædvanligvis sker med henblik på senere fast tilknytning til virksomheden, er det fundet rimeligt også for sådanne arbejdsforhold at indføre et — kortere — opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side.
Uanset at der efter dansk rets almindelige regler ikke stilles krav om skriftlighed ved indgåelse og ophævelse af aftaler, er det fundet hensigtsmæssigt at afskære den tvivl, der efter erfaringerne ofte kan forekomme med hensyn til, om opsigelse har fundet sted.
Der indføres som en ny § 2 a en almindelig bestemmelse om pligt for arbejdsgiveren til at yde funktionæren godtgørelse i tilfælde af usaglig opsigelse. Det er efter bestemmelsen en betingelse for denne pligt, at funktionæren er fyldt 20 år, at han har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år før opsigelsen, og at opsigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold.
Godtgørelsen fastsættes under hensyn til ansættelsestiden og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige lønnen for en periode svarende til halvdelen af opsigelsesvarslet efter lovens § 2, stk. 2 og 3. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen dog udgøre indtil 3 måneders løn.
Har funktionæren ved opsigelsen været uafbrudt beskæftiget ved virksomheden i mindst 10, henholdsvis 15 år, kan godtgørelsen udgøre 4, henholdsvis 6 måneders løn.
Der blev ved hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, De samvirkende Fagforbund gennemført almindelige bestemmelser om erstatning i tilfælde af usaglige afskedigelser. Tilsvarende regler er gennemført for den del af funktionærområdet, der dækkes af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Kontor- og Handelsfagenes Arbejdsgiverforening og er endvidere overført til betydelige funktionærgrupper uden for nævnte overenskomstområde.
På denne baggrund er det fundet rimeligt at indføre de nævnte bestemmelser. Regeringen har derimod ikke fundet anledning til at instituere et særligt organ til afgørelse af sager om usaglige opsigelser, som derfor henhører under de almindelige domstole.
Ved en ændring til § 7, stk. 3, udvides arbejdsgiverens pligt til at betale halv løn under en kvindelig funktionærs graviditet til 5 måneder, og der gives den gravide funktionær en vis valgfrihed med hensyn til placeringen af perioden før og efter fødslen. Bestemmelsen må ses på baggrund af overenskomstmæssige bestemmelser.
Det præciseres ved en udtrykkelig bestemmelse i loven — § 17 a — at funktionæren ved fratræden i løbet af et regnskabsår har krav på en forholdsmæssig andel af tantieme, gratiale eller lignende ydelser. Bestemmelsen er en imødekommelse af et fra flere funktionærorganisationers side rejst ønske om at afskære en i praksis ikke sjældent forekommende tvivl.
Bestemmelsen om konkurrenceklausuler — § 18 — ændres, således at en sådan forpligtelse kun med retsvirkning kan indgås af en funktionær, der indtager en særlig betroet stilling, eller som indgår aftale med sin arbejdsgiver om udnyttelsesretten til en af funktionæren gjort opfindelse.
Ændringen skyldes, at funktionærorganisationerne har påvist, at bestemmelsen i § 18 må siges at være blevet misbrugt, og det er særligt fundet stødende, at der ved konkurrenceklausuler også i nogle tilfælde er pålagt mere underordnede funktionærer særdeles vidtgående indskrænkninger, ikke blot i deres adgang til at drive selvstændig virksomhed, men også i adgangen til at tage ansættelse i andre virksomheder.
Under behandlingen i folketinget indsattes bestemmelsen, hvorefter arbejdstagere — uanset om deres stilling kan karakteriseres som særligt betroet — kan indgå aftale med arbejdsgiveren om konkurrenceforhold i forbindelse med udnyttelse af en af arbejdstageren gjort opfindelse.
Loven træder i kraft den 1. april 1964.
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med det tidligere nævnte af venstre og det konservative folkeparti fremsatte forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.
Bestemmelserne i lovforslaget, som for en stor del indholdsmæssigt svarede til bestemmelser i det af venstre og det konservative folkeparti fremsatte lovforslag, gav ikke anledning til særlig debat, idet de kunne tiltrædes af alle partieres ordførere med undtagelse af Iver Poulsen (Uafh). Denne havde fundet det mere rigtigt at nedsætte en kommission til en grundig gennemdrøftelse af de problemer, som den stedfundne udvikling inden for funktionærområdet måtte have rejst, og som eventuelt kunne nødvendiggøre lovændringer. De foreslåede ændringer fandt han for en stor del uheldige og stillede derfor på en række punkter ændringsforslag, som imidlertid ved 3. behandling forkastedes med alle andre partiers stemmer mod de uafhængiges.
Om forhandlingerne, der var ret langvarige, må i øvrigt henvises til tidenden. De drejede sig i hovedsagen om principielle spørgsmål, som ikke var medtaget i regeringens lovforslag, herunder navnlig organisationernes forhandlingsret og en eventuel udvidelse af
funktionærbegrebet.
Som nævnt gav ministeren i udvalgets betænkning tilsagn om at lade disse og andre spørgsmål behandle i et udvalg, som af ministeren agtedes nedsat med repræsentanter fra de interesserede organisationer.
Herefter vedtoges lovforslaget med enkelte ændringer ved 3. behandling enstemmigt med 140 stemmer; 6 medlemmer (Uafh) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.