L 73 Lov om ændring i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl.

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 164 af 27-05-1964
Ved loven gennemføres i loven om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl. en række ændringer, svarende til de ved den foran omtalte lov gennemførte ændringer i ulykkesforsikringsloven .

Ændringerne går således i det væsentlige ud på at torhøie erstatningerne ved at ændre den bestående sats for årslønnens maksimum. Dette forhøjes fra 13.000 kr. — pr. 1. april 1964 pristalsreguleret til 15.275 kr. — til 19.500 kr.

I lighed med de gennemførte ændringer i ulykkesforsikringsloven ophæves pristalsbestemmelsen, der erstattes af en bestemmelse om regulering i takt med lønudviklingen.

Derudover indeholder loven — foruden en række ændringer af redaktionel eller teknisk karakter — en særlig bevisregel for medicinsk tvivlsomme tilfældes henførelse under loven.

I loven er endvidere optaget enkelte ændringer, foretaget under folketingets behandling og ganske svarende til ændringer, som blev gennemført i lovforslaget om ændring i ulykkesforsikringsloven. Den væsentligste af disse går ud på, at løbende dagpenge efter loven hæves til samme niveau som dagpgenge: der tildeles som følge af fremtidige ulykkestilfælde efter lovens ikrafttræden.

Om baggrunden for loven, om dens enkelte bestemmelser og om de forhandlinger, lovforslaget gav anledning til under behandlingen i folketinget, henvises til det foran anførte i forbindelse med omtalen af loven om ændring i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

Efter at en række ændringer var foretaget ved 2. og 3. behandling vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 127 stemmer; 2 medlemmer (Bækgaard og Grøndahl [Uafh]) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Helge Nielsen (S), Holger Hansen (V), Svend Aage Fanger (KF), J. Skræppenborg-Nielsen (SF), Aage Fogh (RV) og Axel Grøndahl (U)