Ved nærværende lov forlænges den fra og med skatteåret 1959-60 gennemførte og ved lov nr. 109 af 30. marts 1962 for 2 år forlængede afløsningsordning for erhvervsskatten i 9 byområder (hovedstads-, Århus-, Odense-, Ålborg-, Randers-, Vejle-, Næstved-, Nykøbing Falster- og Nyborg-områderne) uændret, så at bestemmelserne herom skal optages til revision i folketingsåret 1964-65.

Samtidig er det bestemt, at udligningstilsvarene fra Frederiksberg og Gentofte kommuner til Københavns kommune også for regnskabsåret 1964-65 fikseres til de for regnskabsåret 1957-58 beregnede tilsvar med tillæg af 10 pct.

Ved lovforslagets fremsættelse udtalte indenrigsministeren bl. a.:

"Afiøsningsordningens indførelse i 1959 stod, som det vil være det høje ting bekendt, i forbindelse med, at erhvervsskatten fra og med skatteåret 1959-60 blev ophævet inden for 9 nærmere angivne byområder. Som erstatning for den ophævede erhvervsskat blev der pålagt omegnskommunerne et årligt tilsvarsbeløb til vedkommende centralkommune. De samlede tilsvar udgør årligt i alt ca. 20,2 mill. kr., hvoraf ca. 15 mill. kr. tilkommer Københavns kommune.

Som følge af den siden 1959 stedfundne almindelige forøgelse af personbeskatningen er der sket en mærkbar formindskelse af tilsvars-beløbenes betydning for så vel de modtagende som de betalende kommuner.

Medens tilsvarene således i skatteåret 1959-60 udgjorde henholdsvis 3,9 og 7,1 pct. af den samlede udskrivning af opholdskommuneskat i centralkommunerne og omegnskommunerne, udgør beløbene i indeværende skatteår kun henholdsvis 3,1 og 4,6 pct. af skatteudskrivningen.

Ved loven om erhvervsskattens afløsning blev der tillige foretaget en fiksering på 1957-58-niveauet af de udligningstilsvar, som
Frederiksberg og Gentofte kommuner betaler til København, dog således at der samtidig skete en mindre forhøjelse af de for regnskabsåret 1957-58 beregnede tilsvarsbeløb, hvorefter disse udgør 16,8 og 8,1 mill. kr. for henholdsvis Gentoftes og Frederiksbergs vedkommende.

Når de omhandlede afløsnings- og udligningsordninger nu foreslås forlænget uændret i et år, må det navnlig ses på baggrund af de overvejelser og forhandlinger, der for tiden finder sted inden for Hovedstadskommunernes Samråd angående løsningen af de organisatoriske og økonomiske problemer, der knytter sig til gennemførelsen af en nyordning af hovedstadens forhold. Jeg anser det for særdeles ønskeligt, om der ved disse forhandlinger mellem de storkøbenhavnske kommuner kunne opnås enighed om løsning af en række opgaver, der må siges at være af fælles interesse for hele hovedstadsområdet, og da der næppe kan ses bort fra, at en revision af afløsningsordnin- gerne på indeværende tidspunkt vil kunne have en mindre heldig virkning på forhandlingernes forløb og udsigten til at opnå et tilfredsstillende resultat, har jeg ment at burde foreslå lovrevisionen udskudt endnu et år."

Efter 1. behandling af lovforslaget, hvorunder der udtryktes forhandlingvillighed fra alle partiers ordførere, henvistes det til samme udvalg som den foran omtalte sag.

I dette udvalg indstillede et flertal (S, RV og SF) lovforslaget til vedtagelse uændret, idet dog repræsentanten for SF (Herluf Rasmussen) mente, at tilsvarets grundlag var forældet, og at hele spørgsmålet burde tages op til overvejelse, samt at det burde undersøges, hvorledes skattebyrden kunne fordeles i store sammenhængende byområder. Et mindretal (V og KF) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og ville afholde sig fra at stemme ved den endelige afstemning over lovforslaget.

Ved 2. behandling sluttede Mose Hansen (Uafh) sig til mindretallets standpunkt.

Lovforslaget gik direkte til 3. behandling, hvor det vedtoges enstemmigt med 81 stemmer, idet 57 (V, KF og Uafh) undlod at stemme.