Ved loven ophæves den i henhold til kommuneskattelovens afsnit III endnu eksisterende erhvervsskat, og der foretages en del heraf følgende ændringer i kommuneskatteloven. Ved lov nr. 65 af 9. marts 1959 afløstes erhvervsskatten i 9 byområder, hvor den tidligere havde særlig stor betydning, af et særligt afløsningstilsvar, jfr. den følgende sag om denne ordnings forlængelse til og med 1964-65. Uden for disse afløsningsområder bestod den derimod fortsat, indtil den ophævedes ved nærværende lov, der skulle finde anvendelse fra og med skatteåret 1964-65.

Ved fremsættelsen udtalte indenrigsministeren bl. a.:

„Administrationen af erhvervsbeskatningen må siges at være uforholdsmæssig dyr og besværlig i sammenligning med den nettoindtægt, erhvervsskatten giver kommunerne, hvortil kommer, at denne skats betydning som bremse for skatteyderes udflytning til skattemæssigt billigere omegnskommuner har vist sig beskeden, idet det gennemgående er andre hensyn end de skattemæssige, der er bestemmende for, hvor folk bosætter sig. I øvrigt er der gennem de senere år sket en betydelig tilnærmelse mellem beskatningen i byerne og deres omegnskommuner. Der er efter afløsningsordningens indførelse nu kun ca. 3.000 erhvervsskatteydere tilbage i hele landet, og det nettoprovenu, de enkelte erhvervskommuner opnår ved denne skat, udgør kun i ganske få kommuner 1 pct. eller derover af den i kommunen udskrevne opholdskommuneskat, således at erhvervsskattens bortfald gennemgående kun vil medføre en meget svag stigning i opholdskommuneskatten.

Det er alene den egentlige erhvervsskat, der foreslås ophævet, hvorimod den såkaldte „uegentlige erhvervsskat", der bl. a. betales af personer, der bor i udlandet, men som oppebærer visse nærmere angivne erhvervsindtægter her i landet, ikke berøres af forslaget."

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle sider. Udvalgsbehandlingen gav ikke anledning til ændringsforslag og lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.