Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i lov om opførelse af arbejderboliger på landet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 223 af 25. maj 1960, de fornødne midler til rådighed for finansåret 1964-65 til gennemførelse af den i den nævnte lov omhandlede udlånsvirksomhed m. v.

I lovens § 1 er rådighedsbeløbet for lån af jordfonden ansat til samme beløb som i den gældende udlånslov. Derimod er rådighedsbeløbene for lån af statskassen foreslået nedsat med i alt 3 mill. kr., heraf 2,5 mill. kr. til lån og tilskud i henhold til arbejderboliglovens kap. IV og 0,5 mill. kr. til lån i henhold til arbejderboliglovens kap. VI.

I fremsættelsestalen udtalte landbrugsministeren, at denne nedsættelse af rådighedsbeløbene ikke var udtryk for en forventet nedsat interesse for disse lån — tværtimod kunne der være behov for en betydelig forhøjelse af rådighedsbeløbene — men statens samlede finansielle situation havde gjort det nødvendigt at vise tilbageholdenhed.

Under hensyn til den skete stigning i jordpriserne og byggeomkostningerne er der ved loven foretaget en forhøjelse af de enkelte lånesatser. Således er lånesatsen til køb af byggegrund, 2.200 kr., i særlige tilfælde 2.800 kr., forhøjet til 2.500 kr., i særlige tilfælde 3.500 kr., den almindelige lånesats til opførelse af bygninger, 35.000 kr., er forhøjet til 38.000 kr., og lånesatsen til dækning af udgifter til supplerende tekniske installationer, 3.000 kr., er forhøjet til 4.000 kr.

Lovens øvrige bestemmelser svarer til bestemmelserne i den tidligere udlånslov, idet der dog er foretaget nogle mindre
ændringer af teknisk karakter.

Lovforslaget blev ved 1. behandling med enkelte forbehold anbefalet af ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre og socialistisk folkeparti. Bladt (S) var dog betænkelig ved nedsættelsen af rådighedsbeløbene, mens Niels Eriksen (V) ikke var sikker på, at der stadig var det samme behov for loven. Juul Madsen (KF) ønskede i højere grad at anvende privat finansiering, og han gjorde opmærksom på, at der ved ophævelsen af landbrugsforpligtelsen for visse landbrugsejendomme var blevet boliger til rådighed, der kunne anvendes til arbejderboliger. Grøndahl (Uafh) fandt, at lovforslaget favoriserede bestemte udsnit af befolkningen, og kunne derfor ikke støtte lovens vedtagelse.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, i hvis betænkning der af et mindretal, bestående af venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget, stilledes forslag om, at grænsen for lån til opførelse af bygninger nedsattes med 10.000 kr., hvilket beløb forudsattes fremskaffet som kreditforeningslån. Lånebeløbet skulle dog kunne forhøjes med et beløb, svarende til kurstabet ved kreditforeningslånet. Efter at disse ændringsforslag var forkastet ved lovforslagets 2. behandling, vedtoges det uændrede lovforslag ved 3. behandling enstemmigt med 133 stemmer. 38 medlemmer (KF og Uafh) undlod at stemme.