Ved loven gennemførtes en ny formulering af bestemmelserne i afsnit IV. B. „Afgift på engrosomsætningen af spiritus" i lov om afgift af spiritus, vin og øl, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1962 med senere ændringer.

Ved den nye formulering indførtes et nyt princip for beregningen af afgiften på engrosomsætningen af spiritus. Mens afgiften tidligere blev beregnet som en i loven nærmere fastsat procentdel af varernes engrospris inklusive afgiften, er dette ganske vist også stadig hovedreglen efter den nye formulering af bestemmelserne, men der er indføjet nye regler, der for hovedgruppen af varers vedkommende — spiritus, der afsættes en gros, og som den afgiftsberigtigende virksomhed selv har banderoleret — går ud på, at den anmeldte engrospris, der skal lægges til grund ved afgiftsberegningen, mindst skal være lig med en nærmere beregnet værdi med tillæg af 15 pct. og engros- omsætningsafgiften. I den beregnede værdi skal være medregnet nærmere angivne poster til dækning af virksomhedens udgifter ved selve fremstillingen (for indførte varer toldberegnings- værdien), herunder beløb til dækning af normalt svind og til dækning af udgifter ved varens hjemtagelse, aftapning, etikettering og banderolering. For de andre varegruppers vedkommende er fastsat i princippet tilsvarende bestemmelser om en beregnet mindsteværdi som grundlag for afgiftsberegningen.

Der er i den nye § 38, stk. 5, tillagt finansministeren en bemyndigelse til, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, at dispensere fra de ovenfor omtalte bestemmelser om afgiftsmæssige minimumspriser. Bemyndigelsen tænkes anvendt i sådanne tilfælde, hvor de afgiftsmæssige bindingsregler kan virke urimelige, således f. eks. hvor det drejer sig om ukurante varer, eller hvor det kan påvises, at indkøbsprisen (fremstillingsprisen) for varerne er faldet væsentligt, således at en overholdelse af de afgiftsmæssige bindingsregler vil gøre det vanskeligt for virksomhederne at afsætte de på lager værende varer, der hidrører fra tidligere indkøb (fremstilling).

Bestemmelsen i den tidligere lovs § 35, stk. 3, hvorefter det særlige afgiftsnævn i visse tilfælde kan tilsidesætte en virksomheds beskatningspriser, er med det nye minimumsbeskatningssystem blevet overflødig og er derfor ikke medtaget i loven.

Om motiveringen for de nye reglers indførelse udtales i bemærkningerne til lovforslaget bl. a.:

„I medfør af afsnit IV. B. i lov om afgift af spiritus, vin og øl (lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1962, jfr. § 3 i lov nr. 212 af 16. juni 1962) udgør engrosomsætningsafgiften af spiritus 54 pct. af varernes beskattede engrosværdi (inklusive afgift) svarende til 117,39 pct. af varernes engrosværdi eksklusive engrosomsætningsafgiften.

En beskatning, der beregnes efter så høj en procent, vil kunne virke som incitament til, at afgiftspligtige virksomheder søger at vælte noget af prisen for spiritus over på andre varer eller søger at nå frem til en unaturlig lav beskatningspris for derved at opnå en lempelse i beskatningen. Enhver prisreduktion for spiritus vil som følge af beskatningen blive forøget med 117,39 pct. Nedsætter en afgiftspligtig virksomhed sin pris (eksklusive engrosafgift) for en flaske spiritus med 1 kr., vil den beskattede engrospris formindskes med 2 kr. 17 øre.

Bortset fra den senere tid har uheldige virkninger af beskatningssystemet ikke gjort sig gældende i praksis i nævneværdigt omfang. Dette hænger sammen med, at der i branchen har været praktiseret et fast-prissystem for langt den overvejende part af varerne.

Fast-prissystemet hviler på en dispensation fra monopollovens bestemmelser. Monopolrådet anser det imidlertid nu for nødvendigt at tilbagekalde dispensationen. Samtlige priser må herefter forventes at blive frie. Hermed vil grundlaget for det gældende afgiftssystem være væsentligt forrykket.

Man har med den således foreliggende problemstilling og efter indtrængende henstilling fra spiritusbranchen anset det for nødvendigt, at der gennemføres ændringer i beskatningslovens afsnit IV. B. om afgift på engrosomsætningen af spiritus, således at der lægges en bund under beskatningsværdien. Beskatningen vil stadig som hovedregel følge engrospriserne både i op- og nedadgående retning, men dog således, at hvis priserne sættes lavere end svarende til den beskatningsmæssige minimumspris, beregnes beskatningen ud fra denne minimumspris. En virksomhed vil herefter ikke i kraft af afgiftssystemet kunne opnå konkurrencemæssige fordele ved at gå ned under minimumsprisen."

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget mødte det stort set velvilje fra alle partiers side, men flere af ordførerne gav dog udtryk for usikkerhed med hensyn til den virkning på konkurrenceforholdene, som en gennemførelse af lovforslaget ville få. Man ønskede i et udvalg at se nærmere på dette spørgsmål, ligesom man ønskede lovforslagets vanskeligt tilgængelige detailregler nærmere uddybet.

Lovforslaget henvistes derefter til behandling i et udvalg. I Udvalgets betænkning tiltræder udvalget enstemmigt to af finansministeren stillede ændringsforslag. Ifølge det ene foresloges det, at det ovenfor omtalte procenttillæg, der indgår i den engrospris, der skal lægges til grund ved afgiftsberegningen, nedsættes fra de oprindeligt foreslåede 18 pct. til 15 pct. Det andet ændringsforslag gik ud på at fastsætte lovens ikrafttrædelsesdato til 1. juli 1964. Med de foreslåede ændringer vedtoges lovforslaget ved dets 3. behandling enstemmigt med 131 stemmer. 1 medlem (Heilesen (V)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.