L 29 Lov om ændring i lov om afgift af spiritus, vin og øl.

Af: Finansminister Poul Hansen (Kalundborg) (S)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 35 af 12-02-1964
Ved loven, der trådte i kraft den 13. februar 1964, forhøjedes den i lov om afgift af spiritus, vin og øl, jfr. lovbekelldtgørelse nr. 1 af 2. januar 1962, som ændret ved lov nr. 212 af 16. juni 1962 (årbog 1961-62, side 93 og 95), fastsatte afgift af øl med beløb, der svarer til 5 øre pr. flaske almindeligt pilsnerøl, skatteklasse I, og 6%. og 7% øre pr. flaske af de dyrere ølsorter, henholdsvis luksusøl, klasse A, og luksusøl, klasse B. Maksimumsbeløbet for den afgiftslettelse, der ydedes de mindre bryggerier, forhøjedes samtidig fra 40 kr. pr. hl for indtil 2.000 hl til 48 kr. pr. hl for indtil 2.000 hl.

Den sidstnævnte ændring var ikke indeholdt i det oprindelige lovforslag, men indsattes ved lovforslagets 2. behandling ifølge ændringsforslag af finansministeren i udvalgsbetænkningen.

Lovforslaget fremsattes sammen med forslag til lov om ændring i lov om tobaksafgifter og forslag til lov om forhøjelse af tillægsafgiften af benzin og behandledes i folketinget sammen med disse lovforslag. Med hensyn til såvel baggrunden for lovforslagets fremsættelse som folketingets behandling af forslaget henvises til det ovenfor under nr. 28 anførte.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling ved navneopråb med 89 stemmer mod 87. 2 medlemmer (Rosing (Grønl.) og Hans Schmidt
(SI)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod, 1 medlem (Johan Poulsen (V)) var fraværende.
Partiernes ordførere
Emil Retoft (S), Alfred Bøgh (V), Poul Møller (KF), Aksel Larsen (SF), Helge Larsen (RV) og Iver Poulsen (U)