Ved loven foretoges med virkning fra 15. december 1963 enkelte ændringer i lov om forskellige forbrugsafgifter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 149 af 31. marts 1960 med senere ændringer.
Ved en ændring af lovens § 1, stk. 3, åbnedes der således mulighed for at pålægge udenlandske varer, der indeholder papir og pap, men som ikke henhører under toldtariffens kapitler 48 og 49 og derfor ikke er papirafgiftspligtige ved indførslen, afgift af indholdet af papir og pap, således at der skabes afgiftsmæssig ligestilling mellem indførte og her fremstillede produkter.
I bemærkningerne til lovforslaget oplystes, at det er hensigten kun at anvende bestemmelsen i tilfælde, hvor det godtgøres, at den nævnte forskel i afgiftstilsvar har konkurrencemæssig betydning.
Endvidere foretoges forskellige ændringer i lovens § 2, stk. 1, vedrørende afgiftsfritagelse for papir til visse blade og bøger. Fritagelsesområdet er herefter udvidet til også at omfatte den periodiske presse med religiøst stof og med kulturelt stof med udpræget pædagogisk formål, således at menighedsblade, kirkeblade, missionsblade o. lign. blade samt visse grupper af ungdomsblade, som beskæftiger sig med kulturelle spørgsmål, kan fritages for afgift. En udvidelse af de gældende fritagelsesbestemmelser er det også, at publikationer, som har dagbladskarakter (distriktsblade o. lign.) fremtidig vil kunne fritages for afgift, og det kan tillige nævnes, at doktordisputatser i henhold til et ændringsforslag, der stilledes af finansministeren i udvalgsbetænkningen, er indføjet under fritagelsesområdet.
Ved en ændring af lovens § 2 har man samtidig henlagt den endelige administrative afgørelse af, om et skrift omfattes af bestemmelserne om fritagelse for papirafgift, til det i henhold til § 44 i lov om almindelig omsætningsafgift nedsatte nævn, der i forvejen har den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt publikationerne er fritaget for den almindelige omsætningsafgift.
Som konsekvens af den ved lov om ændringer i toldloven foretagne ophævelse af tetolden (se nedenfor side 164) ophævedes ved loven den særlige te-ekstraktafgift. Ophævelsen af denne afgift trådte i kraft den 31. december 1963, samtidig med ændringerne i toldloven.
Loven indeholder endelig flere ændringer af redaktionel karakter.
Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte finansministeren betænkeligheder over de foreslåede ændringer i forbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, idet han udtalte:
„Forslaget indeholder i § 1, nr. 2, en udvidelse af fritagelsesområdet for den periodiske presse, og jeg vil gerne i denne forbindelse understrege, at en udvidelse af fritagelserne på dette område medfører øget administration bl. a. på grund af de voksende
afgrænsningsvanskeligheder, som følger med en udvidelse af fritagelsesområdet. Det er derfor ikke uden betænkelighed, at jeg fremsætter forslag til en udvidelse af fritagelsesområdet. Når jeg alligevel finder det rigtigt at gøre dette, skyldes det navnlig hensynet til, at mange af de pågældende blade — og dette gælder såvel blade med religiøst stof som ungdomsbladene — ikke mener at kunne klare den økonomiske belastning, som den almindelige omsætningsafgift har påført bladenes økonomi. Endvidere har det været af betydning for mine overvejelser, at de nævnte blade, som nu foreslås inddraget under afgiftsfritagelsen, ligger forholdsvis tæt op til den allerede fritagne presse med alment kulturelt stof."
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændringer i lov om almindelig omsætningsafgift. Det fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse af alle partiers ordførere. Efter udvalgsbehandling, der medførte forskellige mindre ændringer, som er omtalt i det foregående, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 108 stemmer, idet 5 medlemmer (Uafh og 1 grønlandsk medlem) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.