Loven går ud på, at landbrugs- og gartnerieiendomme samt planteskoler og frugtplantager, for hvis vedkommende den for skatteårene 1961-62 og 1962-63 pålignede amtskommunale grundskyld helt eller delvis udredes af Landbrugets Rationaliseringsfond, for de samme skatteår i tilsvarende omfang fritages for at svare grundstigningsskyld.

Om baggrunden for lovforslaget, der gennemførtes uændret i folketinget, anførtes i bemærkningerne:

„Ved 12. alm. vurdering viste det sig, at en del landbrugsejendomme var blevet behæftet med grundstigningsskyld. Der blev derfor af statens ligningsdirektorat indledt en undersøgelse for om muligt ved en revision at få grundstigningsskylden fjernet på disse ejendomme. Inden tilendebringelsen heraf blev imidlertid revisionsarbejdet stillet i bero i foråret 1963 i overensstemmelse med vedtagelse i det folketingsudvalg, der behandlede lovforslag om ændring i statsejendomsskatteloven m. v., jfr. udvalgets betænkning af 14. maj 1963. Baggrunden herfor var, at der ved lov nr. 148 af 24. april 1963 var gennemført regler om bl. a. fritagelse for grundstigningsskyld af landbrugsejendomme for skatteåret 1963-64, og at det var tanken, når senere et varigt rationelt kriterium var fastlagt for, hvilke landbrugsejendomme der fremover skulle have lempelser i ejendomsskatterne, at føre fritagelsen for grundstigningsskylden for' disse ejendomme tilbage til den 1. april 1961.

Ved lov nr. 410 af 18. december 1963 er der for skatteåret 1964-65 blevet gennemført en tilsvarende midlertidig fritagelsesordning for
landbrugsejendomme bl. a. med hensyn til grundstigningsskylden som den, der gælder for 1963-64. Spørgsmålet om indretningen af den fremtidige varige lempelsesordning for landbrugsejendommene er derhos for tiden til overvejelse i det særlige ekspertudvalg, der er nedsat til gennemgang af ejendomsbeskatningen.

Ved besvarelsen i folketinget af et af folketingsmedlem Jens Foged den 13. december 1963 stillet spørgsmål (nr. 39) bebudede finansministeren imidlertid, at fritagelsen for grundstigningsskylden for landbrugsejendommene for skatteårene 1961-62 og 1962-63 ville blive søgt løst allerede nu. Nærværende lovforslag tager derfor sigte herpå.

Ved de nævnte midlertidige love for 1963-64 og 1964-65 har man for disse skatteår fritaget de landbrugs- og gartneriejendomme samt planteskoler og frugtplantager, som for de pågældende skatteår har fået den pålignede amtskommunale grundskyld udredet af statskassen, for grundstigningsskylden. Den nævnte kreds af ejendomme havde også for de to foregående skatteår fået den pålignede amtskommunale grundskyld dækket, dog for disse skatteår af midler fra Landbrugets Rationaliseringsfond. Det foreslås derfor ved nærværende lovforslag, at de landbrugs- og gartneriejendomme samt planteskoler og frugtplantager, for hvis vedkommende den for skatteårene 1961-62 og 1962-63 pålignede amtskommunale grundskyld helt eller delvis er udredet af rationaliseringsfonden, i tilsvarende omfang for disse skatteår skal være fritaget for grundstigningsskylden.

For de landbrugsejendomme m. v., der er beliggende i købstæderne, og som derfor ikke svarer amtskommunal grundskyld, har der ved de nævnte midlertidige love for 1963-64 og 1964-65 også været givet en vis lempelse med hensyn til grundstigningsskylden, idet de pågældende ejendomme, der er fritaget for grundskylden til staten af et beløb højst svarende til grundbeløbet med tillæg i henhold til statsejendomsskattelovens § 56, samtidig er blevet fritaget for en til den ydede statsgrundskyldsfritagelse forholdsmæssigt svarende del af grundstigningsskylden. Denne fritagelsesordning med hensyn til grundstigningsskylden for landbrugsejendommene, der er beliggende i købstæderne, må imidlertid anses for at være ikke helt rationel, idet forholdet her som oftest vil være det, at den grund- stigningsskyld, der påhviler disse ejendomme, hidrører fra den del af grundværdien (efter fradrag og forbedringer), der ligger ud over grundbeløbet + tillæg, altså ud over den landbrugsmæssige værdi. Medens det for landbrugsejendomme i sognekommunerne som hovedregel er med urette, at der er pålignet dem grundstigningsskyld, vil det omvendte således være hovedreglen for landbrugsejendommene i købstæderne. Som følge heraf har man derfor ikke anset det for rimeligt i nærværende lovforslag at medtage en automatisk fritagelsesregel for skatteårene 1961-62 og 1962-63 også for købstadslandbrugsejendommene. Ejere af sådanne ejendomme, der mener, at deres ejendom mei urette er pålignet grundstigningsskyld (eller en for høj grundstigningsskyld), vil derimod ved henvendelse til statens ligningsdirektorat kunne få deres ejendommes ansættelser optaget til eventuel revision med skattemæssig virkning, for så vidt angår grundstigningsskylden fra april termin 1961."

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle partier undtagen socialistisk folkeparti, hvis ordfører, Herluf Rasmussen, forbeholdt sig sin stilling.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, hvori et flertal (alle medlemmer undtagen Herluf Rasmussen (SF)) indstillede det til vedtagelse uændret. Herluf Rasmussen kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

I betænkningen anførtes i øvrigt, at finansministeren over for udvalget havde erklæret sig indforstået med at opfordre ligningsrådet til, at det i alle tilfælde, hvor det tilbagebetalte grundstigningsskyldbeløb overstiger 500 kr., imødekommer begæring fra ejerne om, at tilbagebetalingsbeløbene henføres til de skatteår, i hvilke de er blevet bragt til fradrag i den skattepligtige indkomst.

Finansministeren havde endvidere over for udvalget udtalt, at der intet er til hinder for, at de købstadlandmænd, der måtte ønske deres ejendommes ansættelser optaget til revision, fremsætter begæring herom over for de lokale vurderingsmyndigheder.

Efter 2. behandling henvistes lovforslaget til en fornyet udvalgsbehandling, der ikke medførte ændringsforslag, og ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 127 stemmer imod 7 (SF).