Ved loven gennemføres den ændring af lov nr. 271 af 27. maj 1950 om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 107 af 21. marts 1959, at dennes kapitel IV, indeholdende bestemmelser om folketingets Grønlandsudvalg, ophæves og erstattes af følgende:
"Kapitel IV. Grønlandsrådet.
§ 24. Der oprettes et råd, hvis opgave er at følge udviklingen i Grønland og at afgive indstillinger til ministeren for Grønland med hensyn til spørgsmål vedrørende den centrale planlægning og koordinering af det offentliges virksomhed i Grønland.
Rådet består af en af kongen udnævnt formand, tre medlemmer af Grønlands landsråd valgt af dette, de to for Grønland valgte medlemmer af folketinget og et medlem valgt af hvert af de i folketinget repræsenterede fem største partier blandt disses medlemmer i folketinget. Partiernes repræsentation i folketinget, i tvivlstilfælde de på partierne ved seneste folketingsvalg afgivne stemmer, er afgørende for, hvilke partier der kan vælge repræsentanter for rådet.
I tilfælde af formandens forfald beskikker ministeren for Grønland en midlertidig formand for rådet. For de to for Grønland valgte medlemmer af folketinget er disses stedfortrædere til folketinget tillige stedfortrædere til rådet. For de af partierne og landsrådet valgte medlemmer vælges stedfortrædere af partierne og landsrådet.
Formanden udnævnes for 5 år. Rådets øvrige medlemmer vælges for henholdsvis folketingets og landsrådets valgperioder. Ved nyvalg til folketinget bevarer de hidtidige for Grønland valgte folketingsmedlemmer deres sæde i rådet, indtil de nyvalgte medlemmers valg er godkendt af folketinget.
Til bistand for rådet oprettes et sekretariat, der henhører under ministeren for Grønland.
De med rådets virksomhed forbundne udgifter afholdes af statskassen.
Ministeren for Grønland fastsætter rådets forretningsorden. "
Tidspunktet for lovens ikrafttræden skulle bestemmes af ministeren for Grønland.
Lovforslaget, der byggede på en indstilling fra Grønlandsudvalget af 1960, var tiltrådt af det grønlandske landsråd.
Om begrundelsen for lovforslaget udtalte ministeren for Grønland ved fremsættelsen bl. a.:
„Formålet med forslaget er først og fremmest at skabe et fælles dansk-grønlandsk forum, hvor vigtige problemer af betydning for udviklingen i det grønlandske samfund kan drøftes mellem danske og grønlandske politikere med henblik på en tværpolitisk rådgivning af regering og folketing. Der er her tale om en videreførelse af tanken bag folketingets Grønlandsudvalg, idet Grønland i det foreslåede organ ud over som i folketingets Grønlandsudvalg at være repræsenteret ved de to for Grønland særlig valgte folketingsmedlemmer
fremtidig også repræsenteres af medlemmer, valgt af det grønlandske landsråd. I et Grønlandsråd som det foreslåede vil danske og grønlandske politikere få mulighed for i fællesskab at afstikke de store linjer for Grønlandspolitikken. Man vil endvidere opnå, at repræsentanter for politiske partier i folketinget gennem deres arbejde i Grønlandsrådet vil få et indgående kendskab til de grønlandske problemer og deres baggrund og på første hånd erfare, hvorledes den grønlandske befolknings folkevalgte repræsentanter bedømmer disse. På samme måde vil landsrådet gennem sine repræsentanter i Grønlandsrådet få mulighed for på en mere direkte måde end hidtil at fremføre den grønlandske befolknings og landsrådets ønsker og synspunkter og personlig lære de danske politikeres indstilling hertil at kende.
Forudsætningen for Grønlandsudvalgets vedtagelse og indstilling om oprettelse af et Grønlandsråd har været, at dette skulle betyde en styrkelse af den grønlandske befolknings indflydelse på udviklingen og herigennem ikke mindst en styrkelse af landsrådets stilling. Landsrådet skal som hidtil fremdeles have forelagt alle lovforslag og vigtige spørgsmål til behandling, og på dette punkt skal der ikke ske nogen indskrænkning, men i modsætning til hidtil skulle landsrådet få talsmænd, der direkte over for danske politikere kan fremføre landsrådets synspunkter. Det forudsættes, at landsrådet gennem jævnlige debatter om spørgsmål med relation til udviklingen i Grønland og om udviklingslinjerne i det hele taget vil udforme de grønlandske synspunkter, som landsrådets repræsentanter i Grønlandsrådet kan fremlægge til drøftelse med danske politikere i Grønlandsrådet.
Et andet vigtigt formål med at foreslå oprettet et permanent Grønlandsråd, der jævnligt holder møder — og dette forudsættes at kunne ske såvel i København som i Grønland — er at undgå nedsættelse af større kommissioner eller udvalg med få års mellemrum. Sådanne større kommissioner må nødvendigvis medføre uheldige spring i udviklingen, foruden at de er overordentlig arbejdskrævende, fordi man hver gang i starten er nødt til at trække problemerne op fra grunden. Dette bliver ikke nødvendigt, hvis der etableres et permanent organ, der løbende kan følge udviklingen og afgive sine indstillinger. Et kommende Grønlandsråd vil således kunne følge de udviklingsplaner og forslag, der er udformet af „G-60", og kunne videreføre det arbejde, der er udført i dette udvalg."
Ved 1. behandling tiltrådtes lovforslaget af K. Axel Nielsen (S), Kirkegaard (RV), Vivike (SF) samt det grønlandske medlem Rosing. From (V) kunne principielt tiltræde oprettelse af et Grønlandsråd, men fandt, at rådets formand burde vælges af rådet uden for medlemmernes kreds, samt at rådets sekretariat burde begrænses til det nødvendige og ikke have direkte tilknytning til ministeren. Han mente, at Grønlandsministeriet burde nedlægges. Ninn-Hansen (KF) udtalte sig på linje med From. Han erklærede, at hans parti ikke ønskede et regeringsorgan, men et parlamentarisk organ, hvori folketingets afgørende partier på lige fod med grønlandske kunne arbejde sammen. Han henviste til en mindretalsudtalelse i Grønlandskommissionen af 1960, hvori det konservative folkepartis og venstres repræsentanter havde udtrykt deres synspunkter. Han ønskede, at det af statsministeren nedsatte administrationsudvalg skulle foretage en undersøgelse af rådet og dets sekretariat. Birthe Wetlesen (Uafh) fandt, at lovforslaget på rimelig måde tilgodeså grønlandske ønsker om øget indflydelse på udviklingen, men partiets endelige stilling til lovforslaget ville afhænge af udvalgsbehandlingen.
Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, hvori et flertal (S, RV og SF) indstillede det til vedtagelse med 2 af ministeren foreslåede ændringer. Den ene gik ud på, at repræsentationen af folketingsmedlemmer, der oprindelig var foreslået at skulle bestå af et medlem valgt af hvert af de i folketingets finansudvalg repræsenterede partier blandt dets medlemmer i folketinget, ændredes til: et medlem valgt af hvert af de i folketinget repræsenterede 5 største partier blandt disses medlemmer i folketinget.
Om ændringsforslag nr. 2 udtaltes i betænkningen:
„Om ændringsforslag nr. 2 har ministeren oplyst, at der til bistand for Grønlandsrådet må sikres et kvalificeret sekretariat, hvis arbejdsområde holdes uden for den øvrige forvaltnings administrative arbejde, og at det derfor vil være mest hensigtsmæssigt, at ledelsen af sekretariatet i de første år ikke henhører under departementschefen, men arbejder selvstændigt under ministeren.
Derimod forudses det, at det efter en vis årrække, når visse større fagområder er overført til fagministerierne, kan være hensigtsmæssigt at henlægge sekretariatet under departementschefen. Der er herved også taget hensyn til, at departementschefens arbejdsopgaver i forbindelse med selve den daglige forvaltning og med den af Grønlandsudvalget af 1960 foreslåede gradvise udskillelse af fagområder til fagministerierne vil være så omfattende, at det ikke i disse første år bør pålægges departementschefen også at have ansvaret for Grønlandsrådets sekretariat."
I udvalgsbetænkningen var som bilag optrykt en redegørelse for det påtænkte Grønlandsråds sekretariats funktion og placering. Af redegørelsen fremgik bl. a., at der i Grønlandsudvalget af 1960 var enighed om, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at overlade behandlingen af de administrative forhold vedrørende Grønland, herunder spørgsmålet om adskillelsen af sagsområder fra ministeriet for Grønland, til administrationsudvalget, idet man ikke fandt, at dette udvalg havde det som baggrund for en behandling nødvendige kendskab til grønlandske forhold. I redegørelsen indeholdtes også en udførlig begrundelse for sekretariatets placering som en af den øvrige administration uafhængig enhed.
Der optryktes endvidere et bilag om størrelsen af de forventede udgifter ved rådet og dets sekretariat. De ansloges til i alt 750.000 kr. årligt, men samtidig forventedes besparelser på ca. 250.000 kr. på Grønlandsministeriets budget for personale, som påtænktes overflyttet til rådets sekretariat.
Et mindretal (V og KF) udtalte:
„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse i den foreliggende form, idet mindretallet hverken kan tiltræde forslaget om oprettelse af et Grønlandsråd, såfremt dettes formand skal udnævnes af regeringen, eller forslaget om oprettelse af et sekretariat direkte under ministeren.
Mindretallet er af den opfattelse, at et parlamentarisk organ sammensat af repræsentanter for folketinget og Grønlands landsråd kan have betydning for det politiske samarbejde om grønlandske anliggender. Rådet bør have lige mange repræsentanter fra Grønland og det øvrige Danmark.
Udvalget bør efter mindretallets opfattelse selv vælge sin formand, og der bør være adgang til at vælge en formand, der ikke er udpeget til udvalget af folketinget eller landsrådet. Det parlamentariske Grønlandsudvalg bør have stillet fornøden sekretærhjælp til rådighed.
Forslaget om, at rådets formand skal udnævnes af regeringen, er efter mindretallets opfattelse meget uheldigt. Det vil fratage rådet karakteren af et parlamentarisk organ. Det formindsker den frihed og den styrke, mindretallet ønsker dette folkevalgte organ tillagt, og det gør udvalget til et administrerende organ, som, selv om dets medlemmer vælges af folketinget og landsrådet, reelt undergives den regeringsudnævnte, i funktionsperioden uafsættelige formand, der for sin funktionstid i forhold til regeringen kommer til at virke som en overordnet administrationschef.
Rådets administrative funktion understreges yderligere gennem forslaget om et sekretariat, der skal virke også i perioder, hvor rådet ikke kan samles til møder, og skal udføre opgaver, som nu varetages af ministeriet for Grønland, bl. a. foretage planlægning og forberede lovgivningen. Denne sammenblanding af den lovgivende og udøvende magt kan mindretallet ikke medvirke til.
Lovforslagets regler om et sekretariat direkte under ministeren må efter mindretallets opfattelse uundgåeligt føre til kompetencestridigheder med Grønlandsministeriet. Forslaget er afvigende fra den almindelige ministerielle opbygning og betegner en nydannelse, hvis konsekvenser forekommer uoverskuelige. Mindretallet vil finde det urimeligt, hvis et sådant sekretariat oprettes, uden at det af statsministeren nedsatte udvalg til gennemgang af administrationens virksomhed har fået lejlighed til at tage stilling til forslaget."
Ved 2. behandling udtalte Birthe Wetlesen (Uafh) sig i overensstemmelse med mindretallet og anbefalede at undlade at stemme ved 3. behandling. De to ændringsforslag vedtoges med 69 stemmer, mens 46 medlemmer undlod at stemme.
Efter en fornyet udvalgsbehandling, som ikke gav anledning til ændringsforslag, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 76 stemmer (S, RV, SF og 2 Uafh (Grøndahl og Mose Hansen)) imod 48 (V og KF) mens 3 (Uafh) undlod at stemme.