Ved loven foretages en række ændringer i den hidtil gældende ligningslov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 388 af 4. december 1963 som ændret ved lov nr. 23 af 30. januar 1964 (se nærmest foregående sag).

Hvad disse ændringer går ud på er følgende:

1. I den nævnte lovbekendtgørelses § 2 er følgende nye stykker indføjet som stk. 8 og 9:

„Fritagelse for beskatning efter nærværende lov skal efter finansministerens nærmere bestemmelse kunne indrømmes personer, der med bevarelse af deres bopæl i udlandet som turister eller i studieøjemed opholder sig midlertidigt her i landet, og som under deres ophold ikke driver nogen erhvervsmæssig virksomhed her, dog kun så længe opholdet med eller uden afbrydelse ikke har udstrakt sig over mere end 12 måneder inden for et samlet tidsrum af 2 år. Fritagelsen skal kunne gøres betinget af, at den pågældende vedvarende svarer skat af sin fulde indkomst til bopælslandet.

Personer, der efter bestemmelsen i stk. 8 fritages for at svare indkomst- og formueskat til staten, skal ligeledes for samme tidsrum være fritaget for personlig indkomstskat til opholdskommunen.''

I bemærkningerne til lovforslaget anføres herom:

„Bestemmelsen, hvorefter finansministeren kan fritage udenlandske turister og studerende for at svare skat her i landet i en vis periode, har i flere år været optaget i de årlige udskrivningslove (i forslaget til udskrivningslov for skatteåret 1964-65 findes bestemmelsen som § 12). Det forekommer imidlertid mere naturligt at optage den i ligningslovens § 2, der indeholder bestemmelserne om beskatningen ved tilflytning til Danmark. Hvis bestemmelsen optages i ligningsloven, vil det naturligvis ikke være nødvendigt tillige at tage den med i udskrivningsloven fra og med skatteåret 1965-66."

2. I lovbekendtgørelsens § 2 B er mellem stk. 1 og stk. 2 indsat følgende nye bestemmelse:

„Når en enke skatteansættes efter reglen i stk. 1 for en del af det skatteår, for hvilket hendes afdøde ægtefælle sidste gang var skatteansat, skal de personlige skatter, der pålignes enken, beregnes af samme skalaindtægt, som er lagt til grund ved beregningen af de den afdøde ægtefælle pålignede skatter."

Om denne lempelse var der stillet ændringsforslag i betænkningen fra det udvalg, der behandlede sagen i folketinget.

3. I en ny § 3 A bestemmes:

„Skattepligt i henhold til lov nr. 149 af 10. april 1922

§ 2, nr. 3, og nærværende lovs § 3, stk. 2, indtræder fra den 1. april, 1. juli, 1. oktober eller 1. januar, der følger nærmest efter skattepligtsbetingelsernes opfyldelse."

Herom anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„Bestemmelsen må ses i forbindelse med forslaget til ændring af lov om særlig indkomstskat, hvorefter pligten til at svare særlig indkomstskat påhviler personer eller dødsboer, der ved erhvervelse henholdsvis konstatering af de af loven omfattede fortjenester eller tab er fuldt eller begrænset skattepligtige til staten.

Efter de gældende regler, jfr. statsskattelovens § 35, indtræder begrænset skattepligt halvårsvis, og da fuld skattepligt i henhold til nærværende lovs § 2 A, stk. 1, ophører kvartalsvis, ville der være mulighed for i visse tilfælde at undgå særlig indkomstskat af fortjenester ved afhændelse af stedbundne formuegoder her i landet. Fremrykningen af den begrænsede skattepligts indtræden fjerner denne mulighed."

4. I lovbekendtgørelsen er indføjet en ny § 7 A, der for så vidt ikke betegner noget nyt, som bestemmelsen hidtil — i en lidt anden formulering — har været optaget i udskrivningsloven, hvoraf den herefter kan udgå. Paragraffen lyder således:

„Finansministeren kan, såfremt særlige grunde taler derfor, nedsætte det beløb, hvormed gevinster ved lotteri, totalisatorspil eller præmie- eller gættekonkurrencer efter de herom gældende regler skal medregnes til vindernes skattepligtige indkomst.

Dette gælder ikke for præmiekonkurrencer, der er af kunstnerisk, litterær, videnskabelig eller teknisk karakter, eller hvis besvarelse kræver et arbejde, der falder inden for den pågældendes erhvervsvirksomhed."

5. I lovbekendtgørelsens § 9, stk. 2, er foretaget en ændring, der fik sin endelige formulering i folketingsudvalgets tillægsbetænkning. Den pågældende bestemmelse, der drejer sig om adgangen til at foretage fradrag for udgiften til befordring mellem hjem og arbejdsplads, har herved fået følgende affattelse:

„Udgifter til befordring betragtes kun som fradragsberettigede, for så vidt de er nødvendiggjort ved skiftende arbejdssted eller flere samtidige arbejdssteder. Udgifter, der er nødvendige for, at den skattepligtige eller med ham sambeskattede personer kan blive befordret mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdspladsen, kan dog fradrages i det omfang, de samlede udgifter i det pågældende indkomstår har oversteget 400 kr. Det er ikke en betingelse for fradraget, at befordringen mellem bopælen og arbejdspladsen finder sted daglig. Ved opgørelsen af den skattepligtiges samlede udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads for et indkomstår kan i alle tilfælde højst medregnes et udgiftsbeløb på 1.800 kr. for hver person, og udgiftsbeløbet kan ikke overstige, hvad der ville medgå ved anvendelse af billigste offentlige befordring. Udgiften ved anvendelse af eget befordringsmiddel opgøres på grundlag af kilometertakster, der fastsættes af finansministeren. Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads indrømmes kun, hvis det samlede fradragsbeløb, der efter foranstående regler opgøres for den skattepligtige, er 100 kr. eller derover. Endvidere kan en skattepligtig, såfremt han dokumenterer, at han som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, som er nødvendige for at opretholde indtægtserhvervelsen, fradrage den del af befordringsudgiften, der overstiger, hvad der må anses for normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. De i denne bestemmelse omhandlede fradrag berører ikke retten til det i stk. 1 omhandlede faste fradrag."

6. Ifølge ligningslovens § 10, stk. 2, kan underholdsbidrag under faktisk adskillelse fradrages af yderen, når bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige. I praksis har man krævet, at godkendelsen forelå inden begyndelsen af det skatteår, for hvilket fradrag foretages. Dette har man nu lovfæstet.

I § 14 A om standardfradraget for ejere af en- og to familieshuse er det bestemt, at kun udgifter til prioritetsrenter og ejendomsskatter kan fradrages ved siden af standardfradraget. I praksis har man ment at måtte sidestille bidrag til reserve- og administrationsfonds med renter. Også dette er nu lovfæstet.

8. § 32 A er formuleret som i lov nr. 23 af 30. januar 1964, hvorved der foretoges nogle ændringer i ligningsloven (se nærmest foregående sag), idet man dog har udeladt sidste punktum, der kun har betydning for skatteåret 1964-65.

9. Som ny § 32 B er i lovbekendtgørelsen indføjet følgende bestemmelser, der fik deres endelige formulering i betænkningen fra det om lovforslaget nedsatte folketingsudvalg:

„Skatterådet skal have tilendebragt de i lov nr. 149 af 10. april 1922 §§ 27-30 ommeldte arbejder inden udløbet af november måned i det år, hvori skatten ansættes.

Finansministeren bemyndiges til at forlænge den i stk. 1 fastsatte frist.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 træder i stedet for bestemmelsen i § 30, stk. 5, i lov nr. 149 af 10. april 1922.""

I den ændrede affattelse er ligningsloven optrykt som lovbekendtgørelse nr. 211 af 19. juni 1964.

Lovforslaget fremsattes i forbindelse med de nedenfor under nr. 17, 23 og 25 omtalte skattelovsforslag.

Ved fremsættelsen udtalte finansministeren om lovforslaget, at det måtte „ses i forbindelse med det forslag til ændring i ligningsloven, som folketinget behandlede i efteråret. Dette lovforslag indeholdt de nye regler om beskatning af børns indtægter, og folketinget fremskyndede behandlingen, for at de nye regler kunne blive anvendt allerede ved ligningen for skatteåret 1964-65. Under drøftelserne af lovforslaget blev der fremsat ønsker om andre ændringer i ligningsloven, men disse ønsker var det ikke muligt at behandle nærmere i den tid, der var til rådighed. Jeg gav derfor tilsagn om i løbet af januar kvartal i år at fremsætte et nyt forslag om ændring i ligningsloven for at give lejlighed til fortsatte forhandlinger, og dette løfte indfrier jeg hermed.

Det foreliggende lovforslag går ikke ud på at indføre væsentlige ændringer i de gældende regler, men indeholder en række mere teknisk betonede ændringer. Af mere almindelig interesse er formentlig ændring nr. 4, der vedrører bestemmelsen om fradraget for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads. Her foreslås bl. a.., at fradragets hidtidige overgrænse på 1.500 kr. pr. person skal forhøjes til 1.800 kr. under hensyn til, at det efterhånden bliver mere almindeligt at tage arbejde langt fra bopælen.

Ændring nr. 2 vedrører skatteydere, der har bopæl eller hjemsted i udlandet, men er begrænset skattepligtige af deres indtægt ved virksomhed her i landet. Hidtil er den begrænsede skattepligt indtrådt fra begyndelsen af det skattehalvår, der følger efter virksomhedens påbegyndelse, men efter forslaget skal den begrænsede skattepligt indtræde kvartalsvis. Denne ændring er blevet aktuel som følge af de nu foreslåede ændringer i reglerne om beskatning af særlig indkomst bl. a. ved udrejse af landet. Den har til formål at hindre, at erhvervsaktiver kan sælges skattefrit i en kortere periode efter fraflytningen.

I forbindelse med behandlingen af forslaget om ændringer i kontrolloven for nylig blev der i ligningsloven indsat en ny bestemmelse, § 32 A. Den lovfæster årelang praksis, hvorefter ligningsmyndighederne kan give udsættelse med selvangivelsen, når særlige grunde taler derfor. Bestemmelsen er nu optaget i det foreliggende lovforslag, men uden den tilføjelse, som dengang kom med om den generelle udsættelse af fristen for indgivelse af selvangivelse i år.

Når der indføres en udtrykkelig bestemmelse om, at ligningsmyndighederne kan give udsættelse med selvangivelsen, vil det være naturligt at foreskrive, at finansministeren kan forlænge den frist, der gælder for skatterådenes arbejde med ligningen. Ændring nr. 9 indeholder en sådan regel."

Lovforslaget gav ikke anledning til nogen større debat i folketinget.

I betænkningen fra det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, stillede finansministeren nogle ændringsforslag, der var tiltrådt af hele udvalget. Desuden stilledes, som det vil fremgå af det følgende, nogle mindretalsændringsforslag.

I betænkningen udtales bl. a.:

„Udvalget har ... drøftet spørgsmålet om at søge gennemført en ensartet beskatning af alle personer, gifte og ugifte, der herfra rejser til Grønland for at tage arbejde for en kortere periode. Det har ikke været teknisk muligt at udforme lovbestemmelser herom nu, men finansministeren har givet tilsagn om, at der med virkning fra og med skatteåret 1966-67 (indkomståret 1965) vil blive søgt gennemført regler om fuld skattepligt for alle personer, der inden for en periode af mindre end 2 år oppebærer lønindtægt ved arbejde eller tjeneste i Grønland, idet der i ordningen forudsættes indarbejdet et særligt fradrag i den skattepligtige indkomst.

Udvalget og ministeren har drøftet, om det er muligt, indtil de nye regler kan træde i kraft, at fastsætte bestemte retningslinjer for, i hvilke tilfælde bopæl her i landet skal anses for opgivet og afløst af bopæl i Grønland. Man har imidlertid fundet det meget vanskeligt at udforme sådanne regler og mener, at den mundtlige instruktion af de lokale skattemyndigheder, som ligningsdirektoratet foretager på grundlag af landsskatterettens kendelser, må kunne sikre tilstrækkelig ensartethed i kommunerne i den korte tid, der er tilbage, før de nye regler træder i kraft."

Et mindretal bestående af venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer, stillede ændringsforslag til ligningslovens § 27 om skattelempelse for nyetablerede.

Ændringen gik ud på at forhøje maksimumsbeløbet for nedsættelse fra 3.000 kr. til 5.000 kr., samt at nedsættelsen for indehavere af de i paragraffens stk. 2 omhandlede virksomheder i land-, skov- og havebrugsvirksomheder skulle være en ret og ikke ydes som en bevillingsmæssig lempelse, afhængig af det enkelte skatteråds skøn.

Et andet mindretal bestående af socialistisk folkepartis udvalgsmedlem, Herluf Rasmussen, stillede to ændringsforslag, hvorom forslagsstilleren i betænkningen udtaler:

„Disse ændringsforslag tilstræber bl. a. en hårdt tiltrængt pristalsregulering af de fradrag, som tilstås skatteydere i form af det faste lønmodtagerfradrag, som foreslås forhøjet fra 400 til 600 kr., og i form af hustrufradrag, hvis maksimum foreslås forhøjet fra 2.000 kr. til 4.000 kr.

Forhøjelsen af lønmodtagerfradraget vil tillige være en lettelse for ligningsmyndighederne i det praktiske arbejde, så der vil blive mere tid til ligningsarbejdet med komplicerede selvangivelser.

Forhøjelsen af hustrufradraget er en rimelig omend midlertidig imødekommelse af kravene om ændring af beskatningen af hustruindkomster. Ændringen kan ikke være til hinder for, at hele spørgsmålet senere tages op til drøftelse eventuelt på grundlag af den af finansministeren udarbejdede skitse."

Ved 2. behandling blev finansministerens ændringsforslag vedtaget uden afstemning, mens mindretalsændringsforslagene forkastedes.

Mellem 2. og 3. behandling afgav udvalget en tillægsbetænkning, indeholdende to af finansministeren stillede og af hele udvalget tiltrådte ændringsforslag. Om det første af disse, der angik befordringsfradraget, anføres i tillægsbetænkningen:

„Udvalget har på foranledning af en henvendelse fra Dansk Fiskeriforening og Vestjysk Fiskeriforening drøftet reglerne om det begrænsede fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads. Efter praksis indrømmes sådant fradrag kun, når befordringen sker daglig. Man har fundet det rimeligt, at fradrag også indrømmes, hvor befordringen sker lejlighedsvis, f. eks. når fiskere, der i perioder fisker fra fremmede fiskepladser, rejser til deres sædvanlige bopæl på besøg. Ændringsforslaget tager sigte på at give adgang til fradrag også i tilfælde af denne art... Det har ikke været udvalgets hensigt med ændringen at gribe ind i den bestående praksis, hvorefter sømænd, der er undergivet den særlige sømands- skatteordning, ikke ud over de fastsatte standardfradrag og fradrag for udenrigsfart kan opnå fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads."

Efter ændringsforslag nr. 2 skulle neglen i det oprindelige lovforslag indeholdts ændrede bestemmelser om skatteansættelsen af aktier udgå. Der var rejst forskellige indvendinger mod bestemmelsernes formulering, og det havde ikke været muligt at nå til enighed om en ændret formulering.

Efter at ændringsforslagene ved 3. behandling var tiltrådt uden afstemning, vedtoges lovforslaget enstemmigt.