Det tilsigtedes med lovforslaget at indføre regler om, at brugsforeninger skal opgøre deres indkomst efter samme regler som aktieselskaber m. v.

Derimod havde forslagsstillerne ikke fundet det rimeligt at lade aktieselskabsbeskatningen omfatte andre kooperative virksomheder, der har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller tjenesteydelser udelukkende til medlemmernes bedrifts udøvelse. Disse foreninger vil det være naturligt at sidestille med produktions- og salgsforeninger.

Det for aktieselskaber gældende indkomstfradrag på 2½ pct. foresloges samtidig forhøjet til 5 pct., hvilket ville medføre nogen lettelse af aktieselskabsbeskatningen.

Hvis aktieselskaberne ikke havde adgang til at foretage det nævnte indkomstfradrag, måtte beskatningsprocenten for deres vedkommende — efter hvad der anføres i bemærkningerne til lovforslaget — fastsættes til 36 for at give uforandret provenu. Det foresloges derfor, at beskatningsprocenten for brugsforeningerne skulle fastsættes til 36 pct. imod 44 pct. for aktieselskaberne, idet det nævnte indkomstfradrag vanskeligt lader sig overføre på brugsforeningerne.

På tilsvarende måde foresloges den i det tidligere fremsatte regeringsforslag stipulerede beskatningsprocent på 15 for indkøbs- samt produktions- og salgsforeninger nedsat til 14. Ligeledes foresloges de i selskabsskattelovens §§ 20 og 21 fastsatte beskatningsprocenter på 41 for gensidige forsikringsforeninger samt udenlandske selskaber nedsat til 38.

Lovforslaget og de to nærmest efterfølgende lovforslag begrundedes ved fremsættelsen af Ib Thyregod således:

„Disse lovforslag sigter på at skabe ligelighed i beskatningen mellem kooperation og den private handel. Grundlaget for den nuværende beskatning af kooperationen er udskrivningsloven for 1949-50, der blev gennemført efter en den 19. marts 1948 vedtagen dagsorden om, at der skulle søges tilvejebragt ligelighed i beskatningen mellem kooperative virksomheder og det øvrige erhvervsliv. Denne lovgivning går bl. a. ud på, at brugsforeninger og andre kooperative virksomheder opgør deres formue efter statsskattelovens almindelige regler, og at beskatningen herefter foretages af en fikseret indtægt på 4 pct. og 6 pct. for henholdsvis lukkede og åbne foreninger, medens foreningens regnskabsmæssige overskud, derunder dividenden, ikke indgår under beskatningen.

Efter gennemførelsen af denne lovgivning nedsattes i 1952 et embedsmandsudvalg, der fik til opgave at undersøge, om den nye lovgivning havde medført skattemæssig ligestilling. Dette udvalg afgav betænkning i 1956, men herefter nedsattes en kommission med repræsentanter for såvel kooperation som den private handel, der afgav to betænkninger i 1959 og 1960.

Denne kommission foretog en gennemgang af et omfattende materiale vedrørende købmænd, brugsforeninger og uddelere i 15 skattekredse. Ved opgørelsen sammenlignede man uddelerens og brugsforeningens samlede skat med købmandens. Uanset dette viste
det sig, at virksomheder af ensartet størrelse betalte forskellig skat, hvad enten man lagde vægt på virksomhedens omsætning eller indkomst, og at uligheden i forhold til købmanden var betydelig. Kooperationen, der som nævnt selv var repræsenteret i udvalget, har hævdet, at disse beregninger ikke er dækkende, bl. a. fordi medhjælperes beskatning ikke er medtaget i grundlaget; men man har ikke fundet anledning til selv at foretage nye undersøgelser eller tage initiativet til sådanne.

Ved gennemførelsen af ændringer i aktieselskabsbeskatningen i 1960 blev kooperationens beskatning taget ud af lovforslaget, og i betænkningen fra folketingsudvalget udtaltes det herefter:

„Drøftelserne af kooperationens beskatningsforhold har ført til enighed i udvalget om, at en egentlig reform på dette område bør udsættes til det kommende folketingsår."

I marts 1962 fremsatte afdøde finansminister Hans R. Knudsen et forslag til ændring i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m. v., der senere blev genfremsat, men som næsten var identisk med det lovforslag, som i 1960 blev trukket tilbage, og en betydelig arbejdsbyrde blev derfor pålagt folketingsudvalget med henblik på udarbejdelse af en reform svarende til, hvad der var forudsætningen i 1960.

Det af venstres medlemmer i folketingsudvalget nu udarbejdede lovforslag sigter på at skabe denne lighed mellem beskatningen. af den private handel og kooperationen. Det må være naturligt at foretage en sondring mellem forbrugerkooperationen-brugstoreningeme på den ene side og produktions-, salgs- og indkøbsforeningerne på den anden side. Brugsforeningerne, derunder navnlig H.B., F.D.B. og de til disse knyttede fabrikationsvirksomheder, har efterhånden fået et sådant forretningsmæssigt koncernpræg, at det ikke kan være rimeligt at påberåbe sig de oprindelige andelsprincipper om solidarisk hæftelse m. v. som grundlag for en lempeligere beskatning. Efter at H.B. har skiftet navn fra Hovedstadens Brugsforening til Hjemmenes Brugsforening og efter sammenslutning med en række brugsforeninger, er det ganske klart, at vi står over for dannelsen af en landsomtattende brugsforening, hvoraf de nuværende brugsforeninger efterhånden kun skal være en art filialer. Under hensyn hertil må en beskatning ud fra aktieselskabsprincipper være rimelig, og det regnskabsmæssige overskud må naturligt danne grundlag for beskatningen.

For at skabe ligelighed må imidlertid også dividenden gå ind under beskatning som en del af det regnskabsmæssige overskud. Der er her ikke tale om skat af besparelser, svarende til rabatydelser, idet det bl. a. klart er fastslået af højesteret i en dom fra 1944, at dividende beregnet efter andel i omsætning for et indkøbsaktieselskabs medlemmer måtte undergives beskatning og ikke kunne sidestilles med rabatydelse, hvilket også svarer til embedsmændenes udtalelser i den førnævnte udvalgsbetænkning. Skal der skabes ligelighed, må dette derfor også gennemføres på dette område. Rabatydelser må derimod kunne fradrages. Ud fra et forbrugersynspunkt må det også være rimeligere, at konkurrencen mellem brugsforeninger og købmænd sker over priserne og i øvrigt på skattemæssigt lige grundlag.

I øvrigt foreslås aktieselskabsbeskatningen lempet for alle selskaber i overensstemmelse med vort tidligere fremførte synspunkt herom. For produktions-, salgs-,. og indkøbsforeninger gør tilsvarende hensyn som med forbrugerkooperationen sig ikke gældende, og det bør navnlig fremhæves, at dividenden her beskattes hos modtageren i modsætning til brugsforeningsdividenden.

De tre lovforslag er fremsat med sigte på at skabe en sådan ligelighed. Men at en sådan ligelighed ikke er til stede i den nuværende lovgivning, er bl. a. påvist af professor, dr. jur. Thøger Nielsen, der nu er udnævnt som professor i skatteret ved Københavns universitet."

Angående lovforslagets behandling i folketinget henvises til, hvad der er anført under omtalen af det ovenfor under nr. 7 omhandlede lovforslag, der har samme titel som nærværende forslag.

Det folketingsudvalg, som behandlede sagen, afgav ikke betænkning.