Lovens hovedformål er at lette den beskatning, der finder sted, når børns indtægter sambeskattes med forældrenes, samt at forhøje den beløbsgrænse, der er sat for sambeskatningen.

En anden — under sagens behandling i folketinget indføjet — væsentlig ændring går ud på ved en ændring i § 7 i at fritage invaliditetstillæg og invaliditetsydelser for indkomstbeskatning.

Herudover indeholder loven enkelte mere teknisk betonede ændringer, hvoraf nogle alene går ud på ajourføring af paragrafhenvisninger m. v. som følge af de senere års ændringer i den sociale lovgivning.

Efter lovens gennemførelse er ligningsloven optrykt i revideret stand som lovbekendtgørelse nr. 388 af 4. december 1963, der træder i stedet for lovbekendtgørelse nr. 265 af 20. juni 1 963.

Ligningslovens § 26, stk. 1-3, havde i lovbekendtgørelsen af juni 1963 følgende ordlyd:

„Hjemmeværende børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, ansættes selvstændigt til indkomstskat, såfremt de enten a) ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten ansættes, er fyldt 18 år, eller

b) har haft en årsindtægt, der udgør mindst 1.000 kr., og som hidrører fra personligt arbejde for fremmede eller fra arbejde i familieoverhovedets erhvervsvirksomhed — i sidstnævnte tilfælde dog kun, såfremt det hjemmeværende barn ved skatteårets begyndelse er fyldt 15 år — eller fra indtægtsnydelse eller formue, som ikke er tillagt den pågældende ved gavedisposition fra en af forældrene.

I alle andre tilfælde undergives det hjemmeværende barn sambeskatning med familieoverhovedet, således at barnets indkomst medregnes til familieoverhovedets skattepligtige indkomst.

Som hjemmeværende barn betragtes også barn, der af hensyn til sin undervisning og opdragelse er anbragt uden for hjemmet, f. eks. på kostskole eller lignende undervisnings- eller opdragelsesanstalt, forudsat at familieoverhovedet er ubegrænset skattepligtig her i landet.

Til det hjemmeværende, selvstændigt skattepligtige barns indkomst medregnes ikke, hvad der er ydet i helt eller delvis underhold af familieoverhovedet, medmindre sådant underhold er vederlag for arbejde i familieoverhovedets erhvervsvirksomhed og som sådant kan fradrages i sidstnævntes skattepligtige indkomst."

Den mindste årsindtægt, et hjemmeværende barn skal have for at blive selvstændigt skatteansat, er nu forhøjet fra 1.000 kr. til 1.200 kr. I overensstemmelse med hidtidig praksis fastslås det tillige ved lovændringen, at der ved opgørelsen af "årsindtægten" fradrages de til denne knyttede driftsudgifter såsom lønmodtagerfradrag og faglige kontingenter. Ved afgørelsen af, om beløbsgrænsen er nået, skal der yderligere ses bort fra 800 kr. af barnets indtægt. Det gælder dog kun dets indtægt ved arbejde for fremmede og ved indtægtsnydelse eller af formue, når det ikke har modtaget indtægts- nydelsen eller formuen som gave fra en af forældrene. Hvis barnet skal sambeskattes med familieoverhovedet, medregnes barnets indtægt af de lige nævnte arter kun i det omfang, den overstiger 800 kr.

Herefter gælder følgende regler om beskatningen af børn, idet det bemærkes, at reglerne tillige omfatter stedbørn, adoptivbørn og plejebørn:

A. Hvis barnet ikke er hjemmeværende den 1. januar nærmest forud for skatteårets begyndelse, skal det ansættes selvstændigt til skat uanset dets alder og uanset størrelsen af dets indtægt. Der indrømmes ikke det foran omtalte fradrag på indtil 800 kr. i indkomsten. Det bemærkes, at et barn betragtes som hjemmeværende også i de tilfælde, hvor det af hensyn til sin undervisning og opdragelse er anbragt uden for hjemmet, f. eks. på kostskole eller lignende undervisnings- eller opdragelsesanstalt, forudsat at familieoverhovedet er ubegrænset skattepligtig her i landet.

B. Er barnet hjemmeværende den 1. januar nærmest forud for skatteårets begyndelse, skal det som hovedregel sambeskattes med familieoverhovedet. Herfra gøres dog følgende undtagelser:

a. Hvis barnet er fyldt 18 år før det kalenderår, hvori skatteåret begynder, skal det ansættes selvstændigt til skat og det under A nævnte fradrag kan ikke foretages.

b. Hvis barnets årsindtægt i det pågældende indkomstår er 1.200 kr. eller derover, skal det ansættes selvstændigt til skat. Dette gælder dog kun, hvis barnets indtægter er af nedennævnte art.

1. Indtægt ved arbejde for fremmede.

2. Indtægt ved indtægtsnydelse eller af formue, som barnet ikke har fået ved gavedisposition fra en af forældrene.

3. Indtægt ved arbejde i en erhvervsvirksomhed tilhørende en af forældrene (eller dem begge). Her er det dog tillige en betingelse for selvstændig ansættelse, at barnet er fyldt 15 år før det kalenderår, hvori skatteåret begynder (efter de hidtidige regler var skatteårets begyndelse det afgørende tidspunkt her, og reglen gjaldt alene arbejde i familieoverhovedets virksomhed).

For indtægt af den under 1 og 2 nævnte art gælder det særlige, at der ved afgørelsen af, om beløbsgrænsen på 1.200 kr. er nået, skal ses bort fra et beløb på indtil 800 kr. Indtægt af den under 3 nævnte art skal derimod fuldt ud tages i betragtning. Ved barnets „årsindtægt" forstås dets indtægt af de under 1-3 nævnte arter efter fradrag af de dertil knyttede driftsudgifter og det omtalte særlige fradrag. Udgift til befordring mellem hjem og arbejdsplads fradrages ikke ved opgørelsen af årsindtægten.

Når barnet skal sambeskattes med familieoverhovedet, opføres dets indtægter og udgifter med deres fulde beløb i familieoverhovedets selvangivelse. Dette gælder også indtægter af den under 1 og 2 nævnte art. Da disse indtægter kun skal beskattes i det omfang, de tilsammen overstiger 800 kr., opføres det beløb på indtil 800 kr., der ikke skal medregnes, som et fradrag i den dertil bestemte rubrik i selvangivelsen (for skatteåret 1964-65 rubrik 25). Fradraget indrømmes ikke i anden form for indtægt.

Skal barnet ansættes selvstændigt til skat, medregnes dets indtægter fuldt ud, idet der ikke kan bortses fra nogen del af de under 1 og 2 nævnte indtægtsarter. I disse tilfælde må der således ikke foretages det foran nævnte fradrag på indtil 800 kr.

Ifølge den ændrede affattelse af lovbekendtgørelsens § 7 i skal følgende ydelser ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

a. Invaliditetstillæg i henhold til § 4, stk. 2, i lov om invalide- og folkepension.

b. Bistands- og plejetillæg i henhold til samme lovs § 4, stk. 3.

c. Personlige tillæg i henhold til samme lovs § 4, stk. 7.

d. Bistands- og pleieydelser i henhold til samme lovs § 24, stk. 1.

e. Invaliditetsydelser i henhold til samme lovs § 24, stk. 2. f. Personlige tillæg i henhold til § 3, stk. 3, i lov om pension og hjælp til enker m. fl.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier.

Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis enstemmige betænkning indstillede det til vedtagelse med et af finansministeren stillet ændringsforslag angående den omtalte bestemmelse i lovbekendtgørelsens § 7 i.

I betænkningen giver udvalget udtryk for, „at der fra forskellig side har været fremsat ønsker om andre ændringer, og finansministeren har derfor givet tilsagn om i januar kvartal 1964 at fremkomme med forslag til ændringer i ligningsloven" (se nedenfor).

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget i den ændrede affattelse enstemmigt.