L 137 Forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Tilbagetaget
Lovforslaget svarede ganske til et af forslagsstillerne i folketingsåret 1962-63 fremsat lovforslag. Dets ordlyd er gengivet i årbogen 1962-63, side 442, hvortil der henvises. Lovforslaget henvistes da til et udvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde, men afgav en beretning.

Det heromtalte lovforslag behandles sammen med det af regeringen fremsatte forslag til lov om ændringer i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (se side 287), som for en stor del indeholdt tilsvarende ændringer i funktionærlovens sociale beskyttelsesregler.

Herudover indeholdt nærværende lovforslag imidlertid bestemmelser om ændringer i lovens regler om forhandlingsret. Disse forslag kunne ikke tiltrædes af regeringspartierne og af arbejdsministeren.

Efter at denne havde givet tilsagn om at lade såvel dette spørgsmål som andre principielle spørgsmål behandle i et sagkyndigt udvalg, tog forslagsstillerne ved 2. behandling lovforslaget tilbage.
Partiernes ordførere
Egon Jensen (S), Henry Christensen (V), Erik Ninn-Hansen (KF), Erik A. Jensen (SF), Helge Larsen (RV) og Iver Poulsen (U)