Lovforslaget tilsigtede en omredigering og modernisering af lov nr. 501 af 19. december 1951 om ferskvandsfiskeri som ændret ved lov nr. 184 af 28. juni 1956.

Det var udarbejdet på grundlag af en indstilling af en af fiskerikommissionen af 27. juni 1961 nedsat underkommission om ferskvandsfiskeri, herunder landvinding og forurening vedrørende ferske vande og omplantning i ferske vande.

Man har foruden at søge reglerne om ferskvandsfiskeri opstillet på en mere systematisk og overskuelig måde på lignende måde som i forslaget til ny saltvandsfiskerilov udskudt sådant lovstof, som efter udviklingen er blevet utidssvarende. Tillige har man indarbejdet forskellige nye forslag i de gældende bestemmelser.

I samråd med justitsministeriet har man, da den gældende lov findes mindre overskuelig, ligesom dens affattelse på afgørende måde afviger fra nugældende lovgivningspraksis, opdelt stoffet i følgende kapitler:

Kap. 1: Lovens område.

Kap. 2: Retten til fiskeri.

Kap. 3: Den fiskeriberettigedes færdselsret m. v.

Kap. 4: Faste fiskeredskaber, stemmeværker m. v.

Kap. 5: Fiskevande i rationel drift.

Kap. 6: Overtagelse af ålekisteret m. v.

Kap. 7: Fredningsbælter.

Kap. 8: Bortledning og oppumpning af vand til engvanding m. v.

Kap. 9: Vandmøller, dambrug m. v.

Kap. 10: Afgørelse ved landvæsensretter.

Kap. 11: Mindstemål, fredningstider, redskaber og fangstmåder.

Kap. 12: Særlige bestemmelser.

Kap. 13: Regulativbestemmelser.

Kap. 14: Videnskabelige undersøgelser og tilvejebringelse af statistiske oplysninger.

Kap. 15: Tilsynet.

Kap. 16: Straf og påtale m. v.

Kap. 17: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m. v.

Med hensyn til enkeltheder i lovforslaget må i hovedsagen henvises til de udførlige bemærkninger, som ledsagede det ved fremsættelsen, hvori der gøres rede for de foreslåede ændringer i den gældende ordning. Her skal særlig gøres opmærksom på, at bestemmelserne i kap. 16 om straf og påtale er omskrevet på lignende måde som i forslaget til ny saltvandsfiskerilov for at bringe disse i overensstemmelse med de i de senere år så godt som undtagelsesfrit fulgte principper for udformningen af straffebestemmelserne i særlovgivningen. Således er de hidtil fastsatte bødeminima bortfaldet, ligesom der i forslaget er angivet de bestemmelser i loven, hvis overtrædelse medfører straf.

For så vidt angår de i henhold til loven udfærdigede administrative forskrifter, hvis overtrædelse skal kunne medføre straf, er foreslået bemyndigelse for fiskeriministeren til i disse forskrifter at fastsætte strafbestemmelser. Endelig er fastsat bestemmelser om objektivt bødeansvar.

Man har for at overskueliggøre loven ment at burde opdele det gældende kap. 1, „alm. bestemmelser", i flere paragraffer, ligesom man har fundet, at de enkelte paragraffer, hvoraf mange er særdeles lange, burde opdeles i flere paragraffer og de enkelte stykker i flere stykker. Da dette kapitel indeholder en række

bestemmelser, der er af praktisk betydning for mange borgere, og hvis overtrædelse er forbundet med straf, har man anset det for meget vigtigt at søge lovens overskuelighed gjort lettere.

Af lovforslagets tekst skal gengives kapitel I (§§ 1-5), der omhandler ferskvandsfiskerilovens område:

§ 1. Denne lov finder anvendelse på fiskeri i søer, åer, bække og andre lignende naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem.

§ 2. Bestemmelserne i §§ 12-24, 31-35, 44, 45, 49 og 61 finder ikke anvendelse på den del af kunstigt anlagte og lovligt bestående dambrug, der er afgitret mod andre vande som foreskrevet i § 36. Det samme gælder vande i enkeltmands, det offentliges, et selskabs eller lignende sammenslutnings eje uden afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det.

Bestemmelserne i §§ 38-43 samt kapitel 13 finder anvendelse på kanaler og grøfter, der ikke omfattes af § 1, samt på tørvegrave og lignende kunstigt frembragte ferske vande og oversvømmede arealer. Lovens øvrige bestemmelser kan helt eller delvis af fiskeriministeren på foranledning af en eller flere af de i de pågældende vande fiskeriberettigede gøres anvendelige, når disse har fiskerimæssig betydning.

§ 3. Fiskeriministeren kan under loven inddrage sådanne dele af søterritoriet, der ved deres naturlige beliggenhed, ved tilsanding, kunst eller på anden måde efter fiskeriministerens skøn enten er af en sådan beskaffenhed, at deres inddragelse under denne lov ville skabe betingelser for et i væsentlig grad forøget udbytte af fiskeriet, eller allerede er gået over til at være ferske vande med i alt væsentligt en bestand af ferskvandsfisk. Fiskeriretten i de inddragne områder tilfalder staten. Tilladelse til inddæmning, opfyldning m. m. kan uafhængigt heraf meddeles som hidtil.

§ 4. Den almindelige adgang til fiskeri i fjorde og vige, der hidtil har været undergivet reglerne for saltvandsfiskeri, og som
endnu ikke er inddraget i henhold til § 3, selv om området i øvrigt har ferskvandskarakter, berøres ikke af nærværende lov.

§ 5. I tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, om de i denne lov indeholdte bestemmelser er helt eller delvis anvendelige på et fersk vand.

Det ses heraf, at loven efter forslaget skal omfatte kanaler, grøfter o. lign. kunstigt frembragte ferske vande, som indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandsystem. Dette betegner noget nyt i forhold til den gældende ordning.

Lovforslaget fremsattes i folketinget i forbindelse med 3 andre fiskeriforslag (se de 2 nærmest foregående og den efterfølgende sag).

Det behandledes også sammen med disse lovforslag, dels ved 1. behandling, dels i et udvalg. Dette nåede ikke at få afgivet betænkning inden folketingssamlingens slutning.