Af fiskerikommissionen af 27. juni 1961 blev den 24. september s. å. nedsat en underkommission om saltvandsfiskeriloven, herunder landvinding og forurening vedrørende saltvand og omplantninger i saltvand.

Nærværende lovforslag forelå som et resultat af denne underkommissions arbejde, der har bestået i foruden at søge reglerne om saltvandsfiskeri opstillet på en mere systematisk og overskuelig måde at udskille sådant lovstof, som efter udviklingen er blevet overflødigt eller utidssvarende, samt at afstemme fiskeribestemmelserne efter det moderne fiskeris tarv med dettes videre udvikling for øje.

Stoffet er opdelt i følgende kapitler:

1. Almindelige bestemmelser om fiskeriterritoriets udnyttelse til fiskeri.

II. Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet.

A. Almindelige bestemmelser.

B. Forholdet til skibsfarten m. m.

0. Forholdet til kystejerne m. fl.

III. Indbyrdes ordensregler for fiskeriet.

IV. Beskyttelse og ophjælpning af fiskebestandene.

A. Begrænsninger i anvendelsen af fiskeredskaber.

B. Begrænsninger i tonnage og motorkraft i fiskerfartøjer.

C. Fredede områder og fredningsbælter.

D. Fredning af fisk og mindstemål for fisk.

E. Udsætning af fiskeyngel.

F. Internationale beskyttelsesforanstaltninger.

V. Vedtægtsbestemmelser.

VI. Kontrolbestemmelser.

VII. Afgivelse af statistiske oplysninger.

VIII. Straf og påtale m. v.

Bestemmelserne i kapitel VIII, jfr. den gældende saltvandsfiskerilovs kapitel 5, om straf og påtale m. v. er omskrevet med henblik på at bringe disse i overensstemmelse med de i de senere år så godt som undtagelsesfrit fulgte principper for udformning af straffebestemmelser i særlovgivningen. De hidtil fastsatte bødeminima er bortfaldet. Der er præcist angivet de bestemmelser i loven, hvis overtrædelse medfører straf. For så vidt angår de i henhold til loven udfærdigede administrative forskrifter, hvis overtrædelse skal kunne medføre straf, er foreslået bemyndigelse for fiskeriministeren til i disse forskrifter at fastsætte straffebestemmelser. Endelig er fastsat bestemmelser om objektivt bødeansvar.

Lovforslaget blev i folketinget fremsat og behandlet sammen med de 3 nedenfor omtalte fiskerilovsforslag.

Af fiskeriministerens fremsættelsestale anføres:

„Der er kun forløbet 12-13 år, siden de nuværende fiskerilove blev vedtaget i 1951, men vi har i dette tidsrum været vidne til en overordentlig stærk udvikling inden for dansk fiskeri. Medens de samlede fangster af fisk i 1951 androg 280.000 t til en værdi af 190 mill. kr., var de i 1963 840.000 t til en værdi af 470 mill. kr. I den samme periode er eksportværdien steget fra 184 mill. kr. til 630 mill. kr.

Det hjemlige forbrug af fisk har været noget svingende og alt for lille, men synes dog i de allerseneste år at vise stigning og har i 1962 andraget 16 kg pro persona.

Medvirkende stærkt til forøgelse af eksportværdien af fiskeriprodukter er den overordentlige udvikling, der har fundet sted i
de forskellige industrigrene, som i stigende omfang forarbejder fisken. Dette gælder ikke mindst for vor fiskefiletindustri.

Meget afgørende for vor konkurrenceevne på eksportmarkederne er, at det bl. a. ved hjælp af vore kvalitetsbestemmelser har været muligt at holde et forspring på dette område i forhold til de fleste andre lande. Allerede nu mærkes der imidlertid en stigende konkurrence i kvalitetsmæssig henseende fra flere andre lande. Arbejdet med en revision af loven om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, er derfor sat i gang, og et lovforslag om ændringer af den hidtidige lov vil nok blive fremsat i næste samling.

Stigningen i de danske fiskefangster skyldes en række forskellige forhold. Således er der i fiskerflåden indgået et betydeligt antal større og mere moderne fartøjer, udstyret med en række nye tekniske hjælpemidler. Det er blevet lettere at lokalisere fisken, og samtidig har nye redskabstyper og en udstrakt anvendelse af syntetiske garner gjort fiskeriet mere effektivt end tidligere. Men jeg må retfærdigvis understrege over for det høje ting, at stigningen imidlertid langtfra alene kan henføres til den tekniske udvikling, og at fislcemes personlige indsats stærkt må fremhæves.

Må jeg til bedømmelse af den vældige indsats, der er ydet fra fiskernes side i den forløbne periode, oplyse, at fiskernes antal siden 1951 er gået ned med ca. 1.400, men uanset dette er fangsterne altså som nævnt steget meget stærkt

Blandt andet som følge af den udvikling inden for fiskeriet, jeg har omtalt, er det naturligt, at der blandt fiskeriets organisationer har været et ønske om at få de gældende bestemmelser i fiskerilovene taget op til revision, og disse ønsker er bl. a. kommet til udtryk inden for den i 1961 nedsatte fiskerikommission, inden for hvilken bl. a. også medlemmer af dette høje ting har ydet værdifuld bistand i nært samarbejde med organisationernes og de forskellige ministeriers repræsentanter.

Må jeg så om saltvandsfiskeriet sige, at hovedformålet med den foretagne revision har været at søge bestemmelserne bragt i overensstemmelse med det moderne fiskeris tarv ved at udskille bestemmelser, som udviklingen har gjort overflødige eller utidssvarende, og ved at modernisere de øvrige bestemmelser. Man har endvidere benyttet lejligheden til at gennemføre en mere systematisk og overskuelig opstilling over lovens bestemmelser end den, der hidtil har været anvendt.

Lovforslaget er med ganske enkelte undtagelser i overensstemmelse med et forslag, som er udarbejdet af en særlig underkommission under fiskerikommissionen. I underkommissionen, hvor såvel fiskerierhvervet, fiskebiologerne som de ministerier, der særlig har interesse for søterritoriet, har været repræsenteret, opnåedes enighed om de væsentligste bestemmelser i forslaget, og kun på et par enkelte punkter har fiskerirepræsentanterne forbeholdt sig deres stilling.

De har således fremsat et almindeligt ønske om indførelse i lovforslaget af regler om regulering af bierhvervsfiskeriet over for erhvervsfiskeriet, men har dog ikke indtil nu ønsket at stille mere konkrete forslag herom.

Bestemmelserne i lovforslagets § 18, der indeholder et forbud mod fiskeri med trawl og vod i et bælte langs en del af den jyske østkyst, er ændret i forhold til den gældende saltvandsfiskerilov for i så vidt et omfang, som det er fundet forsvarligt, at imødekomme de lokale fiskeres ønsker om en indskrænkning af det fredede område i Ålbækbugten fra Frederikshavn til Skagen. Fiskeriets ønsker er dog ikke helt imødekommet i lovforslaget, idet biologerne har lagt stærk vægt på, at fredningen i disse farvande, der er vigtige opvækstpladser for fiskeyngelen, opretholdes i videst muligt omfang.

Af Dansk Eksportforening til Eksport af Fladfiskefilet er der fremsat ønske om ændring af bestemmelsen i lovforslagets § 22, stk. 5, der pålægger modtageren af en sending fisk pligt til at indgive anmeldelse til fiskerikontrollen om fisk, der er fredede eller under de fastsatte mindstemål. Der har imidlertid i underkommissionen været enighed om at foreslå bestemmelsen bibeholdt i den nuværende formulering. Jeg har derfor ikke ment at burde foreslå nogen ændring af denne bestemmelse.

Endelig er der fra en enkelt side i underkommissionen fremsat ønske om, at ordet „slam" udgår af bestemmelsen i lovens § 4, stk. 1, nr. 2, da anvendelsen af dette begreb efter vedkommendes mening vil medføre usikkerhed med hensyn til forslagets rækkevidde. Der er endvidere henvist til, at for så vidt angår spildevand, gælder allerede vandløbslovens § 71, stk. 2, 2. punktum. Et flertal af underkommissionens medlemmer har imidlertid ment, at ordet burde bibeholdes i bestemmelsen.

Lovens opdeling i kapitler og afsnit er søgt foretaget således, at man får den mest naturlige og overskuelige oversigt over lovens bestemmelser.

I øvrigt indeholder det foreliggende lovforslag ikke revolutionerende ændringer af den gældende saltvandsfiskerilov, men der er dog foreslået visse nydannelser.

I lovforslagets § 4 er der optaget bestemmelser, der går noget videre end de regler, der indeholdes i den nuværende lovs § 26. Der er således bl. a. foreslået et forbud mod uden tilladelse at udlmste eller udlede alle sådanne stoffer m. v., som er,lari'ngsmcesstgt forvolder gener for eller hindrer fiskeriet, og som det under hensyn til fiskeriets nationaløkonomiske betydning må anses for rimeligt at beskytte det imod.

Det er endvidere foreslået, at der skal åbnes mulighed for ydelse af erstatning til erhvervsfiskeriet i de tilfælde, hvor anlæg på fiskeriterritoriet gør indgreb i erhvervsmulighederne, idet der i sådanne tilfælde foreslås adgang til at få spørgsmålet om, hvorvidt skade er lidt og erstatning derfor bør udredes, afgjort af et nævn på 3 medlemmer. Meningen er at søge skabt en nødløsning i de tilfælde, hvor fiskeriets interesser bør vige for betydelig større interesser f. eks. af industriel, landbrugsmæssig eller trafikmæssig karakter.

Under hensyn til de mere kostbare redskaber, der nu anvendes til bundgarnsfiskeri, er der i § 12 foreslået en udvidet fortrinsret til bundgarnspladser. Samtidig er fremgangsmåden med hensyn til indtagelse af disse pladser søgt simplificeret.

Adgangen for de lokale fiskere til at få oprettet særlige vedtægter for fiskeriet foreslås i nogen grad udvidet, og fremgangsmåden med hensyn til oprettelsen foreslås samtidig simplificeret. I modsætning til tidligere er der i lovforslaget efter ønske fra fiskeriorganisationerne skabt mulighed for også at få dannet vedtægter i Limfjorden, hvilket ikke er muligt efter den nugældende lov.

Flere steder i udlandet har man med godt resultat iværksat et rationelt muslingeopdræt på særlige banker, og der har fra flere sider fra tid til anden været fremsat ønske om ændring i saltvandsfiskeriloven, således at man også her i landet kunne få tilladelse til på tilsvarende måde at fremme muslingefiskeriet. For at imødekomme disse ønsker er der i lovforslagets § 2 optaget en bestemmelse, hvorefter der skal kunne gives eneret til muslingeopdræt, for så vidt ikke væsentlige offentlige interesser taler herimod og det kan ske på steder, hvor der ikke drives almindeligt fiskeri af større betydning."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse, selv om der var adskillige af dets enkeltheder, som ønskedes overvejet nærmere.

Det udvalg, hvortil sagen henvistes, nåede ikke at få afgivet betænkning inden samlingens slutning.