Loven tilsigter at skabe forbedrede vilkår for dansk skabende kunst inden for den bildende kunst, den litterære kunst og tonekunsten (§ 1). Dette søges opnået ved, at der stilles forøgede midler til rådighed til ydelse af støtte til danske skabende kunstnere og til fremme af den kunstneriske produktion.

Ved at henlægge støtten under ét fond — Statens Kunstfond — opnås en økonomisk og administrativ samordning af støtten, således at de forskellige kunstneriske områder tilgodeses efter principielt ensartede hovedretningslinjer, og således at der tillige skabes det overblik, som skal sikre en rimelig og hensigtsmæssig fordeling af støtten.

Ifølge § 2 anvendes fondets midler til følgende formål:

a) Ydelser til bildende kunstnere, forfattere og komponister.

b) Indkøb af bildende kunst.

c) Afholdelse af udgifter til billedkunstnerisk udsmykning af statens bygninger og anlæg samt ydelse af tilskud til udsmykning af kommunale bygninger eller andre for offentligheden eller videre kredse tilgængelige bygninger og anlæg.

d) Andre foranstaltninger, der sigter på at opretholde og fremme skabende kunstneres produktion.

e) Støtte til efterladte efter bildende kunstnere, forfattere og komponister.

De under a nævnte ydelser tænkes givet i form af et antal 3-årige stipendier til yngre kunstnere og engangsstipendier af variabel størrelse efter konkret behov til mere modne kunstnere.

Uden for fondets område falder de faste årlige statsydelser og hædersgaverne. Disse vil som hidtil blive søgt optaget på finansloven og således fortsat være underlagt folketingets beslutning. Det er fundet naturligt at lade det nedenfor omtalte repræsentantskab, jfr. § 5, stk. 3, være indstillende myndighed med hensyn til, hvilke kunstnere der skal på finansloven.

Til at administrere fondets midler nedsættes ifølge § 4 to udvalg for den bildende kunst, et udvalg for den litterære kunst og et udvalg for tonekunsten. Af udvalgene for den bildende kunst administrerer det ene de til anvendelse efter § 2 c beregnede fondsmidler og det andet de midler, der i øvrigt er beregnet anvendt til fremme af den bildende kunst. Hvert udvalg består af 3 kunstkyndige medlemmer, der beskikkes af ministeren for kulturelle anliggender, for de 2 medlemmers vedkommende efter indstilling af repræsentantskabet og for det tredje medlems vedkommende efter forud indhentet udtalelse fra repræsentantskabet. Medlemmerne vælges for 3 år. Umiddelbart genvalg kan ikke finde sted. Ministeren udpeger udvalgenes formænd. Til hvervene som formand for udvalgene for den bildende kunst udpeges samme person.

Bestemmelsen ændredes under behandlingen i folketinget, således at der — i stedet for som oprindeligt foreslået ét udvalg for den bildende kunst — herefter skal nedsættes to administrationsudvalg for den bildende kunst. Ændringen, der imødekommer et af akademirådet fremsat ønske, er begrundet i det meget betydelige omfang, som opgaverne vedrørende den bildende kunst vil få.

Formændene for de i § 4 nævnte udvalg udgør ifølge § 3 en fælles fondsbestyrelse.

Mens hvert udvalg selvstændigt administrerer de det tillagte fondsmidler, bliver det bestyrelsens opgave at koordinere udvalgenes arbejde ved at træffe principielle og generelle beslutninger og at fastlægge almindelige retningslinjer for fondets virksomhed inden for de givne rammer. Bestyrelsen virker endvidere som mellemled mellem de kunstkyndige udvalg på den ene side og repræsentantskab og minister på den anden side.

I følge § 5 nedsættes et repræsentantskab bestående af 28 — oprindeligt foreslået 25 — medlemmer. Repræsentantskabets sammensætning fremgår detaljeret af paragraffen, hvortil der henvises; medlemmerne vælges af folketinget, kommunale råd og organisationer, kunstfaglige organisationer, universiteterne, musikkonservatorierne m. v.

Repræsentantskabet skal følge fondets virksomhed og virke som mellemled mellem bestyrelsen og ministeren for kulturelle anliggender. Som det fremgår af det ovenfor om § 4 anførte, har det endvidere en afgørende indflydelse på valget af medlemmerne til de administrative udvalg. Som nævnt har det yderligere den særlige opgave at gøre indstilling om tildeling af faste livsvarige finanslovydelser til skabende kunstnere.

Ifølge § 6 yder staten til de i § 2 nævnte formål et årligt tilskud til fondet, der i finansåret 1964-65 udgør 3.500.000 kr., i finansåret 1965-66 3.800.000 kr. og derefter 4.200.000 kr.

De anførte rådighedssummer forhøjedes under folketingets behandling noget for at give mulighed for at afholde udgiften ved udvalgenes virksomhed — bortset fra sekretariatsudgifter — af fondets midler, uden at de til fondets formål afsatte midler nedskæres. Efter det oprindelige lovforslag tænktes alle fondets administrationsudgifter afholdt af statskassen på en særlig finanslovbevilling.

§ 7 bemyndiger ministeren for kulturelle anliggender til at fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende repræsentantskabets, bestyrelsens og udvalgenes virksomhed, regnskabsaflæggelse m. v. og om fordelingen af de af fondet erhvervede kunstværker, således at de kommer offentligheden eller videre kredse til gode.

Da Statens Kunstfond overtager de opgaver, som hidtil er varetaget af Statens kunstfond og Eckersberg-Thorvaldsenfondet, ophæves — ved § 8 — lov nr. 133 af 25. maj 1956 om de nævnte fonde. Midlerne i de to fonde overtages af Statens Kunstfond.

Loven trådte i kraft den 1. juni 1964 og skal optages til revision senest i folketingsåret 1967-68.

Om lovens økonomiske konsekvenser henvises til de bemærkninger, der ledsager lovforslagets § 6, som detaljeret redegør herfor og for fordelingen af rådighedssummerne på de forskellige støtteformer. Når besparelsen af hidtidige bevillinger tages i betragtning, vil merudgiften til støtte af skabende kunstnere ved lovens gennemførelse andrage godt 2,1 mill. kr. I denne forbindelse bemærkes, at der påtænkes fremsat bevillingsforslag om forøgelse af antallet af hædersgaver og faste årlige statsydelser og forhøjelse af disse beløb.

Ministeren for kulturelle anliggender fastslog i sin fremsættelsestale, at det var et fremherskende træk i de senere års samfundsudvikling, at der var en voksende forståelse af, at samspillet mellem et lands skabende kræfter inden for erhvervsliv, videnskabelig forskning og kunst er af afgørende betydning for landets hele politiske, -sociale og kulturelle udvikling, og at omfanget og kvaliteten af et lands kunstneriske frembringelser indgår som et meget væsentligt led i den almene vurdering af landets placering som nation.

Derfor måtte den kunstneriske produktion sikres gennem en bedring af vilkårene for kunstskabelsen, hvilket indebar, at man, når det var fornødent, måtte støtte den skabende kunst.

Dette grundsynspunkt deltes af de fleste af ordførerne ved 1. behandling, og lovforslaget blev derfor velvilligt modtaget i folketinget.

Mens der således stort set var enighed om forslagets formål, var der dog enkeltheder, som efter flere ordføreres mening burde gennemdrøftes i udvalget. Dette gjaldt navnlig spørgsmålet om administrationens opbygning og om midlernes fordeling.

Birthe Wetlesen (Uafh) kunne ikke gå ind for lovforslaget. Hun kunne tiltræde en del af de formål, som forslaget indeholdt, men disse kunne opnås dels ved at bevare og udbygge Eckersberg-Thorvaldsenfondet, dels gennem enkeltbevillinger. Den foreslåede rammelovgivning kunne hun ikke anbefale.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede ministeren for kulturelle anliggender som et resultat af udvalgsforhandlingerne en række ændringsforslag, som var tiltrådt af hele udvalget, og hvoraf de væsentligste er omtalt i det foregående. Selve navnet på kunstfonden skulle efter et af ændringsforslagene ændres fra det oprindeligt foreslåede „Statens almindelige Kunstfond" til „Statens Kunstfond". I overensstemmelse hermed ændredes også lovforslagets titel.

Betænkningen indeholder i øvrigt en redegørelse for en række af de spørgsmål, som drøftedes i udvalget.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med de af ministeren foreslåede og ved 2. behandling vedtagne ændringer med 124 stemmer mod 6 (Uafh).