Loven har følgende ordlyd:
§ 1 Der oprettes en statsskole som forsøgscenter for undervisningen i 8.-10. skoleår. Skolen indrettes i tilknytning til ungdomsbyen i Rødovre på ejendommen matr. nr. 1 aq, Islev by og sogn.
§ 2. Arealer til udvidelse af skolen og til adgangsveje dertil kan erhverves ved ekspropriation efter reglerne i forordning af 5. marts 1845.
Begrundelsen for at oprette et sådant forsøgscenter ligger i den i 1958 gennemførte folkeskolelov som ændret ved lov nr. 203 af 16. juni 1962 og de deri givne retningslinjer for undervisningen i 8.-10. skoleår. Det hedder heri bl. a., at undervisningen skal tilstræbe at forberede elevernes overgang fra almen til faglig ungdomsundervisning. Samtidig åbner loven mulighed for en deling af eleverne i linjer, der tager sigte på elevernes fremtidige virksomhed inden for erhvervslivets forskellige grene, uden at der dog må etableres en egentlig faglig undervisning.
På basis af undervisningsministeriets læseplanudvalgs planer for denne undervisning har man rundt omkring i landet sat stærkt ind på at styrke folkeskolens almene linie, og antallet af 8. og 9. klasser er stadigt stigende.
Da de kommende årtier i høj grad må betragtes som en forsøgsperiode på dette område, er det fundet naturligt at søge gennemført et forsøg af betydeligt omfang.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, kan formålet med den planlagte statsskole kort udtrykkes således:
1) at afprøve og vurdere de opstillede planer for 8., 9. og 10. klasserne,
2) at finde frem til og udvikle nye ideer og synspunkter for undervisningen i ovennævnte klasser,
3) at byde på orientering og undervisning inden for områder, som den enkelte skole eller kommune normalt ikke har mulighed for at dække. Her tænkes også på de særlige områder, som Ungdomsbyen giver rig lejlighed til at gøre sig bekendt med.
4) at virke som kursussted for lærere for så vidt angår undervisningen i folkeskolens 8.-10. klasser.
For at gennemføre de under 1) og 2) omhandlede formål vil det være nødvendigt, at der oprettes helårsklasser, hvor eleverne modtager undervisning inden for såvel de erhvervsbetonede fag som den almene fagkreds, medens den under 3) omhandlede orientering og undervisning på forsvarlig måde vil kunne gennemføres ved 14-dages ophold, hvor elever og lærere vil få lejlighed til at se, hvorledes en normal undervisning bygges op, hvorpå de selvstændigt vil kunne gå i gang med opgaver i lokalerne.
Eleverne til helårsklasserne må af praktiske grunde komme fra hovedstadsområdet, hvorimod 14-dages ophold vil kunne tilbydes elever fra hele landet.
På skolen tænkes ansat lærere med pædagogisk og erhvervsfaglig uddannelse. Desuden vil der til skolen blive knyttet en erhvervsleder og konsulenter fra erhvervene.
Under forhandlingerne i folketinget erkendtes det fra alle partiers side, at der var behov for et forsøgscenter, der kunne blive en stor hjælp for skolerne i hele landet.
Mens såvel socialdemokratiets som det radikale venstres ordfører tillige kunne tiltræde den påtænkte opbygning af forsøgscentret, således som den fremgik af fremsættelsen og lovforslagets bemærkninger, havde venstres og det konservative folkepartis ordfører en række indvendinger, som navnlig angik de påtænkte 14-dages kurser for elever fra hele landet.
Socialistisk folkepartis ordfører kunne i det hele tiltræde forslaget, mens de uajhængiges ordfører bl. a. ønskede forsøgscentret placeret et sted vest for StoreBælt.
I den af udvalget afgivne betænkning indstillede et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uforandret.
Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) beklagede i en udtalelse, at lovforslaget var fremsat som en rammelov, som det var vanskeligt at stille ændringsforslag til, og kunne ikke medvirke til den skitserede plan for korte kursus for provinsens skoleelever.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret og enstemmigt med 76 stemmer; 57 medlemmer (V, KF og Uafh) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.