Loven har følgende indhold:

§ 1. Kirkeministeren bemyndiges til at oprette et efteruddannelsesinstitut for præster.

Instituttet har til opgave gennem afholdelse af kursus at give folkekirkens præster adgang til efteruddannelse, herunder også en systematisk orientering i tidens filosofiske og sociologiske, litterære og kunstneriske problematik som forudsætning for varetagelsen af folkekirkens opgaver i det moderne samfund. Hvor pladshensyn tillader det, kan der gives også præster for andre trossamfund adgang til at deltage i instituttets kursus.

§ 2. De nærmere regler for instituttets styrelse og virksomhed fastsættes af kirkeministeren.

Instituttet ledes af en selvstændig styrelse, bestående af 2 repræsentanter for hvert af de teologiske fakulteter ved Københavns og Århus universiteter, pastoralseminariets forstander, 1 repræsentant for Den danske Præsteforening, biskoppen over Helsingør stift samt 2 af kirkeministeren udpegede lægfolk.

§ 3. De til instituttets indretning og drift fornødne midler afholdes af statskassen.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte kirkeministeren bl. a.:

„Lovforslaget må ses i sammenhæng med de bestræbelser, der har været gjort i de senere år inden for en række faggrupper for at efterkomme de stigende krav om efteruddannelse.

Kirkeministeriet modtog allerede i 1960 et andragende fra pastoralseminariet om en årlig bevilling til fortsættelseskursus for præster. Dette andragende byggede på et memorandum, indsendt til direktionen for pastoralseminariet af det udvalg, der i 1958 var nedsat af direktionen for at gennemarbejde spørgsmålet om efteruddannelse for præster.

Når ministeriet nu finder tiden moden til at fremsætte lovforslag om et efteruddannelsesinstitut, skyldes det den glædelige kendsgerning, at J. C. Hempels legatfond ved gavebrev af 3. april 1962 har givet tilsagn om, at de legatfonden tilhørende ejendomme i Søllerød by og sogn til sin tid vil blive overdraget kirkeministeriet eller en kirkelig institution, der skal anvende ejendommene til formål, der fremmer kirkeligt-kulturelt og økumenisk arbejde. Selv om der muligvis går mange år, inden overdragelsen kan finde sted, er det dog allerede besluttet, at præsternes efteruddannelsesinstitut senere skal have til huse i den smukke ejendom „Vatelunden", som med meget ringe til- og ombygning vil være særdeles velegnet til dette brug. Det er rimeligt også ved dette lovforslags fremsættelse at takke fabrikant Hempel og hustru for den storstilede gave. I bemærkningerne til lovforslaget er der redegjort for ejendomsoverdragelsen, og jeg skal derfor ikke her komme ind på nærmere enkeltheder.

I den årrække, der vil gå, inden de endelige planer kan realiseres, må efteruddannelsesinstituttet arbejde i lejede lokaler, på højskoler eller andre egnede steder. Vigtigt er det imidlertid, at instituttet snarest muligt oprettes, og at der vælges en styrelse, som kan gå i gang med at udarbejde retningslinjerne for efteruddannelsen. Herved vil man også kunne indhøste en del erfaring, som kan få værdi, når instituttet tager sin endelige form i forbindelse med overtagelse af „Vatelunden".

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra samtlige partier. Det undergaves en udvalgsbehandling, der resulterede i to ændringsforslag, nemlig dels bestemmelsen i § 1, stk. 2, sidste punktum, der åbner mulighed for at også præster fra andre trossamfund kan deltage i instituttets kurser, dels bestemmelsen i § 2, stk. 2, der fastslår, hvorledes instituttets bestyrelse skal sammensættes.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandlingen med de af udvalget foreslåede ændringer.