Ved loven foretages en tilføjelse til § 6 i lov om handel med samt tilvirkning af våben, jfr. lovbekendtgørelse nr. 233 af 31. maj 1963 (årbog 1962-63, side 324). Justitsministeren bemyndiges herved til at fastsætte forbud mod, at der udføres våben og ammunition af nogen art.

Om motiveringen for lovforslaget udtalte justitsministeren ved fremsættelsen bl. a.:

„Baggrunden for forslaget er, at De Forenede Nationers sikkerhedsråd i en resolution af 7. august i år har henstillet til alle stater at standse salg og afskibning af våben og ammunition af enhver art og af militære køretøjer til Den sydafrikanske Republik.

Der er vel allerede i den gældende regel i våbenlovens § 6 en ret omfattende forbudsbestemmelse vedrørende udførsel af våben, ammunition, krigsmateriel og sprængstoffer. I det omfang, denne bestemmelse finder anvendelse, kan udførsel kun ske med justitsministerens tilladelse. Og sådan tilladelse er da også gennem flere år nægtet med hensyn til udførsel til Den sydafrikanske Republik.

Regeringen må imidlertid lægge afgørende vægt på, at sikkerhedsrådets resolution opfyldes fuldt ud, ved at der i våbenloven optages en bestemmelse om udførselsforbud, der omfatter våben og ammunition af enhver art og således i sin udformning modsvarer resolutionen."

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle partier. Under udvalgsbehandlingen gav justitsministeren, ifølge udvalgets betænkning, oplysning om, at justitsministeriet i medfør af den foreslåede bestemmelse agtede at udstede en bekendtgørelse, hvorefter forbudsreglen i den gældende lovs § 6 udvides til indtil videre også at omfatte udførsel af jagtvåben og ammunition hertil til andre lande end Finland, Island, Norge og Sverige. Endvidere oplyste justitsministeren, at Danmark formodentlig ville blive det første land, der ændrede sin lovgivning under hensyntagen til Sikkerhedsrådets resolution.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.