Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:
Folketinget opfordrer socialministeren til at nedsætte en kommission med den opgave at forberede og afgive betænkning om en samlet reform af vort tryghedssystems organisatoriske, administrative og finansielle struktur og at udarbejde fornødne forslag til lovændringer i overensstemmelse hermed.
Med henblik herpå skal i kommissoriet for en sådan kommission bl. a. indgå:
1. En undersøgelse af, om det — uden at forringe de sociale hjælpemuligheder og den sociale sikring i øvrigt — er muligt at forenkle og effektivisere den sociale administration, herunder såvel den del af administrationen, der er henlagt til offentlige organer, som den, der udøves på områder, som er lovbundne, og hvortil det offentlige yder tilskud.
Kommissionen skal herved have for øje, at den sociale administration — til gavn for dem, der modtager ydelserne — må være egnet til at sikre og udbygge effektiviteten af den forebyggende, behandlende og revaliderende virksomhed og må være egnet til at fremme den bedst mulige koordinering af de forskellige foranstaltninger.
Kommissionen bør ligeledes undersøge mulighederne for at forenkle finansieringen af de sociale sikringer, herunder opkrævningen af bidrag.
2. En undersøgelse af, hvorvidt det er ønskeligt og muligt at ændre reglerne om de almindelige sociale sikringer for i højere grad at tilpasse dem til nutidens målsætning om forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel.
Herunder skal kommissionen ikke alene undersøge, hvorvidt disse regler kan og bør koordineres mere end hidtil, men den skal også overveje, om der i vore dages samfund er behov for at forbedre eksisterende ordninger for at nå frem til en virkelig sikring af den enkelte i enhver trangssituation.
Endvidere bør kommissionen overveje, om det er påkrævet at ændre reglerne med særlig hensyntagen til de af borgerne — f. eks. gennem privat opsparing, forsikring eller arbejdsaftaler — tilvejebragte suppleringer af de lovmæssigt sikrede ydelser.
3. For det sociale sikringssystem som helhed bør kommissionen overveje, om der bør foretages en revision af den samlede finansiering.
4. Kommissionen skal i sine overvejelser kunne inddrage andre spørgsmål, som skønnes at være af væsentlig betydning for den bedst mulige opbygning af det sociale sikringssystems struktur m. m.
5. Kommissionen skal være bemyndiget til at lade iværksætte de for dens arbejde nødvendige undersøgelser.
Kommissionen nedsættes med det forbehold, at dens arbejde ikke må standse eller forsinke den ajourføring, som måtte blive nødvendig, f. eks. af størrelsen af understøttelses- og pensionssatser m. m., og at arbejdet heller ikke må hindre, at der gennemføres de nydannelser, som måtte vise sig påkrævet.
Det oprindelige af forslagsstillerne fremsatte forslag svarede, hvad angår den indledende opfordring til socialministeren om at nedsætte en kommission med de i indledningen nævnte opgaver, ganske til den vedtagne beslutning.
De for kommissoriet angivne retningslinjer fik derimod deres endelige form efter vedtagelse af et af socialministeren i udvalgsbetænkningen stillet ændringsforslag, som gik ud på en ny affattelse af forslaget. Ved ændringsforslaget indsattes tillige det i slutningen angivne forbehold om, at kommissionens arbejde ikke må standse eller forsinke nødvendig ajourføring eller hindre gennemførelse af påkrævede nydannelser.
Baggrunden for forslaget var, at der i de godt 30 år, som var forløbet siden socialreformens gennemførelse, på næsten alle sociale områder var sket en gradvis og meget betydelig udbygning. Denne årrækkes stadige og kraftige udvikling af den sociale sikrings indhold var imidlertid ikke fulgt op af reformer inden for den administrative og organisatoriske struktur. Vidtgående indholdsmæssige reformer var således gennemført inden for rammerne af de enkelte love og ofte uden tilstrækkelig udnyttelse af mulighederne for koordinering og forenklinger på tværs af traditionelle lovmæssige og organisatoriske rammer.
Forslagsstillerne anså det derfor for påkrævet, at arbejdet med en gennemgribende socialreform snarest kom i gang, og betonede ved fremsættelsen det ønskelige i, at der kunne opnås politisk enighed om dette arbejde. Kun et dybtgående og omfattende kommissionsarbejde kunne efter forslagsstillernes mening tilvejebringe det sagligt nødvendige grundlag for stillingtagen til en sådan reform.
Ved 1. behandling udtalte socialministeren bl. a., at han var enig i forslagets hovedhensigt, at der skal arbejdes henimod en koordinering og en forenkling af sociallovgivningen, og at dette arbejde måtte forberedes i en kommission. Det var afgørende for ministeren at undgå, at en sådan kommission skulle standse den rige udvikling, den sociale lovgivning var inde i, og han måtte derfor tage forbehold om, at det nødvendige arbejde blev ført videre.
Ministeren måtte advare imod, at kommissoriet kom til at binde kommissionen på en uheldig måde, og frygtede, at det fremsatte forslag ville medføre en sådan uheldig virkning.
Enhver ændring måtte efter ministerens opfattelse sigte på at give en virkelig sikring af det enkelte menneske i enhver trangssituation. Forslaget arbejdede med begrebet en offentlig social grundsikring, tilpasset den enkeltes forpligtelse og trangssituation. Denne grundsikring skulle ifølge forslaget udformes sådan, at den var egnet som grundlag for et supplement gennem den enkeltes egen opsparing, forsikring m. v. Ministeren frygtede, at samfundets fundamentale pligt til at hjælpe kunne tilsløres af en tale om sådanne principper, og fandt, at forslaget også på dette punkt kunne befrygtes at binde kommissionen for stærkt.
Ministeren gik ud fra, at det kunne lykkes at finde frem til et mere åbent kommissorium, så at sagen kunne ende med bred enighed om at tage de forskellige spørgsmål op til saglig løsning.
Forslaget gav anledning til en vis politisk meningsudveksling ved 1. behandling, hvorom der i det hele henvises til tidenden. Der blev imidlertid fra alle ordføreres side vist interesse for sagen og tilsagt en velvillig drøftelse i udvalget.
Ved den afsluttende behandling i tinget kunne alle partiers ordførere give tilslutning til den af socialministeren foreslåede affattelse af forslaget.
I betænkningen var som bilag optrykt et forslag til kommissionens sammensætning, som ligeledes fik almindelig tilslutning.
Viggo Hauch (V) var af principielle grunde ikke tilfreds med den foreslåede sammensætning af kommissionen og kunne derfor ikke medvirke til forslagets gennemførelse. Da han imidlertid ønskede en kommission nedsat, ville han undlade at stemme.
Herefter vedtoges forslaget i den ændrede affattelse enstemmigt med 126 stemmer; 1 medlem tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.