Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
Folketinget opfordrer regeringen til at foranstalte en kritisk undersøgelse af de skader, som kan forvoldes af pudder- og sprøjtegifte og af teknisk anvendte hormonpræparater.
Ved undersøgelsen skal der lægges særlig vægt på muligheder for skader, som de pågældende stoffers restkvanta kan forvolde, samt de skader, der opstår ved stoffernes bivirkninger.
Undersøgelsens resultater forelægges folketinget sammen med en redegørelse for de foranstaltninger, resultaterne måtte begrunde.
Som begrundelse for forslaget anførte Morten Lange (SF) ved fremsættelsen:
„De seneste års meget omsiggribende anvendelse af giftstoffer og hormonpræparater, især i agerbrug og havebrug, synes at rumme meget alvorlige faremomenter. Der tænkes her ikke så meget på den direkte forgiftningsfare, der i sig selv er alvorlig nok, og som kunne gøre en stramning af giftloven ønskelig. Den folketingsbeslutning, som her fremsættes, sigter på, at regeringen gennem organer under landbrugsministeren og under indenrigsministeren skal undersøge de anvendte stoffers mindre direkte skadevirkninger.
Hvad giftstofferne angår, tænkes der især på den fare, det kan frembyde, at mennesker og dyr indtager små restkvanta af giftstofferne, ofte i form af tungt opløselige metalforbindelser, der opsamles i organismen, men naturligvis også på de bivirkninger, der opstår ved, at ikke-skadedyr dræbes eller resistente racer af skadedyr fremkommer. Her er forholdene af lignende art som for hormonpræparaterne, der ud over at udrydde ukrudt må formodes på længere sigt at ændre jordbundens flora og fauna.
Der er således tale om to muligheder for skader: dels direkte ved en langsom forgiftningsproces, dels indirekte ved ændringer i balancen i naturen.
De pågældende stoffer er sædvanligvis kun undersøgt for direkte giftvirkninger. Det må anses for tvingende nødvendigt, at også de ovenfor nævnte virkninger nu bliver omhyggeligt undersøgt, og at der til grund for kommende love og bekendtgørelser om stoffernes anvendelse også tages hensyn til bivirkninger og langsomme skadevirkninger.
Det må understreges, at der blandt mange sagkyndige er en stigende forståelse af, at de farer, der er peget på her, meget snart kan vokse, hvis der ikke i tide tages de fornødne forholdsregler og gøres begrænsninger i stoffernes anvendelse.
Samtidig er det klart, at betydelige interesser er forbundet både med fremstilling og brug af stofferne. Det må derfor allerede nu understreges, at undersøgelsen må omfatte alle de nævnte stoffer uden hensyn til, hvilke interesser der kan være i at undtage et eller flere områder under påberåbelse af den økonomiske betydning."
Ved sagens 1. behandling gav indenrigsministeren nogle oplysninger om de foranstaltninger, der her i landet i de senere år er truffet med henblik på imødegåelse af den direkte og indirekte fare ved anvendelsen af de præparater, forslaget drejede sig om. Disse oplysninger mundede ud i, at der allerede eksisterer en betryggende ordning vedrørende selve tilladelsen til at anvende et bekæmpelsesmiddel.
Derimod var det ministerens opfattelse, at den eksisterende kontrol med overholdelsen af giftnævnets almindelige og konkrete bestemmelser for bekæmpelsesmidlernes anvendelse var utilstrækkelig, og han erklærede sig enig med forslagsstillerne i, at der herved på lang sigt kunne være en fare for menneskers sundhed. „Denne fare er imidlertid allerede for længst af regeringen søgt imødegået ved planen om oprettelse af et levnedsmiddelinstitut. Dette instituts oprettelse vil nemlig medføre mulighed for gennemførelsen af en kontrol, der ikke alene — i udvidet omfang — omfatter varer, som fremstilles her i landet, men også indførte varer. Det kontrolarbejde, der skal udføres på instituttet, vil være det eneste sikre grundlag for at bedømme, om anvendelsen af de forskellige bekæmpelsesmidler på længere sigt kan anses for forsvarlig.
Som det fremgår af det, jeg her har anført, berører forslaget til folketingsbeslutning en række vigtige forhold, som sundhedsmyndighederne er opmærksom på. Men jeg vil gerne som en konklusion af det, jeg har sagt, sige, at jeg er ikke uenig i forslagets princip, og jeg vil da også gå ud fra, at der her ved folketingets første behandling vil blive foreslået nedsat et udvalg, og jeg ser meget gerne, at forslaget går i et sådant folketingsudvalg, så vi dér kan foretage de fornødne undersøgelser af, om denne undersøgelse skal foretages, hvad jeg tror er rigtigt, og om vi har midler, derunder både institutter og mennesker, til at foretage den. Jeg vil også føle det rigtigt, om folketingsudvalget vil besøge de institutioner, der har med denne lovgivning at gøre. Jeg ville også finde det rigtigt, at vi i folketingsudvalget tager stilling til, om denne undersøgelse skal foretages, og hvordan den skal foregå.
Jeg vil altså konkludere i, at jeg er positivt indstillet over for forslaget og gerne vil medvirke til et positivt resultat af udvalgsarbejdet."
I den efterfølgende debat, hvori ordførere for samtlige partier deltog, omtalte flere talere den amerikanske forfatterinde Rachel Carsons bog „Det tavse forår", som for en stor del drejer sig om samme problem. Synspunkterne var ikke helt sammenfaldende, men der var almindelig vilje til at behandle sagen i et folketingsudvalg.
Et sådant blev også nedsat, men det nåede ikke at få afgivet betænkning inden folketingsårets slutning.
I en af udvalget afgivet beretning udtales:
„Udvalget har holdt 3 møder og aflagt besøg på statens pesticidlaboratorium. Udvalget har endvidere fra indenrigsministeren modtaget svar på en række spørgsmål; flere af disse svar er omfattende og indeholder oplysninger, meddelt fra andre ministerier.
Da besvarelserne er omfattende og først er fremkommet på et ret sent tidspunkt, har udvalget ikke kunnet færdiggøre behandlingen af forslaget til folketingsbeslutning.
Udvalget henstiller imidlertid til regeringen at følge de behandlede spørgsmål med opmærksomhed."