Ved loven sattes aktieselskabsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 28. august 1952 og lov nr. 225 af 22. juni 1962, i kraft i Grønland fra den 1. januar 1964. Af hensyn til den store afstand mellem Grønland og aktieselskabsregisteret i København gennemførtes samtidig enkelte mindre ændringer i aktieselskabsloven.
Således har man ikke fundet det tilstrækkeligt, som angivet i aktieselskabslovens § 81, stk. 3, at der fra aktieselskabsregisteret afgives meddelelse om grønlandske aktieselskaber til en embedsmand i Grønland. Der må være adgang til at rette henvendelse direkte til en embedsmand i Grønland, hvis oprettelsen af selskabet foregår i Grønland, og der må i Grønland foreligge ajourførte oplysninger om de grønlandske selskaber, som kan være tilgængelige for interesserede parter i Grønland. Der må også træffes bestemmelse om virkningerne af anmeldelse til den pågældende embedsmand i Grønland i henseende til fristers påbegyndelse eller afbrydelse og med hensyn til første ret til navn. Ved loven er der derfor skabt hjemmel til ved bekendtgørelse af træffe nærmere bestemmelse om disse spørgsmål.
Under hensyn til de lange grønlandske afstande og de vanskelige kommunikationsforhold forlænges endvidere for selskaber hjemmehørende i Grønland de i aktieselskabslovens § 58, stk. 1, og § 82, stk. 2, fastsatte frister henholdsvis for anlæggelsen af søgsmål for omstødelse af generalforsamlingsbeslutninger og for indankning af registreringsnægtelse. De øvrige i loven fastsatte frister — herunder for anmeldelser og andre meddelelser — anses derimod for at være tilstrækkeligt lange også for grønlandske forhold, når henses til, at der samtidig er skabt hjemmel for, at henvendelse kan ske til en registerfører i Grønland.
Lovforslaget, hvori det var foreslået, at loven allerede den 1. januar 1963 skulle træde i kraft i Grønland, blev udarbejdet efter henstilling af det grønlandske lovudvalg, og det er tiltrådt af Grønlands landsråd.
Under behandlingen i folketinget fik lovforslaget en velvillig modtagelse fra samtlige partier med undtagelse af socialistisk folkeparti. Under 1. behandling rejste Ib Thyregod (V) spørgsmålet om lovens forhold til Danmarks eventuelle indtræden i det europæiske fællesmarked. Han udtalte bl. a.:
Der er imidlertid et enkelt spørgsmål, som jeg synes det måske har interesse at fremdrage i denne forbindelse. Forholdet er jo det, at ved de forhandlinger, som man fra dansk side fører i øjeblikket i Bruxelles med fællesmarkedets repræsentanter, blev det indledningsvis fremdraget, at vi måtte tage forbehold med hensyn til investeringer i Grønland. Tilsvarende forbehold har man også taget på et specielt område for Færøerne. Grønland er jo stadig væk i erhvervsmæssig henseende et underudviklet område, og det er derfor klart, at der ville kunne ske skade for Grønlands erhvervsliv, hvis man pludselig kom ind i en udvikling, som den findes andre steder. Man må hellere gå gradvis til værks.
Ifølge den aktieselskabslov, vi har her i landet, kan udenlandsk kapital danne et aktieselskab her, hvis blot flertallet af stifterne og bestyrelsesmedlemmerne er danske. Der er i og for sig ikke noget i vejen for, at 99 pct. af aktiekapitalen kan være på udenlandske hænder, og det er derfor et spørgsmål, om denne regel for øjeblikket egner sig til at blive overført til Grønland. Spørgsmålet er, om man ikke burde få lidt nærmere klarhed over, hvorledes dette problem bliver afgjort inden for fællesmarkedet, inden man lader aktieselskabsloven træde i kraft i Grønland."
I tilslutning til denne udtalelse stillede det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, handelsministeren spørgsmål vedrørende mulighederne for at gennemføre et forbehold med hensyn til investering af udenlandsk kapital i Grønland som nævnt under fællesmarkedsforhandlingerne i Bruxelles samt — under hensyn hertil — om rimeligheden af på indeværende tidspunkt at lade aktieselskabsloven træde i kraft i Grønland. Udvalgets spørgsmål og handelsministerens svar er optrykt i udvalgets betænkning, der konkluderer i følgende indstillinger:
Et flertal (udvalgets medlemmer undtagen Vivike) indstiller lovforslaget til vedtagelse med nedenstående af handelsministeren foreslåede ændring, hvorefter tidspunktet for aktieselskabslovens ikrafttræden i Grønland fastsættes til 1. januar 1964.
Et mindretal (Vivike) kan tiltræde ændringsforslaget, men kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse ud fra den betragtning, at privat aktiekapital ikke bør investeres i Grønland. Mindretallet mener principielt, at udviklingen af Grønland bør ske på statslig og kooperativ basis.
Efter at det i udvalgets flertalsindstilling omtalte ændringsforslag var vedtaget ved lovforslagets 2. behandling, vedtoges det ændrede lovforslag ved 3. behandling med 119 stemmer mod 8 (SF).