Loven, der trådte i kraft den 1. april 1963, træder i stedet for lov nr. 234 af 7. juni 1952 om husmoderafløsning.

Ved loven indføres for alle kommunalbestyrelser en pligt til at iværksætte husmoderafløsningsordninger. For kommuner, der ikke ved lovens ikrafttræden har en sådan ordning, fastsættes dog en frist på 5 år fra lovens ikrafttræden for iværksættelse af en ordning.

Disse bestemmelser indeholdtes ikke i det fremsatte lovforslag, men indføjedes under 2. behandling i folketinget efter forslag i folketingsudvalgets betænkning af udvalgets flertal (hele udvalget med undtagelse af det konservative folkepartis medlemmer af udvalget).

Som begrundelse for ændringsforslaget anføres i udvalgets betænkning:

„Et flertal (udvalget med undtagelse af det konservative folkepartis medlemmer) finder det under hensyn til vanskeligheden ved at få privat hushjælp i perioder, i hvilke husmoderen i et hjem på grund af sygdom eller lignende ikke er i stand til at passe sit normale arbejde i hjemmet, ønskeligt, at husmoderafløsningsordninger gennemføres i alle landets kommuner. Da det kan være vanskeligt at få en husmoderafløsningsordning gennemført omgående, foreslås det dog, at der fastsættes en frist af 5 år fra lovens ikrafttræden til at indføre ordningen.
....
Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan med begrundelse i det kommunale selvstyre og navnlig af hensyn til de mindre kommuner ikke tiltræde de af flertallet foreslåede ændringer af §§ 1 og 8. ...."

Af de oplysninger, som udvalget havde indhentet gennem socialministeren, og som findes optrykt som bilag til udvalgets betænkning, fremgår, at husmoderafløsning var indført i ca. 925 af landets ca. 1300 kommuner, herunder alle større kommuner, således at ca. 88 pct. af befolkningen levede i kommuner med husmoderafløsning.

De vigtigste ændringer i øvrigt i forhold til den tidligere gældende lov er bestemmelser, der tager sigte på at fremme tilgangen til uddannelsen af husmoderafløsere.

Efter den tidligere lov ydedes der statstilskud til uddannelsen efter reglerne for husholdningsskoler og husholdningsseminarier. Efter disse regler ydes til den enkelte elev et tilskud, der udregnes på grundlag af den pågældendes økonomiske forhold, men aldrig kan nå op på mere end 70 pct. af kursusafgiften. For at fremme tilgangen til uddannelsen er undervisningen for husmoderafløsere nu gjort gratis for deltagerne.

Der er i loven skabt hjemmel for, at de i lov om invalide- og folkepension § 4, stk. 8, omhandlede hjemmehjælpere efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan deltage i undervisningen på samme vilkår som husmoderafløsere.

Under uddannelsen vil husmoderafløserne i et vist omfang kunne få erstattet deres tabte fortjeneste. I overensstemmelse med den ordning, der administrativt blev indført ved socialministeriets cirkulære af 30. marts 1962, er det nu i loven bestemt, at der under uddannelsen kan ydes kompensation for mistede indtægter med et beløb, der svarer til 80 pct. af den løn, en husmoderafløser kunne have opnået, hvis hun i kursustiden havde stået til rådighed i samme omfang som hidtil.

Vedrørende fastsættelsen af lønninger for husmoderafløsere bestemmes det som en ny regel, at der skal være en særskilt lønningsgrænse for hver af de tre grupper: husmoderafløsere uden uddannelse, uddannede husmoderafløsere og tilsynsførende. Det er meningen, at disse grænser skal fastlægges sådan, at de husmoderafløsere, der har gennemført uddannelsen, får en rimelig lønmæssig fordel heraf, og derfor vil også denne bestemmelse kunne virke stimulerende på tilgangen til uddannelsen.

De øvrige ændringer i forhold til de tidligere gældende bestemmelser er overvejende af redaktionel art.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte socialministeren ved fremsættelsen:

"Der er nu gået 10 år, siden den gældende lov om husmoderafløsning blev gennemført, og der har på dette område været en udvikling, som giver anledning til at ændre reglerne på visse punkter.

Medens det i den første lov om husmoderafløsning fra 1949 var forudsat, at alle husmoderafløsere skulle gennemgå en særlig uddannelse, kan kommunerne efter loven fra 1952 beskæftige både husmoderafløsere, der er uddannet på et godkendt kursus, og husmoderafløsere, som ikke har nogen særlig uddannelse. Man har dog hele tiden tænkt sig, at der skulle være en kerne af uddannede husmoderafløsere, og den gældende lov indeholder regler om statstilskud til de kursus for husmoderafløsere, der er godkendt af socialministeriet. Uddannelsestiden, der oprindelig var 3 måneder, blev i 1952 nedsat, så at undervisningen kom til at strække sig over 2 måneder med i alt omkring 336 timer.

Tilslutningen til de godkendte kursus har imidlertid i årenes løb været i tilbagegang, og det er fra forskellige sider gjort gældende, at spørgsmålet om husmoderafløserens uddannelse og arbejdsforhold burde optages til overvejelse.

Der har derfor fundet drøftelser sted med repræsentanter for de kommunale organisationer og Danske Kvinders Nationalråd for at vurdere de erfaringer, der er gjort, og finde frem til, hvor store krav der bør kunne stilles til uddannelsen, når man samtidig skal sigte på, at et rimeligt antal husmoderafløsere tager denne uddannelse."

Ved 1. behandling i folketinget mødte lovforslaget stort set tilslutning fra alle sider, idet dog flere af ordførerne gav udtryk for, at der i lovforslaget var detaljer, som man ønskede at drøfte nærmere i udvalget. Efter førstebehandlingen henvistes lovforslaget derfor til behandling i et udvalg.

I udvalgets betænkning stillede et flertal (udvalget med undtagelse af det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) det ovenfor omtalte ændringsforslag vedrørende tvungen indførelse af husmoderafløsningsordning i alle kommuner. Derudover indeholdt betænkningen følgende bemærkninger:

"Udvalget har modtaget skriftlige henvendelser fra Den danske Købstadforening, der har udtrykt ønske om, at det i loven udtales, at fastsættelse af grænserne for lønningerne sker efter forhandling med de kommunale organisationer, og fra De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark og Husligt Arbejder Forbund, der ønsker at få lejlighed til at deltage i forhandlinger om refusionsgrænsen.

Købstadforeningen har i sin henvendelse endvidere peget på, at der, såfremt den del af udgiften til husmoderafløsning, der tidligere blev refunderet af statskassen i medfør af lov nr. 25 af 5. februar 1 958 om den fælleskommunale udligningsfond, og som blev ydet på grundlag af udgifterne i det forudgående regnskabsår, nu overføres til ordinært statstilskud med sædvanlig forskudsanvisning i regnskabsårets løb, til kommunerne bør ske anvisning af den refusion der vedrører det sidste regnskabsår inden overgangen til den nye refusionsordning....

Udvalget har bemærket sig den foreliggende plan for uddannelsen af husmoderafløsning og går ud fra, at også mindre kommuner kan tage initiativ til afholdelse af kursus.

Udvalget lægger vægt på, at der åbnes mulighed for etablering af forskellige former for kursus, herunder såvel halvdags- som heldagskursus, under hensyn til det lokale behov.

Udvalget henstiller til socialministeren at følge udviklingen på dette område med henblik på at vurdere værdien af den undervisning, der kan gives efter den foreliggende plan, og herunder, når der er gjort erfaringer, at tage stilling til, om uddannelsen bør betragtes som en grunduddannelse, som senere kan suppleres med en videregående uddannelse.

Med hensyn til henvendelserne fra de kommunale organisationer m. v. skal udvalget bemærke, at udvalget ikke finder det påkrævet i loven at optage en bestemmelse om, at socialministeren skal forhandle med de kommunale organisationer og med Husligt Arbejder Forbund om refusionsgrænsen for lønningerne, men henstiller til socialministeren forud for fastsættelse af de lønsatser, der lægges til grund ved beregning af refusion fra statskassen, at give organisationerne adgang til at deltage i sådanne forhandlinger.

Udvalget finder ikke grundlag for med hensyn til udbetaling af de ydelser, det har påhvilet staten at betale for den fælleskommunale udligningsfond for tidligere regnskabsår, at imødekomme det fremsatte ønske, jfr. bemærkningerne til lovforslagets § 6. Udvalget skal herved efter forhandling med socialministeren henvise til den stilling, som blev indtaget med hensyn til det tilsvarende problem af det folketingsudvalg, der behandlede forslaget til lov om offentlig forsorg, nu lov nr. 169 af 31. maj 1961, jfr. udvalgets betænkning af 4. maj 1961, Folketingstidende 1960-61, tillæg B. spalte 685.

Udvalget henstiller til socialministeren på et passende tidspunkt at lade gennemføre statistiske undersøgelser af virkningerne af lovens bestemmelser, herunder undersøgelse af, hvorledes udviklingen vil blive med hensyn til antallet af uddannede husmoderafløsere i forhold til antallet af ikke-uddannede."

Ved lovforslagets 2. behandling vendte Clara Munck (KF) med tilslutning af Birthe Wetlesen (Uafh) sig imod flertallets ændringsforslag, idet hun henviste til, at forslagenes vedtagelse ville betyde et indgreb i det kommunale selvstyre, som kunne skabe vanskeligheder for de mange små kommuner, der endnu ikke havde en husmoderafløsningsordning.

Efter at ændringsforslagene var vedtaget med henholdsvis 100 stemmer mod 21 og l02 stemmer mod 21, vedtoges ved 3. behandling det ændrede lovforslag enstemmigt med 145 stemmer, mens 6 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.