Under behandlingen i folketinget af forslag til lov om udskydelse af revisionen af lov om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første leveår (årbog 1961-62, side 225) blev der fra flere sider fremsat ønske om, at sundhedsplejerskeordninger blev gjort obligatoriske i alle landets kommuner. Ligeledes blev der under forhandlingerne fremsat ønske om, at man i den udstrækning, hvori det findes hensigtsmæssigt, kombinerer arbejdet som spædbørnssundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske og skolesundhedsplejerske.
Indenrigsministeriet har derefter foretaget en række undersøgelser og har forhandlet med sundhedsstyrelsen og de kommunale organisationer. Om disses forskellige synspunkter må i det hele henvises til lovforslagets bemærkninger, som indeholder en redegørelse herfor.
Nærværende lov bygger i det væsentlige på de synspunkter, hvorom der har kunnet konstateres overensstemmelse mellem sundhedsstyrelsen og de kommunale organisationer.
Loven er udformet som en helt ny lov om sundhedsplejerskeordninger, som afløser den ovennævnte lov af 1937. Man har benyttet lejligheden til at foreslå en modernisering af den kortfattede 1937-lov, således at man tillige får udtrykkelig hjemmel for den praksis, der i de forløbne snart 26 år er skabt inden for området.
Lovens § 1 har følgende ordlyd:
„Med det formål at støtte hjemmene i deres bestræbelser for at sikre spædbørnenes sundhed bør der af kommunerne ansættes det fornødne antal sundhedsplejersker."
Hensigten med bestemmelsen er dels at fastslå, hvad der er formålet med sundhedsplejerskeordninger, dels at give udtryk for, at de enkelte kommuner vel er frit stillet med hensyn til, om de vil gennemføre sundhedsplejerskeordninger, men at det dog må anses for særdeles ønskeligt, at der overalt i landet gives mødrene tilbud om besøg af en sundhedsplejerske.
I denne forbindelse bør også nævnes bestemmelsen i § 3, der giver anvisning på etablering af kombinerede ordninger, hvorefter samme person virker både som spædbørnssundheds- plejerske, skolesundhedsplejerske og hjemmesygeplejerske. Endvidere bør nævnes bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, som giver mulighed for ansættelse af hjemmesygeplejersker som sundhedsplejersker efter en supplerende uddannelse, hvorunder statskassen vil kunne afholde udgifterne til vikarer.
Bestemmelsen i § 4, stk. 1, svarer til hidtidig praksis og går ud på, at ansættelse af en sundhedsplejerske i henhold til denne lov forudsætter, at den pågældende er autoriseret sygeplejerske, samt at hun har gennemgået det ordinære kursus for sundhedsplejersker ved instituttet for syge- og sundhedsplejersker ved Århus universitet. Sundhedsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde meddele dispensation fra denne bestemmelse.
§ 5, stk. 2, indeholder en ny bestemmelse, hvorefter der skabes hjemmel for at udvide arbejdsområdet for de såkaldte ledende sundhedsplejersker til især som bistand for sundhedsstyrelsen, sundhedskommissionerne og embedslægerne at omfatte andre opgaver end de rent sundhedsplejerskemæssige.
Der gives (i § 2, stk. 2) klar hjemmel for, at en sundhedsplejerskeordning kan omfatte flere kommuner.
Loven indeholder herudover refusionsbestemmelser og overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.
Hvad refusionsbestemmelserne angår, er princippet i de hidtil gældende refusionsregler opretholdt, men der er (i § 3, stk. 2) skabt hjemmel for en vis administrativ forenkling af refusionen i tilfælde af kombinerede ordninger.
Endelig indsattes under folketingets behandling en bestemmelse om, at loven vil være at optage til revision senest i folketingsåret 1967-68.
Lovforslaget fik en meget velvillig behandling i folketinget, idet der fra alle sider blev givet udtryk for det ønskelige i, at så vidt muligt hele landet kunne blive dækket af sundhedsplejerskeordninger.
Lovforslaget tog klart sigte på at fremme en sådan udvikling.
Over for spørgsmålet om en forenkling af refusionsreglerne erklærede ministeren, at det var regeringens hensigt at tage hele spørgsmålet om refusion til kommunerne op til analyse i en større sammenhæng.
Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.