L 54 Lov om indfødsrets meddelelse m. v.

Af: Indenrigsminister Lars P. Jensen (S)
Samling: 1962-63
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 26 af 28-11-1962
Ved lovens § 1 meddeles indfødsret til 233 personer, for 14 af ansøgernes vedkommende dog kun på betingelse af, at de senest 30. april 1965 godtgør at være løst fra deres undersåtlige eller statsborgerlige forhold til en fremmed stat.

§ 2 indeholder den sædvanlige ikrafttrædelsesbestemmelse.

Af de 233 personer, loven omfatter, er 47 mænd og 186 kvinder, herunder 1 ægtepar.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til indfødsretsudvalget, der enstemmigt indstillede det til vedtagelse uden ændringer.