Ved loven gives der de kommunegrupper, der i skatteårene

1961-62 og 1962-63 har haft mulighed for at vælge mellem 4 sæt af personfradrag, ret til fortsat at vælge mellem disse.

Indenrigsministeren motiverede ved lovforslagets fremsættelse denne ordning med bl. a. følgende bemærkninger:

„Ordningen med fire valgfrie sæt personfradrag var oprindelig tænkt som en overgangsordning for skatteårene 1961-62 og 1962-63. Behovet for at kunne vælge et af de to sæt fradrag mellem lovens normale fradrag på 4.500 kr./2.500 kr. og minimumsfradraget 3.000 kr./2.000 kr. synes dog stadig at være til stede navnlig i en del af de mindre sognekommuner.

Muligheden for at kunne vælge et af de to mellemste sæt personfradrag vil formentlig tillige kunne medvirke til, at endnu flere af de ca. 300 sognekommuner, der i 1962-63 endnu benytter det gamle ligningsskalasystem, beslutter sig til at overgå til systemet med beskatningsprocent.

Det er lovteknisk at foretrække, at eksistensen af de to mellemste sæt personfradrag på 4.000 kr./2.500 kr. og 3.500 kr./2.000 kr. direkte fremgår af kommuneskattelovens tekst i stedet for som nu at fremgå af en særlov. Herved er der imidlertid ikke taget stilling til, om ordningen med fire valgfrie sæt personfradrag bør fortsætte mere permanent, lige så lidt som der af den omstændighed, at størrelsen af de enkelte personfradrag foreslås optaget i selve kommuneskatteloven, kan udledes nogen forudsætning om, at personfradragenes størrelse ikke med mellemrum vil kunne tages op til revision i overensstemmelse med den stedfundne økonomiske udvikling."

Herudover foretoges under udvalgsbehandlingen nogle mindre ændringer, der var en konsekvens af, at bestemmelserne i den kommunale ejendomsskattelov om ligningsforholdet og dettes fastsættelse var blevet ophævet (se nærmest foregående sag). Efter disse ændringer i den kommunale ejendomsskattelov skal sognekommunerne fremtidig kunne fastsætte grundskyldpromillen senest den 31. marts forud for vedkommende skatteår, uden at udskrivningens fordeling på grundskyld og indkomstskat forud er fastsat.

Da sognerådene herefter ikke i overslaget skulle have pligt til at foretage en fordeling af udskrivningen på grundskyld og indkomstskat, var det nødvendigt også at ændre affattelsen af bestemmelserne i kommuneskattelovens § 9 a, stk. 4, og § 9 b, stk. 4, således at sognekommunerne får adgang til på overslaget at opføre den forventede indtægt af grundskyld og indkomstskat under ét for senere, når grundskyldpromillen er fastsat og grundskyldens provenu er beregnet, at opgøre, hvilket beløb der herefter skal udskrives som indkomstskat.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 127 stemmer.