Ved loven gives nye regler for vedligeholdelsen af offentlige vandløb. Mens denne vedligeholdelse tidligere påhvilede de i den landbrugsmæssige afvanding interesserede, er den nu overtaget af det offentlige på samme måde som vedligeholdelsen af de offentlige veje med den begrundelse, at disse vandløb i stadig stigende omfang også tjener til transport af samfundets spildevand.
Herudover er der foretaget en række andre ændringer i vandløbsloven. Således er der ved en ændring af § 5, stk. 1 og 2, gennemført absolut forbud mod udledning i vandløb eller havet af faste eller flydende midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og skadedyr samt midler til regulering af plantevækst og endvidere afløb fra ensilagebeholdere og ajlebeholdere samt væsker, der kan skade vandløbet eller forurene, herunder forgifte, dets vand. Landbrugsministeren kan dog godkende kemiske midler til bekæmpelse af grøde i vandløbene, når anvendelsen kan ske uden skade for fisk og de dyr, som fisk lever af. Endvidere kan ministeren meddele institutioner eller bestemte personer tilladelse til i begrænset tid og i videnskabeligt øjemed at iværksætte forsøg med kemisk plantebekæmpelse i vandløb."
En række ændringer, som er foretaget i lovens § 12, har til formål at sikre en praktisk tilrettelæggelse af arbejdet, hvor vedligeholdelsen efter det offentliges overtagelse af udgifterne udføres med maskiner, samt at give kommunerne adgang til at fastsætte de nærmere bestemmelser om vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder visse grænser for, hvornår oprensning kan forlanges foretaget.
Også lovens § 22 er undergået en række ændringer, der dog er af redaktionel karakter.
Ved en ændring af lovens § 35, stk. 2, fastslås det, at der efter det offentliges overtagelse af vedligeholdelsen kun i ganske ekstraordinære tilfælde bør ydes erstatning for skade og ulempe, der måtte være en følge af oprensnings- og vedligeholdelsesarbejde. For at tydeliggøre dette er stykkets affattelse ændret i overensstemmelse med det anførte, således at der normalt ikke ydes erstatning for skader og ulemper i forbindelse med vedligeholdelsesarbejders udførelse. Hvis der i øvrigt påføres en ejer eller bruger væsentlig skade eller ulempe ved vedligeholdelsesarbejder, ydes erstatning, der i mangel af overenskomst fastsættes af vandløbsretten. De tidligere fælles bestemmelser for offentlige og private vandløb i § 35, stk. 3 og 4, er ophævet, og ligeledes er bestemmelsen i § 35, stk. 5, der nu er stk. 3, ændret, så der ikke længere er hjemmel til at pålægge kommunerne at yde bidrag til vedligeholdelsen af private vandløb.
Reglerne om det offentliges overtagelse af vedligeholdelsen og dennes foretagelse samt for statens ydelse af refusion m. v., der er udformet dels som en helt ny affattelse af vandløbslovens § 36, dels som syv nye paragraffer (§§ 36 a-36 g), har følgende indhold:
§ 36. Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb med dertil hørende strømløb gennem søer påhviler amtsrådet, for så vidt angår amtsvandløb, og i øvrigt kommunalbestyrelsen i den kommune, i hvilken vandløbet er beliggende. Om begrænsning i vedligeholdelsens omfang henvises til stk. 4 og 5. Såfremt et vandløb gennemstrømmer eller danner grænse mellem flere kommuner, afholder hver af disse en andel af vedligeholdelsesudgifterne svarende til, hvad lodsejerne i den pågældende kommune hidtil i alt har været pålignet. Hvis et amtsvandløb gennemstrømmer eller danner grænse mod en købstad, afholder denne den del af vedligeholdelsesudgifterne, som hidtil har været pålagt lodsejere i købstaden. Hvis der opstår uenighed om fordelingen, afgøres tvisten af de overordnede myndigheder efter reglerne i § 9, stk. 4; dog kan den overordnede administrative myndighed henvise den klagende kommunale bestyrelse til at indbringe spørgsmålet om en ændret fordeling af vedligeholdelsesudgifterne for vandløbsretten, jfr. § 22, stk. 1, og § 93, stk. 1. Den kommunalbestyrelse, der afholder udgifterne, kan under vandløbsrettens behandling af sager om brunkulslejer, dambrug, vandforsyningsanlæg, udpumpningsanlæg og spildevandsanlæg samt veje inden for vandløbets nedbørsområde eller under en selvstændig sag indbringe krav om, at anlæg, for hvilke vandløbets vedligeholdelse er af særlig betydning, eller hvis afløb medfører en væsentlig forøgelse af vedligeholdelsen, pålignes et efter forholdene afpasset bidrag til den fremtidige vedligeholdelse, jfr. i øvrigt § 72, stk. 2-4, og § 100.
Landkanaler og andre vandløb under pumpelag og landvindingslag følger, når de er optaget eller optages som offentlige vandløb, de for disse gældende regler. Dog kan den tilsynsførende kommunalbestyrelse, hvor de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede forhold foreligger, bestemme, at kommunen kun skal overtage en del af vedligeholdelsesudgifterne. Den tilsynsførende kommunalbestyrelse kan endvidere bestemme, at vedligeholdelsesarbejderne ved sådanne vandløb skal udføres af laget på kommunens vegne. I tilfælde af uenighed mellem laget og den tilsynsførende kommunalbestyrelse afgøres sagen af vandløbsretten. Er fornævnte landkanaler og vandløb udført som led i en med statsstøtte gennemført landvinding, kan kommunalbestyrelsen kun optage disse som offentlige vandløb med landbrugsministerens tilladelse.
Kommunalbestyrelsen bestemmer, på hvilken måde de til vandløbets vedligeholdelse nødvendige arbejder skal udføres: ved offentlig licitation, antagelse af underhåndstilbud eller ved egen foranstaltning. Angår sagen flere kommuner, og er de kommunale myndigheder uenige om fremgangsmåden, afgøres sagen af de overordnede myndigheder efter reglerne i § 9, stk. 4.
Vedligeholdelsen af åbne vandløb foretages i overensstemmelse med det for vandløbet gældende regulativ. For vandløb, hvor regulativets bestemmelser ikke er tilstrækkelige til at fastslå vedligeholdelsens omfang, kan kommunalbestyrelsen vedtage, at vedligeholdelsen begrænses til grødeskæring og fjernelse af mindre, lokale sandbanker i kurver eller lignende. I tilfælde, hvor vedligeholdelsen efter sædvane er foretaget på en fra regulativet afvigende måde, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at vedligeholdelsen fortsat skal foretages i det hidtidige omfang, dog ikke ringere end efter forrige punktum. Om kommunalbestyrelsens vedtagelse af vedligeholdelsens indskrænkning skal der ske offentlig bekendtgørelse i overensstemmelse med § 10. Fremkommer der indsigelse fra lodsejerne mod beslutningen om forhold, der er fastsat af en vandløbsret, påhviler det kommunalbestyrelsen at indbringe sagen for retten, jfr. § 12, stk. 2, og § 15. Angår klagen andre forhold, skal kommunalbestyrelsen forelægge klagen for højere administrativ myndighed efter § 9, stk. 4, medmindre klagen giver anledning til, at kommunalbestyrelsen for vandløbsretten indbringer sag om fastsættelse af nye bestemmelser for vandløbets vedligeholdelse, om fornødent i forbindelse med sag om vandløbets regulering. I tilfælde, hvor en klage medfører, at der indbringes sag for vandløbsretten, overtager kommunalbestyrelsen straks vedligeholdelsen i det af denne vedtagne omfang, medens det beror på vandløbsrettens afgørelse, om den pågældende vandløbsstrækning, hvor regulativets bestemmelser findes fyldestgørende, skal sættes i regulativmæssig stand for lodsejernes regning, inden det offentlige overtager vedligeholdelsen i videre omfang end vedtaget af kommunalbestyrelsen. Ligeledes kan retten, når regulering eller fastsættelse af nye vedligeholdelsesbestemmelser findes fornøden, bestemme, at lodsejerne skal betale udgifterne ved at bringe vandløbet i den af retten foreskrevne stand inden det offentliges overtagelse af den fuldstændige vedligeholdelse.
Vedligeholdelsen af rørlagte vandløb omfatter kun rørledningernes almindelige ren- og vedligeholdelse. I tilfælde af en hel eller delvis omlægning af rørledninger indbringer kommunalbestyrelsen sagen for vandløbsretten efter reglerne i kap. VI.
Under et vandløbs regulering overtages vedligeholdelsen af den strækning, der reguleres, af anlægsledelsen, og udgifterne ved vedligeholdelsen henregnes i denne periode til anlægsudgifterne.
Den kommunale bestyrelse kan påbyde, at der af bredejerne, hvor de til vandløbet grænsende arealer udnyttes til græsning for løsgående husdyr, anbringes og vedligeholdes forsvarligt hegn som regel 1 m fra vandløbets øverste kant (eller digefod), og at vandingssteder skal graves uden for vandløbets profil og frahegnes dette.
§ 36 a. Til delvis dækning af kommunernes udgifter til vedligeholdelse af offentlige vandløb og det dermed forbundne tilsyn udbetales der dem for hvert finansår et refusionsbeløb af statskassen, svarende til 50 pct. af hver kommunes i henhold til §§ 36 b-36 e anerkendte udgifter.
§ 36 b. Kommunale udgifter vedrørende vedligeholdelse af og tilsyn med offentlige vandløb, som berettiger vedkommende kommune til refusion efter § 36 a, er:
a) Udgifter efter § 14.
b) Udgifter til vedligeholdelse af offentlige vandløb, herunder til leje af materiel samt forrentning og afskrivning af materiel, som udelukkende anvendes til vedligeholdelse af vandløb, og endvidere til leje, eventuelt forrentning og afskrivning af arealer til oplægning af fyld og grøde m. v. Landbrugsministeren kan godkende, at udgifter til anskaffelse af materiel og arealer for beløb af ikke over 1.000 kr. pr. år opføres på vedkommende kommunes vedligeholdelsesregnskab for anskaffelsesåret.
c) Amtskommunernes udgifter til administration af amtsvandløb og overtilsyn med sognevandløb. For andre kommuner med en fast teknisk forvaltning kan ministeren godkende, at administrationsudgiften sættes til 9 pct. af de til offentlige vandløbs vedligeholdelse afholdte udgifter.
I de i stk. 1 omhandlede udgifter skal fradrages indtægter, der tilfalder vedkommende kommune ved særbidrag fra virksomheder eller spildevandsproducenter og ved udleje eller salg af materiel eller ejendom som omhandlet i stk. 1 b samt ved teknisk bistand for andre kommuner eller private. Endvidere skal der i de omhandlede udgifter fradrages de beløb, på grundlag af hvilke der af eller igennem offentlige myndigheder ydes særlige tilskud til vandløbsforanstaltninger.
§ 36 c. Amtskommunerne indsender til landbrugsministeren senest 30. september, købstadkommunerne, flækkerne og Frederiksberg senest 30. november, indberetning bilagt regnskaber i underskrevet og revideret stand og med eventuelle revisionsbemærkninger vedrørende udgifterne til vedligeholdelse af og tilsyn med offentlige vandløb i det foregående finansår.
Sognekommunerne indsender senest 31. oktober regnskaber i underskrevet og revideret stand for udgifterne til vedligeholdelse af og tilsyn med offentlige vandløb i det foregående finansår til amtsrådene. Disse afgiver senest førstkommende 31. januar indstilling til landbrugsministeren om størrelsen af den sognekommunerne tilkommende refusion.
På grundlag af de i henhold til stk. 1 og 2 tilvejebragte oplysninger og den revision, hvortil ministeren i øvrigt måtte finde anledning, fastsætter landbrugsministeren refusionen, der udbetales kommunerne efter nærmere af landbrugsministeren fastsatte regler.
§ 36 d. Landbrugsministeren fastsætter formen for de i § 36 c omhandlede indberetninger og kan pålægge kommunerne årligt at indsende oplysninger om de anslåede udgifter til vandløb for det kommende finansår.
§ 36 e. Landbrugsministeren afgør i tvivlstilfælde, hvorvidt et på et indsendt regnskab opført beløb vil kunne medregnes, ligesom ministeren kan fastsætte nærmere regler for refusionsberegningen, herunder værdien af ydet naturalarbejde.
Landbrugsministeren kan bestemme, at udbetalinger af refusion til en kommune skal tilbageholdes i tilfælde, hvor denne ikke har efterkommet et i medfør af § 72, stk. 1, meddelt pålæg eller har undladt at opfylde de for statsstøtte efter denne lovs § 22, stk. 5, og § 35, stk. 3, stillede vilkår.
§ 36 f. Landbrugsministeren kan i tilfælde, hvor de i § 22, stk. 4 og 5, og § 35, stk. 3, omhandlede særlige forhold efter vandløbsrettens skøn foreligger, forhøje statens refusion til den fremtidige vedligeholdelse ud over de i § 36 a fastsatte grænser.
§ 36 g. Inden 1. oktober 1963 fremsendes til den myndighed, til hvilken regnskaberne efter § 36 c skal indsendes, en fortegnelse over de offentlige vandløb, der administreres og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen. Ændringer i fortegnelsen fremsendes fremtidig hvert år samtidig med regnskabet over de afholdte udgifter til vedligeholdelsen.
Hvor kommunalbestyrelsen i medfør af bestemmelserne i § 36, stk. 4, har vedtaget en begrænsning af vedligeholdelsen, vil der samtidig være at foretage en klassificering af vandløbene således, at der som
vandløb af 1. klasse opføres alle vandløb, hvor der ikke er vedtaget begrænsning, og som
vandløb af 2. klasse opføres alle andre offentlige vandløb. Vandløb af 2. klasse overføres til 1. klasse ved ændring af vedligeholdelsen.
Fortegnelsen og klassificeringen, hvor sådan foretages, skal fremlægges inden indsendelsen efter stk. 1, og om fremlæggelsen skal bekendtgørelse udsendes som foreskrevet i § 10 med iagttagelse af den deri fastsatte klagefrist.
Lovforslaget fik en ret let gang gennem folketinget, idet landbrugsministeren ved fremsættelsen havde taget hensyn til de ændringsforslag, som et udvalg angående det i folketingsåret 1961-62 fremsatte lovforslag vedrørende samme emne var nået til enighed om, således at disse ændringer var indarbejdet i lovforslaget ved dettes genfremsættelse. Da der i øvrigt til loven er knyttet en bestemmelse om revision i folketingsåret 1966-67, kunne lovforslaget ved 3. behandling — med enkelte mindre ændringer— vedtages enstemmigt.