Loven har til formål at lægge reglerne for landinspektørvirksomhed i fastere rammer og gøre det muligt at skride ind mod landinspektører, der udviser forsømmelighed i deres virksomhed.
De senere års lovgivning — navnlig love som vejbestyrelsesloven, landsbyggeloven og naturfredningsloven — har bevirket, at udstykningssager i mange tilfælde er komplicerede forretninger, og landinspektørernes ansvar er blevet stærkt forøget såvel i forholdet til klienterne som til de offentlige myndigheder. Bestemmelsen i den ændrede udstykningslov, jfr. nærmest foregående sag, øger yderligere dette ansvar.
De i § 1 angivne betingelser for at opnå beskikkelse som landinspektør er i hovedsagen de samme, som hidtil har været fastsat for at opnå kongelig bestalling. Den kongelige bestalling afløses af en ordning, hvor beskikkelse meddeles af landbrugsministeren, fordi man har ment, at en sådan ordning er mere i overensstemmelse med lovgivningen på lignende områder og også bedre sammenfaldende med lovens bestemmelser i øvrigt.
Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil udøve virksomheden som landinspektør på forsvarlig måde.
Den sidstnævnte bestemmelse må ses på baggrund af den landinspektørerne i henhold til udstykningsloven tilkommende eneret til at udføre matrikulære arbejder og det øgede ansvar, som i forbindelse med nyere lovgivning pålægges landinspektørerne ved behandling af udstykningssager.
Ifølge § 4 farbeholdes matrikulært arbejde fremdeles — uden for de sønderjyske landsdele, staden København og Frederiksberg kommune — praktiserende landinspektører. Dog er der åbnet mulighed for, at kommuner og luftfotoselskaber el. lign., når særlige forhold taler derfor, kan få tilladelse til at lade visse matrikulære arbejder udføre af landinspektører, der er ansat i den pågældende institution eller virksomhed. I øvrigt fremhæves, at en landinspektør, der ved tjenesteforhold er tilknyttet en enkelt person, en erhvervsvirksomhed eller en institution, betragtes som praktiserende landinspektør, når han tillige driver landinspektørvirksomhed helt eller delvis for egen regning.
§ 5 indeholder en række habilitetskrav, som tilsigter at skabe sikkerhed for, at matrikulært arbejde ikke kan udføres i en landinspektørvirksomhed, når en af de i virksomheden beskæftigede landinspektører med beskikkelse er part i sagen eller har et sådant forhold til sagens parter, at han må anses for at være inhabil. Bestemmelsen må ses på baggrund af den kritik, der har været rejst mod det forhold, at landinspektører kan udstykke arealer, hvori de selv er økonomisk interesseret.
Da landinspektører i henhold til udstykningsloven er ene- berettigede til at forestå udførelsen af matrikulære arbejder, bestemmer § 6, at landbrugsministeren han pålægge en praktiserende landinspektør at udføre et matrikulært arbejde, hvis samtlige landinspektører, inden for hvis naturlige forretningsområde arbejdet falder, har afslået at udføre det. Når ikke særlige forhold taler derimod, bør arbejdets udførelse pålægges en af de sidstnævnte landinspektører.
Under indtryk af landinspektørernes forøgede ansvar indføres en offentligretlig disciplinarordning med en disciplinarmyndighed (landinspektørnævnet), der kan skride ind mod praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse for eventuel forsømmelighed over for klienter eller myndigheder og for upålideligt landinspektørarbejde, jfr. §§ 9-13.
Nævnet består af en dommer som formand samt 2 andre medlemmer, hvoraf det ene skal være en landinspektør, der er ansat i landbrugsministeriet, og det andet en praktiserende landinspektør (§9).
Bestemmelserne angående landinspektørnævnet må tillige med lovens straffebestemmelser ses i forbindelse med det øgede ansvar og de forøgede arbejdsopgaver — til dels af offentligretlig karakter — der pålægges landinspektørerne.
Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med det foran omtalte forslag til lov om ændring i lov om udstykning og sammenlægning m. m. af faste ejendomme.
Det fik ligesom dette en velvillig behandling, idet dog enkelte ordførere kunne have ønsket visse af bestemmelserne udformet på en anden måde.
Mose Hansen (Uafh) fandt, at bestemmelsen i § 4, stk. 2, som giver kommuner ret til at lade matrikulært arbejde udføre af landinspektører, ansat under de pågældende kommuner, rummede fare for en udvikling i retning af tjenestemandsansatte landinspektører. Han ville derfor undlade at stemme for lovforslaget.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med en enkelt mindre ændring enstemmigt med 135 stemmer; 6 medlemmer (Uafh) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.