Ved loven foretages følgende ændringer i lov om landbrugsejendomme, der i det følgende betegnes som landbrugsloven:

Ved en ændret affattelse af landbrugslovens § 1, stk. 1, fastslås det, at en landbrugsejendoms tilliggende er de arealer, der ved ejendommens seneste vurdering er vurderet som én ejendom. Herved inddrages en væsentlig del af de såkaldte „frie" jorder under landbrugspligten, hvilket er ensbetydende med, at de kun kan afhændes, hvis der gives tilladelse til udstykning i henhold til § 1 i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 258 af 8. august 1958). Denne udvidelse af landbrugspligten betyder endvidere, at jorder, der afhændes til forening med en landbrugsejendom, bliver omfattet af dennes landbrugspligt.

Ved en ændring af landbrugslovens § 2, stk. 1, bortfalder den hidtidige bestemmelse, hvorefter en landbrugsejendom ikke måtte drives sammen med en anden landbrugsejendom, og ligeledes bortfalder kravet om, at der skal ske indavling til ejendommens avlsbygninger. Bestemmelsen stiller herefter kun følgende krav til landbrugsejendomme: „En landbrugsejendom skal opretholdes som selvstændigt brug og være forsynet med

beboelses- og avlsbygninger, hvorfra jordtilliggendet skal drives af ejendommens beboere."

Denne ændring må i øvrigt ses i forbindelse med indsættelsen af et nyt styk. 4 i samme paragraf.

I dette nye stykke fastslås nemlig, at uanset bestemmelserne om, at et landbrug skal opretholdes som et selvstændigt brug med bygninger, hvorfra jorden drives af dens beboere, og at den skal være forsynet med inventar og avl m. v., kan dog to landbrugsejendomme drives sammen for et tidsrum af indtil 8 år på betingelse af, at ejendommene er bekvemt beliggende for en samlet rationel drift, og at ejendommenes bygninger fortsat holdes forsvarligt ved lige og brandforsikret. Under samme forudsætninger kan endvidere — iflg. en under sagens behandling i folketinget indført bestemmelse — tre eller flere landbrugsejendomme drives sammen for et tidsrum af indtil 8 år, såfremt ejendommenes samlede jordtilliggende ikke overstiger 15 ha af bedste jord eller et dertil svarende større areal af ringere jord. De særlige begrænsninger, der indeholdes i statshusmandsloven, loven om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje samt loven om brug af visse ejendomme og boliger på landet, skal dog respekteres. Når forholdene taler derfor, kan landbrugsministeren meddele tilladelse til, at samdriften fortsætter.

I konsekvens af indførelsen af de nævnte samdriftsbestemmelser ændres i landbrugslovens § 14, stk. 1 og 2, de tidsrum, der er fastsat for bortleje og forpagtning af dele af landbrugsejendomme, fra 5 år til 8 år.

Herudover foretoges nogle mindre ændringer i nogle af landbrugslovens øvrige bestemmelser. Disse havde dog alle karakter af konsekvensændringer eller tekniske ændringer.

Lovforslaget fremsattes som et led i den af regeringen foreslåede jordpolitiske ordning (jordlovene), som omfattede i alt 10 lovforslag (se herom under nærmest foregående sag). Det mødte ikke den samme modstand under behandlingen i folketinget som de øvrige jordlovsforslag og blev derfor ved 3. behandling vedtaget med 98 stemmer (S, RV og 8F) mod 6 (Uafh), mens 68 medlemmer (V og KF samt Rosing (Grl.) undlod at stemme.