L 3 Lov om ændring i lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus.

Af: Statsminister J. O. Krag (S)
Samling: 1962-63
Status: Stadfæstet
Lov nr. 213 af 31-05-1963
Ved loven gives der § 1, stk. 1, i lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det kongelige hus (årbog 1953-54, side 66) følgende affattelse:

„For arveprins Knud fastsættes en årpenge med et grundbeløb af 150.000 kr., hvortil kommet et beløb af 47.500 kr. med de den 1. april 1963 gældende reguleringer. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points' udsving ud over 100 i reguleringspristallet for januar måned. Reguleringen finder sted fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering."

Samtidig affattes § 3, stk. 1, således:

„For prins Ingolf fastsættes en årpenge med et grundbeløb af 75.000 kr., hvortil kommer et beløb af 23.750 kr. med de den 1. april 1963 gældende reguleringer. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pet. for hver fulde 3 points' udsving ud over 100 i reguleringspristallet for januar måned. Reguleringen finder sted fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering."

Angående formålet hermed og lovforslagets behandling i folketinget henvises til, hvad der er anført under omtalen af den ovenfor under nr. 1 opførte sag.

Lovforslaget vedtoges med 134 stemmer mod 1 (Kai Moltke), idet 10 medlemmer (SF med undtagelse af forannævnte) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Jørgen Peder Hansen (S), Viggo Hauch (V), Hans Baagø-Hansen (KF), Erik A. Jensen (SF), Grethe Philip (RV) og Axel Grøndahl (U)