Lovforslaget tilsigtede gennem en række ændringer i lov nr. 239 af 10. juni 1960 om den offentlige sygeforsikring at skaffe bedre eksistensmuligheder for fortsættelsessygekasserne.
Om de væsentligste af disse ændringer anførte Iver Poulsen (Uafh.) som ordfører for forslagsstillerne ved fremsættelsen af lovforslaget:
„Fortsættelsessygekasserne foreslås tillagt samme ret som de anerkendte sygekasser til takstnedsættelse i tilfælde af medlemmers behandling på offentlige sygehuse.
Det foreslås at lade medlemskab i en fortsættelsessygekasse give samme ret til lønarbejderdagpenge efter lovens afsnit II som medlemskab i en anerkendt sygekasse og at lade fortsættelsessygekasserne deltage i administrationen af den i det nævnte afsnit omhandlede ordning på lige fod med de anerkendte sygekasser.
Det søges endvidere gennemført at give medlemmer af en fortsættelsessygekasse adgang til frit at vælge mellem at forblive i denne eller at blive overført til en anerkendt sygekasse uden ventetid, når deres indtægt ikke længere overstiger den af socialministeren fastsatte grænse.
Det foreslås at ophæve den efter vor mening urimelige bestemmelse, hvorefter en fortsættelsessygekasses formue i tilfælde af ophør af kassens virksomhed som sygeforsikringsforening skal overføres til de anerkendte sygekasser eller benyttes til sociale formål. Det vil herefter tilkomme foreningen selv at disponere over sin formue i sådanne tilfælde.
Herudover indeholder lovforslaget en ændring i bestemmelserne om valgbarhed til en sygekasses bestyrelse og repræsentantskab. Udelukkelse fra valgbarhed for personer, der overenskomstmæssigt eller på anden måde står i økonomisk forbindelse med kassen, søges herved begrænset til personer i ledende stillinger.
Endelig søges sygekassernes administration med hensyn til den såkaldte „dispensationsmedicin" gjort ens i landets forskellige kommuner, således at det ikke længere overlades til sygekasserne at bestemme, i hvilket omfang udgiften til disse lægemidler skal godtgøres af kasserne."
Lovforslaget behandledes i folketinget samtidig med et af medlemmer af venstre og det konservative folkeparti fremsat forslag til folketingsbeslutning angående ændringer i lov om den offentlige sygeforsikring (se herom nedenfor, side 467).
Ved forslagenes 1. behandling gjorde socialministeren rede for udfaldet af nogle forhandlinger, han havde ført med såvel fortsættelseskassernes som sygekassernes ledelse. Det fremgik heraf, at man var nået frem til en ordning, som i vidt omfang imødekom fortsættelsessygekassernes ønsker, og at der til gennemførelse af denne ordning snart kunne ventes fremsat et regeringsforslag, jfr. herom det ovenfor under nr. 75 omtalte lovforslag, der blev til lov nr. 101 af 20. marts 1963 om ændringer i lov om den offentlige sygeforsikring.
Socialministeren henstillede derfor til forslagsstillerne at tage deres forslag tilbage, en henstilling, som dog ikke blev fulgt fra nogen af siderne.
Som begrundelse for at opretholde sit lovforslag pegede Iver Poulsen på forskellige forhold, som ikke ændredes ved den påtænkte nyordning, og som han ønskede optaget til overvejelse i et udvalg. Han erkendte i øvrigt, at ministerens redegørelse var udtryk for en ændring til det bedre i forholdet mellem fortsættelseskasserne og sygekasserne.
Det udvalg, som fik lovforslaget til behandling, afgav ikke betænkning om dette.