Lovforslagets hovedbestemmelse, der fandtes i § 1, havde følgende indhold:

„Indtil videre må ingen erhvervsdrivende, uanset tidligere indgåede aftaler, beregne sig højere priser og avancer end dem, der var lovligt gældende den 1. oktober 1962.

Priser og avancer er højere end tilladt efter bestemmelsen i stk. 1, såfremt de efter den 16. juni 1962 er forhøjet med mere end de afgifter, der er hjemlet ved lov nr. 211 af 16. juni 1962 om almindelig omsætningsafgift og lov nr. 301 af 5. september 1962 om ændring af lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. m.

For virksomheder eller brancher, hvis ydelser ikke afsættes under en effektiv fri konkurrence, må prisen, henholdsvis nettoavancen, anses for at være for høj, hvis efter fradrag af skattemæssigt tilladte afskrivninger og normale henlæggelser periodens overskud inkl. betalte renter af lånt kapital overstiger 8 pct. af, hvad der må anses for en rimelig investeret kapital i en for det pågældende område typisk virksomhed.

Det påhviler monopoltilsynet at foretage kontrollen med overholdelsen af de i denne paragraf fastsatte bestemmelser, og de erhvervsdrivende har pligt til at sørge for at være i besiddelse af fornøden dokumentation for berettigelsen af de priser og avancer, de beregner sig."

I lovforslagets § 2 var indsat en bestemmelse, hvorefter monopoltilsynet skulle kunne tillade forhøjelse af priser og avancer, når råvarepriser, arbejdslønninger eller andre omkostninger kunne dokumenteres at være steget, idet dog tilsynet bl. a. skulle påtage sig en bedømmelse af, om der var tale om samfundsmæssigt forsvarlige omkostninger, om antallet af udleveringssteder m. v. var nødvendigt, om ledelse, arbejdsgang og teknik var tilfredsstillende, samt om kapaciteten var helt eller kun delvis udnyttet.

Lovforslagets § 3 indeholdt en bemyndigelse for monopoltilsynet til at fastsætte maksimalpriser og -avancer, når dette af hensyn til kontrollen fandtes nødvendigt.

I forslagets § 4 foretoges en gennemgang af områder, der faldt henholdsvis inden for eller uden for de foreslåede bestemmelser, og i § 5 defineredes en række af de i lovforslaget anvendte begreber, mens §§ 6 og 7 indeholdt bestemmelser om oplysningspligt, klageadgang og straf. Endelig var det i § 8 foreslået, at de foreslåede bestemmelser i tvivlstilfælde skulle gå forud for bestemmelserne i monopolloven.

Som motivering for lovforslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne (Chr. Madsen) ved fremsættelsen bl. a. følgende:

„Der har i de sidste måneder kunnet konstateres en betydelig stigning i priser og avancer. Stigningen skyldes kun i ganske ringe grad, at de importerede varer er steget i pris. Det er på det danske marked, at stigningerne er sket. En del af stigningerne er naturligvis affødt af folketingets lovgivningsarbejde, omsætningsafgift og hjemmemarkedspriser.

Det er imidlertid klart, at der herudover er sket store prisstigninger, ikke mindst fordi de nævnte love har givet handel og industri indtryk af, at prisstigninger var tidens løsen.

Det medfører en meget alvorlig fare for hele den økonomiske udvikling, at denne prisstigningsbølge er sluppet løs. Derfor er en håndfast indgriben nødvendig, dersom inflation ikke skal slå bunden ud af arbejdsmarkedets aftaler og tjenestemændenes lønrammer.

Særlig alvorligt er det, at netop de svagest stillede blandt lønmodtagerne i særlig grad rammes af prisstigningerne, uden at disse er i stand til at skaffe sig kompensation herfor.

I denne situation er der da næppe nogen anden udvej end at søge prisudviklingen standset ved et almindeligt stop for priser og avancer."

Lovforslaget blev ved 1. behandling afvist af handelsministeren, der fandt det umuligt at administrere, ligesom han fandt det urimeligt og uhensigtsmæssigt at udtage en enkelt gruppe og for denne ene gruppe etablere et indkomststop. Også ordførerne for de øvrige partier gik imod, og forslaget henvistes til udvalgsbehandling sammen med regeringens forslag til lov om indseende med priser (se side 286).

Efter at der til nævnte regeringsforslag i forbindelse med forhandlingerne om de af helhedsløsningen omfattede lovforslag var blevet stillet sådanne ændringsforslag af handelsministeren, at monopoltilsynet ikke blot kunne foretage undersøgelser af pris- og avanceforholdene på eget initiativ, men også iværksætte midlertidige pris- og avancestop m. v., tog socialistisk folkepartis medlem af udvalget på forslagsstillernes vegne under 2. behandling lovforslaget tilbage med den begrundelse, at regeringens lovforslag med de under udvalgsbehandlingen foreslåede ændringer var forbedret så betydeligt, at det i ret høj grad nærmede sig, hvad der var foreslået i lovforslaget om ekstraordinær kontrol med. priser og avancer.