I 1947 nedsatte justitsministeriet et udvalg med den opgave at undersøge alle de biografvæsenet og filmsproduktionen vedrørende spørgsmål samt på grundlag heraf eventuelt fremkomme med forslag til en samlet revision og forenkling af den herhenhørende lovgivning. I marts 1950 afgav udvalget betænkning, bl. a. indeholdende udkast til en ny biograflov med tilhørende bemærkninger. Der blev imidlertid ikke fremsat noget lovforslag på grundlag af udvalgets udkast.

Det foreliggende lovforslag var resultatet af en i ministeriet for kulturelle anliggender foretaget gennemgang af lov nr. 117 af 13. april 1938 om biografteatervæsenets ordning. Ved revisionsarbejdet havde man i meget høj grad støttet sig til de resultater, der blev lagt frem i den af det ovennævnte udvalg i 1950 afgivne betænkning.

Der var dog — blandt andet som en naturlig følge af udviklingen på biografområdet siden betænkningens afgivelse — på en række punkter stillet forslag, som afveg fra eller ikke hidrørte fra det nævnte lovudkast.

I det følgende vil de væsentligste bestemmelser i lovforslaget blive omtalt.

Bevillingssystemet opretholdes ved lovforslaget. Bestemmelserne herom, om tildelingerne af bevillinger og om bevillingsvilkårene indeholdtes i kapitel 1.

§ 2 gentager den gældende bestemmelse, hvorefter bevilling meddeles for en periode af 5 år. Man har således ikke imødekommet et af bevillingshaverne fremsat ønske om livsvarige og overdragelige bevillinger.

I § 3 findes regler om, hvem der kan opnå bevilling. Bestemmelserne herom svarer stort set til den gældende lov. Der foreslås dog skabt hjemmel for at meddele bevilling til statens filmcentral til forevisning af film af oplysende karakter eller af særlig kulturel, kunstnerisk eller filmshistorisk betydning. Med denne begrænsning skulle der herved ikke blive påført de andre biografer nogen følelig konkurrence.

I § 4 om betingelserne for opnåelse af bevilling stilles der — i modsætning til gældende lov — ikke krav om dansk indfødsret. Det er anset for rimeligt, at en udlænding, der gennem længere tids ophold her i landet har indlevet sig i dansk kultur og tankegang, kan opnå en bevilling, når han i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Forslaget er i øvrigt på dette punkt i overensstemmelse med reglerne om teaterbevillinger i teaterloven.

Forslagets § 5 tilsigter som den gældende lov at sikre bevillingshavernes uafhængighed i forhold til filmsproducenter og filmsudlejere. Udeladt er dog den gældende bestemmelse om, at personer, der driver virksomhed inden for filmsproduktion eller -udlejning og ønsker at fortsætte denne virksomhed, ikke kan opnå bevilling. Denne bestemmelse afskærer en kreds af personer, som ofte vil være særdeles kvalificerede, fra at opnå bevilling, og bevillingshavernes uafhængighed sikres formentlig i tilstrækkelig grad ved bibeholdelse af bestemmelsen om, at der ikke i biografen eller biografbygningen må være kapital, som hidrører fra filmsproduktion eller -udlejning, såfremt denne bestemmelse som foreslået i stk. 2 udbygges med en regel om, at bevillingshavere ikke uden bevillingsmyndighedens godkendelse må modtage økonomisk støtte, herunder usædvanlig kreditgivning eller kaution fra producenter eller udlejere.

De øvrige i kapitel 1 foreslåede bestemmelser svarer med enkelte mindre ændringer til den gældende lovs regler om biografbevillinger.

Forslagets kapitel 2 indeholder bestemmelser om enkepension og understøttelser. Udvalget af 1947 foreslog, at enker efter bevillingshavere på visse nærmere angivne vilkår skulle have en egentlig ret til at indtræde i bevillingen, og dette forslag er senere gentaget af bevillingshaverne. Lovforslaget følger ikke disse forslag. Bevillingshavernes enker har adgang til at søge den ledige bevilling i konkurrence med andre ansøgere, men en egentlig ret for enkerne til at indtræde i deres afdøde mands bevilling skønnes at ville stride mod bevillingssystemets forudsætninger.

Der sikres efter forslaget som hidtil enkerne pension af filmsfondens midler, og der foreslås indført en mindre forbedring i pensionsbetingelserne, idet det foreslås, at indtil 5 år af den tid, en afdød bevillingshaver tidligere måtte have virket som godkendt leder af en biograf, skal medregnes ved opgørelsen af hans anciennitet som bevillingshaver.

En nydannelse er den i §14 foreslåede bestemmelse om, at der med finansudvalgets samtykke kan tillægges en bevillingshaver, som har haft bevilling i mindst 10 år, en understøttelse af filmsfondens midler, såfremt han må opgive bevillingen, fordi lejemålet til biografen mod hans ønske bringes til ophør.

Denne bestemmelse skyldes navnlig den i de senere år konstaterede tendens til nedlæggelse af biografer, fordi biografbygningerne overtages af forretningsvirksomheder, navnlig med henblik på indretning af selvbetjeningsbutikker o. lign. At finde andre egnede lokaler eller at opføre en ny biografbygning er i vore dage ofte umuligt for den pågældende bevillingshaver.

Forslagets kapitel 3 indeholder regler om filmsudlejning. Betingelserne for at kunne drive filmsudlejningsvirksomhed, som svarer til betingelserne for at opnå næringsbrev, er uændrede, bortset fra, at kravet om dansk indfødsret er opgivet. Der har hidtil ikke været stillet krav om næringsbrev eller anden offentlig tilladelse. På grund af den nære sammenhæng, der på dette område er mellem biograflovens og næringslovens regler, foreslås det imidlertid nu, at filmsudlejningsvirksomheden gøres afhængig af en tilladelse fra ministeren for kulturelle anliggender, som dog skal være forpligtet til at give denne tilladelse, hvis lovens betingelser er opfyldt.

Kapitel 4 indeholder bestemmelser om statens filmcentral og om statens filmmuseum.

Medens bestemmelsen i § 17 om filmcentralen svarer til den gældende lovs regler herom, er bestemmelsen om filmmuseet, § 18, derimod ny. Der er herved ikke tale om oprettelse af en ny institution, men om en forankring i selve loven af den museumsvirksomhed, som påbegyndtes allerede i 1937, fra 1947 fastsat under navnet: Det danske Filmmuseum.

Museets opgaver er efter forslaget at sikre bevarelsen af film, filmsbilleder og andet materiale vedrørende film, at indsamle og udlåne filmslitteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie blandt andet ved forevisning af film.

I § 19 foreslås en pligt til på begæring og mod godtgørelse af fremstillingsomkostningerne at aflevere en ubrugt kopi af enhver dansk film, som forevises offentligt. Det er endvidere foreslået, at negativer til dansk film, der har været forevist offentligt, kun må tilintetgøres, hvis de vederlagsfrit har været tilbudt museet og dette har erklæret ikke at ville overtage dem.

Kapitel 5 omhandler filmsråd og biografråd.

Ud fra den betragtning, at det nuværende filmsråds opgaver er for mange og for mangeartede til, at et enkelt organ som filmsrådet kan løse dem, foreslås filmsrådet afløst af 2 råd, filmsrådet og biografrådet.

Filmsrådets opgave vil blive at bistå myndighederne ved kunstnerisk vurdering af film og filmsmanuskripter og at afgive indstilling til ministeriet angående foranstaltninger til fremme af produktion og udlejning af kunstnerisk værdifulde film.

Biografrådet vil få til opgave at være rådgivende i sager om andre filmspørgsmål og om biografforhold, det vil i hovedsagen sige konkrete biografspørgsmål af administrativ-økonomisk art.

Endelig vil det påhvile begge råd at følge udviklingen af films- og biografforholdene og bidrage til, at filmsforevisningerne her i landet bliver af en så høj kunstnerisk og kulturel kvalitet som muligt.

Filmsrådet foreslås sammensat af 7 medlemmer, hvoraf 4 som repræsentanter for henholdsvis forfatterne, komponisterne, filmsinstruktørerne og skuespillerne, det vil sige de kredse, som er beskæftiget med den kunstneriske side af filmsproduktionen.

Biografrådet foreslås sammensat af 9 medlemmer, heraf 2 som repræsentanter for bevillingshaverne, 1 som repræsentant for producenterne, 1 for filmsudlejerne, 1 for folkeskolen og 2 for det folkeoplysende arbejde. Sammensætningen af biografrådet ligger nær sammensætningen af det nuværende filmsråd, idet det dog — som noget nyt — er foreslået at give repræsentanter for filmsudlejerne og filmsproducenterne sæde i rådet.

I erkendelse af værdien af det bredest mulige samarbejde mellem alle kredse, som har interesse for udviklingen af dansk film, er der endelig foreslået indsat en bestemmelse om afholdelse af årlige møder mellem filmsrådet, biografrådet og repræsentanter for kredse, der har interesse i rådenes arbejde, for at man på disse møder kan drøfte udviklingen af films- og biografforholdene her i landet og rådenes virksomhed i det forløbne år.

Kapitel 6 indeholder bestemmelser om filmsfonden.

Reglerne om beregningen af filmsfondsafgiften er i det store og hele uændrede, men i lovforslaget har man søgt at kodificere hovedpunkterne i gældende administrativ praksis på dette felt. Også afgiftssatserne er uændrede, og som forslaget er affattet, skal der stadig svares afgift af den del af overskuddet, der overstiger 30.000 kr.

Filmsfonden har i de senere år været inde i en uheldig udvikling, idet indtægterne har været nedadgående og udgifterne samtidig stærkt stigende. Der er for finansåret 1963-64 budgetteret med et underskud for fonden på over en mill. kr., således at det må forudses, at fondens formue ved en uændret fortsættelse af virksomheden vil være opbrugt i løbet af få år. Udgiftsstigningerne skyldes væsentligst almindelige løn-og prisstigninger vedrørende statens filmcentral.

Som led i en nødvendig sanering af fondens økonomi foreslås det nu, at alle egentlige driftsudgifter, lønninger, husleje, kontorhold m. v. vedrørende statens filmcentral og filmmuseet overføres til ministeriets ordinære budget, således at filmsfonden fremtidig kun skal dække de to institutioners udgifter til indkøb af film, filmslitteratur m. v.

Fonden vil herved blive aflastet og vil blive i stand til i videre omfang end hidtil at yde støtte til den danske kortfilmsproduktion, som må anses for en betydningsfuld kulturel opgave.

Et første skridt henimod en sådan sanering er allerede taget ved gennemførelsen af teaterloven, hvorefter en række filmsfondtilskud til teaterformål overføres fra fonden til ministeriets ordinære finanslovbudget.

I forventning om at denne økonomiske sanering også vil muliggøre etablering af en filmsuddannelse, er en sådan optaget blandt de i lovforslaget opstillede formål, hvortil fondsmidlerne kan anvendes.

Kapitel 7 indeholder straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

Straffebestemmelserne svarer stort set til de gældende regler.

Mens den gældende biograf teaterlov foreslås ophævet, er det dog foreslået, at bestemmelserne i dennes §§ 20-23 om censur fortsat skal være gældende. Dette skyldes, at justitsministeren på baggrund af den offentlige debat, der har været ført om censurbestemmelserne, har til hensigt at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg til undersøgelse af hele censurproblemet.

Det skal endelig nævnes, at forslagets § 28 opretholder en række bestemmelser i biografloven af 1938. Der er i henhold til disse bestemmelser pålagt en række bevillingshavere at udrede understøttelser til tidlig er e bevilling shavere. Det er fundet rigtigt at bibeholde disse understøttelser, men da understøttelserne hviler som en byrde på en tilfældig kreds af bevillingshavere, foreslås det, at de for fremtiden overtages af filmsfonden. For så vidt angår understøttelser til institutioner, vil disse dog efter forslaget bortfalde efter 5 års forløb.

Om de ret detaljerede indlæg, som lovforslaget gav anledning til ved 1. behandling, må henvises til forhandlingerne.

Navnlig spørgsmålet om bevillingssystemets opretholdelse og om filmsfonden og dens administration viste divergerende opfattelser hos ordførerne.

Der var imidlertid almindelig enighed om, at en revision af loven var stærkt påkrævet, og der tilsagdes fra alle sider vilje til en indgående udvalgsbehandling.

Ministeren gav udtryk for, at det ikke var tanken at søge lovforslaget gennemført i indeværende folketingsår.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning.