I folketingsåret 1961-62 fremsatte ministeren for kulturelle anliggender — den 13. april 1963 — forslag til lov om teatre. Lovforslaget, der byggede på et forudgående kommissionsarbejde, henvistes efter 1. behandling til et udvalg, som ikke nåede at tilendebringe sit arbejde inden folketingsårets udløb. Baggrunden for lovforslaget og for dets enkelte bestemmelser er i hovedtræk omtalt i årbog 1961-62, side 454 ff.

Nærværende lov svarer i det store og hele til det omtalte lovforslag, hvorfor der i vidt omfang kan henvises til anførte sted i årbogen for 1961-62.

I det følgende vil alene de væsentligste bestemmelser i loven blive omtalt, herunder de ændringer, lovforslaget er underkastet i forhold til det tidligere forslag og under behandlingen i folketinget.

Lovens kapitel 1 (§§ 1-11) opretholder det hidtidige bevillingssystem. Bestemmelserne herom svarer til det tidligere lovforslag, dog med enkelte mindre ændringer. En tidligere foreslået bestemmelse, hvorefter ministeren inden for bevillingsperioden kunne afkræve bevillingshaveren oplysninger til bedømmelse af teaterdriftens forsvarlighed, er således erstattet af en regel i § 10 om, at der kan afkræves bevillingshaveren oplysninger til bedømmelse af, om den for teaterdriften nødvendige kapital fortsat er til stede. I konsekvens heraf er der i § 11, stk. 2, givet ministeren adgang til at tilbagekalde en bevilling, når bevillingshaveren ikke længere råder over den fornødne kapital til bevillingens udnyttelse.

I § 11, stk. 3, er der tilføjet en bestemmelse, hvorefter en ledergodkendelse kan tilbagekaldes ikke blot, når lederen tilsidesætter lovens bestemmelser, men også såfremt han tilsidesætter vilkår, der er optaget i bevillingen.

Kapitel 2 (§§ 12-15) omhandler støtten til landsdelsscener og kommunale teatre. Bestemmelserne er stort set uforandrede og går ud på, at staten dækker halvdelen af landsdelsscenernes driftsmæssige underskud og kommunerne den anden halvdel. Dog skal statstilskuddet til landsdelsscenernes bygningsudgifter ydes med 3/4. Bestemmelserne åbner mulighed for oprettelsen af nye landsdelsscener og egentlige kommunale teatre. Bestemmelsen om tilskud til de kommunale teatre, § 15, er formuleret lidt anderledes end i det tidligere forslag ud fra det synspunkt, at det næppe er rimeligt i alle tilfælde at stille de samme repertoiremæssige krav til et kommunalt teater som til en egentlig landsdelsscene. Den nye bestemmelse giver endvidere mulighed for et friere valg af formen for støtte, så at man ikke er lovmæssigt bundet til at give tilskud efter principperne for tilskud til en landsdelsscene.

Kapitel 3 (§ 16) om det rejsende teater fik sin endelige form under behandlingen i folketinget gennem et i tillægsbetænkningen stillet ændringsforslag. Bestemmelsen går herefter — som efter det tidligere lovforslag — ud på, at der til rejsende teatre kan ydes støtte både ved garantitilsagn, tilskud og lån. Der skelnes mellem de såkaldte institutionsteatre, d. v. s. Andelsteatret, Arte og Dansk Folkescene, og de øvrige mere privat organiserede turnéselskaber på den måde, at der er særlig hjemmel til at yde institutionsteatrene et fast årligt tilskud ved siden af de tilskud til gennemførelse af enkelte turneer, som også skal ydes til de private selskaber.

Et hovedpunkt i bestemmelsen om det rejsende teater er fortsat tilbuddet om støtte til et fællesorgan for al rejsende teatervirksomhed, som skal varetage samarbejdet mellem samtlige deltagende om turneernes tilrettelæggelse.

Det er lovens synspunkt, at det faste private teater kun under særlige omstændigheder har behov for direkte støtte, idet man i øvrigt må søge givet disse teatre sådanne eksistensbetingelser, at de ved egen indsats kan klare sig.

Der kan således ifølge kapitel 4 (§§ 17 og 18) i særlige tilfælde ydes støtte til driften. Tilskudsydelse er dog normalt betinget af en vis tilbagebetalingspligt. Der kan endvidere ydes lån til større anskaffelser og modernisering af teknisk udstyr og støtte til turnerende virksomhed.

I øvrigt søges teatrenes vilkår sikret gennem bestemmelserne i kapitel 5 (§§ 19-22) om teaterbygninger og kapitel 9 (S 28) om særlige støtteforanstaltninger.

Der kan således ydes lån til erhvervelse, forbedring eller nyindretning af teaterbygninger eller -lokaler. Bestemmelserne svarer til det tidligere forslag, idet der dog er optaget bestemmelser om, at der ud over til selvejende institutioner kan ydes lån til kommuner til indretning af nye teaterlokaler for turnerende teatervirksomhed eller til overtagelse af bygninger med teaterlokaler.

Bestemmelsen om støtte til billetkøbsordninger og publikumsorganisationer (§ 28) blev under behandlingen udvidet til også at omfatte visse grupper af personel inden for forsvaret og civilforsvaret. I anerkendelse af amatørernes betydningsfulde arbejde er der i loven — i modsætning til det tidligere lovforslag — udtrykkelig nævnt muligheden for støtte til amatørrernes virksomhed.

Bestemmelserne i kapitel 6 (s 23) om balletvirksomhed, kapitel 7 (§24) om teateruddannelse og kapitel 8 (§§ 25-27) om skolescenerne er i realiteten uændrede, selv om der er foretaget forskellige redaktionelle ændringer.

Bortset fra at teaterrådets maksimale medlemstal under behandlingen forhøjedes fra 12 til 15 (S 29), er bestemmelserne i kapitel 10 (§ 29-30) om teaterrådet og kapitel 11 (§§ 31-33) slutningsbestemmelser uændrede fra det tidligere lovforslag. Dette gælder således også bestemmelsen om, at udgifterne i medfør af loven optages på de årlige bevillingslove.

Lovforslaget fik — ligesom det i forrige folketingsår fremsatte — en velvillig modtagelse i folketinget. Det fik således tilslutning fra alle partiers ordførere med undtagelse af de uafhængige, idet det erkendtes, at offentlig støtte til en så væsentlig kulturfaktor som teatret var nødvendig.

Navnlig fra venstres side ytredes dog nogen betænkelighed ved spørgsmålet om omfanget af en sådan økonomisk støtte.

I øvrigt gik både venstre og det konservative folkeparti stærkt ind for en ophævelse af bevillingssystemet.

Der var fra alle sider enighed om, at det var væsentligt at søge fremmet teaterarbejdet i Sønderjylland og Sydslesvig.

Disse og andre spørgsmål, som spillede en rolle under forhandlingerne i tinget, er omtalt i den af udvalget afgivne betænkning, hvori bl. a. siges:

„Spørgsmålet om, hvilke praktiske muligheder der foreligger for at oprette en sønderjysk landsdelsscene, er drøftet i udvalget og forelagt ministeren. Det fremgår af ministerens besvarelse, at den lokale komité, der arbejder med sagen, ønsker at bringe undersøgelsen af mulighederne for en løsning så langt frem, at der kan indledes realitetsforhandlinger, så snart de økonomiske vilkår tillader det. Ministeriet er orienteret om, at man sigter på, at landsdelsscenen skal ligge i Åbenrå i tilknytning til Sønderjyllandshallen, og at der i denne forbindelse skal samarbejdes med fjernsynet, som skal bygge nye studier i Åbenrå.

Der tænkes oprettet en selvejende institution, som skal opføre teaterbygningen ved hjælp af forventet statslån i henhold til teaterlovsforslagets kap. 5 og eventuelt med lokalt bidrag. Til driften af landsdelsscenen skal der foruden forventet statstilskud efter reglerne i teaterlovsforslagets kap. 2 (§§ 12-14) ydes tilskud fra de sønderjyske kommuner.

Disse oplysninger er yderligere bekræftet og udbygget under udvalgets besøg i Sønderjylland, og det er herefter både ministeriets og udvalgets opfattelse, at planerne om at oprette en sønderjysk landsdelsscene på grund af den stærke lokale interesse, som har manifesteret sig, hviler på et praktisk, realistisk grundlag. ...."

"Udvalget har med ministeren drøftet spørgsmålet om fri teaternæring. Ministeren har ikke stillet sig afvisende, men har dog ikke fundet det rigtigt nu at ophæve bevillingssystemet, hvorimod han har erklæret sig villig til at tage spørgsmålet op ved lovens revision. Dette er tiltrådt af udvalget, som henstiller til ministeren på basis under den nye lov indhøstede erfaringer at undersøge spørgsmålet om fri teaternæring med henblik på at tage spørgsmålet op til endelig overvejelse ved lovens revision i 1968-69. ...."

Hvad angår landsdelsscenerne, fastslår udvalget det tilfredsstillende i den ordning, at den faktiske budget- og regnskabskontrol er henlagt til de pågældende kommuner.

Om en fordeling af udgifterne til en landsdelsscene mellem dens hjemstedskommune og de omliggende kommuner siges det: „at man forventer, at andre kommuner end hjemstedskommunen yder tilskud, og at den på dette ændrede grundlag, om fornødent med ministeriets bistand, optager forhandlinger med de for hver landsdelssceneby i betragtning kommende kommuner."

Det fremgår videre af betænkningen, at udvalget har drøftet spørgsmålet om teateruddannelsen og over for ministeren har rejst spørgsmålet om et eventuelt teaterakademis virksomhed. Af ministerens besvarelse fremgår bl. a.:

„Et forslag om oprettelse af et teaterakademi må, hvis det skal have et indhold, dels sigte på på væsentlig måde at forbedre skuespilleruddannelsen, men lige så vigtigt vil det være at skabe uddannelsesmuligheder på områder inden for teaterlivet, der hidtil fuldstændigt har været forsømt. I første række må her peges på en instruktøruddannelse, en teaterteknisk uddannelse for sceneteknikere og en teateradministrationsuddannelse samt en studiemulighed for forfattere.

Efter en drøftelse i foråret med repræsentanter fra forskellige sider af teaterlivet har man i ministeriet udarbejdet en række grundlæggende betragtninger vedrørende oprettelsen af et teaterakademi, som har vundet stærk tilslutning under en for nylig stedfunden drøftelse med en bred repræsentation for dansk teater."

Udvalget fastslår herefter, at det "finder det af afgørende betydning, at etablering af en systematisk teateruddannelse inden for lovens rammer søges gennemført snarest muligt."

Endelig bør der „efter udvalgets opfattelse på længere sigt søges tilvejebragt en sa vidt mulig ensartet modernisering af de teaterlokaler, som det rejsende teater besøger, således at kravet til sceneteknisk personel og dermed udgifterne hertil kan nedsættes. Udvalget forudsætter, at der, før bevilling til enkelte moderniseringsarbejder optages på de årlige bevillingslove, jfr. § 31, ved ministeriets foranstaltning skaffes et samlet overblik over behovet i de nærmeste år, og at der foretages en prioritering af arbejdet på dette grundlag."

Såvel udvalgets betænkning som den efter 2. behandling afgivne tillægsbetænkning indeholdt enkelte ændringsforslag.

Med disse ændringer, hvoraf de væsentligste er berørt i det foregående, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 117 stemmer mod 6 (Uafh); 3 medlemmer (Damsgaard, Holmberg og Østergaard (V)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.