Loven går ud på, at lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold ved kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som Grønlands særlige forhold tilsiger.

Lovforslaget var ved fremsættelsen ledsaget af udførlige bemærkninger, hvortil sluttede sig et udkast til anordning om ikrafttræden i Grønland af lov om lærlingeforhold.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte undervisningsministeren bl. a.:

„Forslaget må ses på baggrund af den tekniske og økonomiske udbygning, der er i gang i Grønland, og som blev indledt i 1950 med vedtagelsen her i det høje ting bl. a. af det nødvendige lovgrundlag for de stedfundne forbedringer på fundamentale samfundsområder som sygdomsbekæmpelsen og undervisningen i børneskolen. Endvidere kan henvises til etableringen af grundlæggende tekniske anlæg som elektricitetsværker, veje, havne m. m. og de muligheder, opbygningsarbejdet i Grønland efterhånden har givet for en større ophjælpning af erhvervslivet i Grønland.

Et vigtigt led heri er en fortsat opbygning af uddannelsen, således at der i takt med udviklingen skabes uddannelsesmuligheder med henblik på at skaffe den fornødne kvalificerede arbejdskraft, og dette forslag om gennemførelsen af lærlingeloven i Grønland stilles som en naturlig bestanddel af hele denne udbygning.

Det må tillige tages i betragtning, at de ret omfattende reformer uundgåeligt ændrer livsførelsen i det grønlandske samfund, og det er forståeligt, at der også hos befolkningen i Grønland er stærke ønsker om gennem uddannelse og oplæring at kvalificere sig til at deltage i samfundets opbygning.

Grønlands landsråd har ud fra en klar erkendelse af de foreliggende behov og ønsker henstillet, at der søges gennemført en almindelig faglig uddannelsesordning i Grønland, og at denne ordning i videst mulig udstrækning kommer til at svare til den lærlingeordning, der er gældende i det øvrige Danmark.

Man kan herved sikre de fremtidige grønlandske lærlinge både den sociale beskyttelse, som lærlingeloven giver, og en faglig uddannelse af samme karakter og kvalitet som lærlingeuddannelsen hernede, således at de unge i Grønland efter afsluttet uddannelse dér bliver i stand til at udnytte uddannelsen på linje med andre unge. Dette gælder, hvad enten de vil udnytte uddannelsen i Grønland eller hernede, og uanset om de straks efter lærlingeuddannelsens afslutning tager beskæftigelse i erhvervslivet — meget muligt side om side med faglærte, der er uddannet i denne del af landet — eller de benytter sig af mulighederne for at fortsætte uddannelsen inden for de her eksisterende videregående faglige uddannelser. Såvel samfundsmæssige interesser som hensynet til den enkelte taler for, at disse muligheder hurtigst muligt skabes, og det må findes naturligt, at dette sker ved at efterkomme ønskerne fra grønlandsk side om at overføre det her gennemprøvede system med oplæring og undervisning inden for håndværk og industri samt butiks-, handels- og kontorvirksomhed.

Det er efter en undersøgelse under det forberedende arbejde med dette lovforslag blevet bekræftet, at der i Grønland er et stort behov for uddannelse ikke mindst inden for de her anerkendte større lærlingefag. Det er samtidig konstateret, at en betydelig del af såvel de private som de statslige virksomheder i Grønland vil være egnede til at give en forsvarlig uddannelse. Jeg kan i denne forbindelse henvise til, at der i de senere år i enkelte virksomheder i Grønland ved et samarbejde med de faglige myndigheder hernede og som en forløber for den nu foreslåede ordning allerede er gennemført en lærlingeuddannelse med et tilfredsstillende forløb.

Det er ligeledes konstateret, at den teoretiske lærlingeundervisning vil kunne gives i flere byer i Grønland, og også den almindelige skoleuddannelse vil — i hvert fald i de større byer — nu kunne give et tilstrækkeligt grundlag for en lærlingeuddannelse.

De foreslåede nærmere regler for lærlingeordningens gennemførelse og administration i Grønland indeholdes i det udkast til kgl. anordning, der er optaget som bilag 1 til lovforslaget. Man har ved udformningen heraf tilstræbt, at uddannelsen i Grønland kvalitetsmæssigt ligestilles med lærlingeuddannelsen i den øvrige del af landet, og samtidig har man søgt at gøre administrationen af ordningen så hensigtsmæssig som muligt.

Uddannelsens kvalitet vil efter forslaget blive sikret derved, at opgaver af mere principiel karakter også for Grønlands vedkommende skal varetages af de faglige myndigheder og organer hernede, hvortil disse opgaver ifølge lærlingeloven er henlagt.

Jeg kan her nævne de generelle uddannelsesregler, svendeprøveregulativerne og planerne for undervisningen på handelsskoler og tekniske skoler, altså retningslinjer, som ikke bliver ændret så hyppigt.

Der sikres hermed fornøden ensartethed med hensyn til både den praktiske og den teoretiske uddannelse, ligesom der skabes sikkerhed for, at den modernisering og ajourføring af uddannelserne, der gennemføres her, også vil komme de grønlandske lærlinge tilgode.

Opgaver af mere konkret og lokalt betonet karakter foreslås derimod henlagt til særlige grønlandske organer. Forslaget indebærer således, at landsdommeren i Grønland er formand for lærlingevoldgiftsretten, og at kæmnerkontorerne i Grønland varetager de funktioner, der her i landet er pålagt arbejdsanvisningskontorerne, og navnlig kan nævnes, at en række ikke principielle opgaver, der ifølge lærlingeloven er henlagt til de faglige udvalg og lærlingerådet, henlægges henholdsvis til særlige lærlingeudvalg for Grønland — et for håndværk og industri og et for butiks-, handels- og kontorvirksomhed — og til et fælles lærlingeudvalg for Grønland. Disse udvalg skal på linje med de tilsvarende danske organer sammensættes af repræsentanter for arbejdsgiverne og arbejderne i Grønland.

Man opnår ved denne ordning, at afgørelser af den nævnte konkrete karakter kan træffes i Grønland, og at det grønlandske erhvervsliv kommer med i arbejdet med den faglige uddannelse.

Det fremgår i øvrigt af forslaget, at de grønlandske lærlingeudvalg i de tilfælde, hvor en af de herværende myndigheder skal tage stilling til en sag vedrørende lærlingeforhold i Grønland, skal have lejlighed til at udtale sig, og for i det hele at sikre hensyntagen til de særlige grønlandske forhold foreslås tillige, at lærlingerådet ved behandlingen af grønlandske lærlingeforhold tilforordnes 2 stemmeberettigede medlemmer for Grønland, hvoraf den ene skal repræsentere arbejdsgiverne og den anden arbejderne i Grønland, samt 1 ikke-stemmeberettiget medlem udpeget af ministeriet for Grønland.

Det er også et vigtigt led i forslaget, at lærlingeundervisningen på de faglige skoler i Grønland skal tilrettelægges i samråd med skoledirektionen for Grønland. I denne forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at man i overensstemmelse med et ønske fra Grønlands landsråd vil lægge afgørende vægt på gennem forskoleundervisning og eventuel undervisning på særlige værkstedskoler at sikre, at den faglige uddannelse i Grønland bliver så effektiv som muligt.

Som før nævnt vil folkeskoleundervisningen i de større byer i Grønland give et tilstrækkeligt grundlag for gennemførelse af en lærlingeuddannelse. De unge, der har gået i skole på udsteder og bopladser, vil derimod normalt næppe kunne møde med de fornødne forkundskaber til at gennemføre en lærlingeuddannelse. Af hensyn til disse unge, der sikkert i stadig større tal vil søge til byerne, er det efter henstilling fra Grønlands landsråd foreslået, at bestemmelsen i lærlingelovens § 1, stk. 1, 1. og 2. punktum, om kontraktpligten først træder i kraft i Grønland 5 år efter, at loven i øvrigt sættes i kraft i Grønland.

Såfremt den omhandlede bestemmelse blev sat i kraft straks sammen med loven i øvrigt, ville det nemlig føre til, at disse unge med mindre gode forkundskaber ikke ville kunne beskæftiges med fagligt arbejde, og man ville dermed praktisk taget afskære dem fra at få passende beskæftigelse på de trods alt forholdsvis få arbejdspladser i Grønland. Følgen ville blive store sociale vanskeligheder, som det tværtimod er opgaven at undgå.

I overensstemmelse med lærlingerådets opfattelse har jeg under hensyn til den afgørende betydning, som den nævnte kontraktpligt har som værn for den egentlige lærlingeuddannelse, ikke anset det for forsvarligt at foreslå en generel dispensation fra bestemmelsen for Grønlands vedkommende. Såvel lærlingerådet som Grønlands landsråd har imidlertid tiltrådt den foreslåede mellemløsning, hvorefter bestemmelsen om kontraktpligten først træder i kraft efter 5 års forløb. Det er herved forudsat, at man i løbet af disse år vil søge den almindelige skoleuddannelse forbedret, således at de unge bliver i stand til at påbegynde en egentlig lærlingeuddannelse.

Den fremtidige administration af lærlingeloven i Grønland vil — såfremt forslaget vedtages — henhøre under undervisningsministeriet, men det er aftalt med ministeriet for Grønland, at dette ministerium indtil videre søger de fornødne bevillinger til dækning af de udgifter, der er forbundet med iværksættelse af den faglige uddannelse i Grønland. Disse udgifter vil stort set alene vedrøre foranstaltninger til gennemførelse af selve den faglige uddannelse af lærlinge i Grønland, og udgifternes størrelse vil i hvert fald foreløbig kun i meget beskedent omfang blive påvirket af lærlingelovens ikrafttræden i Grønland, idet en faglig uddannelse for de unge i Grønland under en eller anden form — enten i Grønland eller hernede — nødvendigvis må etableres og alligevel må udbygges i stigende omfang.

Jeg vil gerne til sidst tilføje, at såvel Grønlands landsråd som lærlingerådet har anbefalet det foreliggende forslag, og at Grønlands landsråd af hensyn til de mange unge uddannelsessøgende har henstillet, at den nye ordning sættes i kraft snarest muligt."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det undergaves en kortvarig udvalgsbehandling, under hvilken undervisningsministeren i et samråd gav oplysning om antallet af egnede lærepladser i Grønland, fordelt efter erhverv. Disse oplysninger er aftrykt i udvalgets betænkning, der mundede ud i, at udvalget som helhed indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ved 2. behandling takkede Rosing (Grønland) for den velvillige modtagelse af lovforslaget. I tilslutning hertil udtalte han:

„I forbindelse med omtalen af dette lovforslag kan jeg til slut ikke undlade at nævne, at vi i Grønland har et stort behov for individuel erhvervsvejledning. Jeg ved vel, at uddannelsesrådet er ved at få tilrettelagt en almen erhvervsorientering i alle grønlandske skoler. Denne ordning kan være udmærket, men er ikke tilstrækkelig, når de unge efter deres evner og muligheder skal vælge den rette uddannelse og det erhverv, som den kommende lærlingelov åbner mulighed for. Efter min mening behøves der ud over den nævnte kommende erhvervsorientering i skolerne en individuel erhvervsvejledning, som den ny tid i Grønland ikke kan undvære.

Jeg vil derfor mene, at man så snart som overhovedet muligt sætter den hernede gældende lov om erhvervsvejledning i kraft for Grønland med de ændringer, der måtte være nødvendige. En gennemførelse af en organiseret og lovhjemlet vejledning med sagkyndig bistand fra erhvervsvejledningsrådet vil være et lige så vigtigt led i lærlingeuddannelsen som selve lærlingeloven. De to ting synes at være knyttet sammen; de må følges ad. De unges rette valg af erhverv er jo også en sikring for dem selv til bedre gennemførelse af lærlingeuddannelsen og senere gavn for det samfund, de er medlemmer af."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.