Loven har følgende indhold:

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil 1. april 1970 at anvende et samlet beløb, beregnet efter byggepriserne i april 1962, på 500 mill. kr., heri indbefattet allerede givne bevillinger, til udbygningen af Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi på Lundtoftesletten.

§ 2. De for de enkelte finansår fornødne bevillinger meddeles på de årlige finanslove.

Om baggrunden for den i loven fastsatte beløbsramme anførtes i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved fremsættelsen, bl. a.:

„Så længe der ikke foreligger en fuldstændig projektering af den nye tekniske højskole, og så længe alle forudsætninger ikke definitivt er fastlagt, er det ikke muligt at foretage en beregning af det etageareal, der skal bruges, samt af den m2-pris, det er nødvendigt at regne med. Undervisningsministeriet har ment at måtte fastsætte en samlet byggesum på i alt 500 mill. kr. inkl. de udgifter, der allerede er bevilget, og inkl. det videnskabelige udstyr, der skal følge udbygningen. Denne beløbsramme er fastsat ud fra en nøje afvejning af de forskellige hensyn, der må spille ind ved gennemførelsen af en så betydelig offentlig investeringsopgave. På den ene side har det vejet tungt, at der i den nuværende økonomiske udvikling ligger et stærkt behov for uddannelse af højt kvalificerede teknikere og for udbygningen af hele den tekniske forskning. På den anden side har måttet tages hensyn til de omfattende behov for udvidelse og forbedring af uddannelsesvæsenet på en række andre områder, og endelig har måttet tages hensyn til, at den samlede økonomiske situation nødvendiggør tilbageholdenhed med de midler, der i alt kan stilles til rådighed for udbygningen af uddannelsesvæsenet.

Ministeriet har tillige ved fastlæggelsen af beløbsrammen på 500 mill. kr. taget hensyn til de undersøgelser, der i den forløbne tid er foretaget af højskolen og det af ministeriet nedsatte planlægningsudvalg, og de erfaringer, der er indvundet ved den hidtil gennemførte del af byggeriet og projekteringsarbejdet.

Beløbsrammen skal forstås på den måde, at der må tilstræbes en samlet udbygning af den tekniske højskole og ingeniørakademiet på Lundtoftesletten inden 1970, men af hensyn til de usikkerhedsfaktorer, udflytningsplanen nødvendigvis må indebære, må det være muligt for højskolen under udflytningsperioden fortsat at benytte den gamle højskoles bygninger og eventuelt efter 1970 endnu en overgang at trække på denne reserve.

Den omstændighed, at læreanstalten udflytter til bar mark på Lundtoftesletten, indebærer, at der må anvendes en betydelig sum til grundmodning, og denne er nogenlunde uafhængig af, om man bygger lidt eller meget, og om man gør det hurtigt eller langsomt. Udgifterne til terrænarbejder og interimistiske arbejder, der i alt er anslået til 49,4 mill. kr., vil således uforholdsmæssigt belaste den udbygning, som skal finde sted indtil 1970. For en vis del af fællesanlæggene, der er anslået til i alt 61,6 mill. kr., kan anlægges tilsvarende betragtning, fordi de også udføres således, at de rummer mulighed for en senere videre udbygning af højskolen. I alt kan skønsmæssigt 70 mill. kr. af den samlede beløbsramme henregnes til grundmodning og foruddiskontering af udbygning i 70-erne."

Med hensyn til anvendelsen af det foreslåede beløb anførtes i bemærkningerne yderligere følgende:

„Den foreslåede beløbsramme skal dække opførelsen af de bygninger, der er fornødne til undervisningen og den i forbindelse dermed stående forskning og alt udstyr hertil, herunder løst og fast inventar, samt videnskabeligt udstyr.

Af den samlede beløbsramme på 500 mill. kr. er der til og med finansåret 1962-63 bevilget ca. 91 mill. kr., medens resten, ca. 409 mill. kr., forudsættes bevilget og anvendt over en 7-årig periode med årlige beløb, der antages at komme til at variere mellem 50 og 65 mill. kr. pr. år."

Det fremgår af den af udvalget afgivne betænkning, at disse spørgsmål har været genstand for yderligere drøftelser i udvalget, idet der bl. a. gengives følgende udtalelse fra ministeren:

„Forslaget 500 mill. kr. med prisbasis i foråret 1962 er fastsat som en politisk økonomisk vurdering af, hvad staten i tiden til 1970 maksimalt kan yde til formålet. Under hensyn til, at der ikke er foretaget fuldstændig planlægning og projektering af byggeriet, må den mulighed stå åben, at en del af Øster Voldkomplekset stadig må bruges efter 1970. Der foreligger imidlertid pligt til, så vidt det overhovedet er muligt, at udflytte hele læreanstalten m. v. inden for beløbsrammen. Det er herunder en forudsætning, at udflytningen kan ske på en sådan måde, at der tages fornødne hensyn til såvel læreanstaltens formål som til en rationel fremtidig drift og et forsvarligt gennemført byggeri."

I betænkningen gengives i øvrigt en lang række af de redegørelser og svar, som undervisningsministeren har afgivet eller ladet indhente på foranledning af udvalgets talrige spørgsmål.

Ved betænkningens afgivelse delte udvalget sig i et flertal på i alt 15 af udvalgets 17 medlemmer og to mindretal på hver et medlem, nemlig Thestrup (KF) og Knud Thomsen (KF). Flertallet indstillede under henvisning til de optrykte redegørelser og svar lovforslaget til vedtagelse, mens Knud Thomsen i sin mindretalsudtalelse fremsatte en række kritiske bemærkninger, hvorunder han kom ind på spørgsmålene om ligevægten mellem undervisning og forskning, om samvirket mellem højskolen og industrien, om højskolens organisationsform, om planlægningsudvalgets opgaver, om rammebevillingens størrelse og en sammenligning med de tilsvarende udgifter ved opførelsen af en teknisk højskole i Lund. Knud Thomsen sluttede sine bemærkninger med at udtale følgende:

„Såfremt det foreliggende forslag vedtages, giver folketinget bemyndigelse til at anvende 500 mill. kr. på Danmarks tekniske højskole, der udbygges og indrettes, uden at folketinget har nogen indflydelse herpå, ligesom folketinget ved denne fremgangsmåde giver afkald på at afgøre følgende:

1) spørgsmålet om højskolens styrelsesform,

2) spørgsmålet om forholdet mellem undervisning og forskning på højskolen og

3) spørgsmålet om de forskellige studieretninger og deres indbyrdes forhold (civilingeniører, akademiingeniører og så videre).

Mindretallet vil ikke kunne medvirke til, at lovforslaget gennemføres, medmindre der fra undervisningsministerens side gives tilsagn om, at de ovennævnte spørgsmål forbeholdes til folketingets afgørelse, således at der senest ved næste samlings begyndelse vil blive fremsat særskilte forslag om disse punkter."

Thestrup redegjorde under forslagets 2. behandling for sin stilling. Han erklærede herunder, at han havde haft sine tvivl med hensyn til spørgsmålene om højskolens ledelse, om det praktiske erhvervslivs indflydelse på målforskningen på højskolen og om forholdet mellem undervisning og forskning på højskolen. Selv om han ikke fandt alle disse spørgsmål løst endeligt, kunne han dog efter ministerens redegørelse ved 2. behandling tilslutte sig lovforslaget og stemme for det.

Else Gregersen (Uafh.), der var sit partis ordfører ved 2. behandling, fremsatte en række kritiske bemærkninger, hvorunder bl. a. følgende spørgsmål omtaltes: beløbsrammen, andre mulige placeringer af højskolen, højskolens styreform, grundforskning og målforskning samt reglerne for optagelse. Hun sluttede sit indlæg med følgende udtalelse:

„Hvis den højtærede undervisningsminister inden lovforslagets tredje behandling vil tage hensyn til de indvendinger, jeg her har fremført til lovforslaget, vil vi ved tredje behandling kunne støtte lovforslaget, ellers kan vi ikke."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 98 stemmer (S V, RV, SF samt følgende fem medlemmer af KF: Fanger, Jørgen Jensen, Ellen Strange Petersen, Poul Sørensen og Thestrup). Imod stemte kun to medlemmer: Bækgaard (Uafh.) og Grøndahl (Uafh.), mens 22 medlemmer undlod at stemme.