På finansloven for 1962-63 er drifts- og anlægsbudgettets indtægter opført med 9.126 mill. kr. og udgifterne med 8.528 mill. kr., hvilket giver en anslået merindtægt på 598 mill. kr.

På det af finansministeren fremsatte tillægsbevillingslovforslag for samme år regnedes der, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, med en stigning i indtægterne på 380 mill. kr og en stigning i udgifterne på 575 mill. kr., altså en samlet mindreindtægt på 195 mill. kr.

Under tillægsbevillingslovforslagets behandling i folketinget forblev drifts- og anlægsbudgettets anslåede indtægter omtrent uforandrede, mens der for udgifternes vedkommende fremkom en stigning udover den oprindeligt anslåede på 67 mill. kr.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren:

„Det foreliggende forslag adskiller sig ligesom de i 1960-61 og 1961-62 gennemførte tillægsbevillingslove fra tidligere tillægsbevillingslove derved, at det er begrænset til forslag om ændringer i finanslovens bevillinger på de områder, hvor en egentlig bevilling er påkrævet. Om de retningslinjer, der er lagt til grund ved tillægsbevillingslovforslagets udarbejdelse, skal jeg tillade mig at henvise til den redegørelse, den daværende finansminister gav det høj e ting ved fremsættelsen af tillægsbevillingslovforslaget for finansåret 1961-62. Redegørelsen er optrykt i Folketingstidende 1961-62, sp. 2469-2473.

Efter disse retningslinjer er ændringer, der blot går ud på at registrere uundgåelige reguleringer af de på finansloven opførte beløb, men som ikke kan anses for nødvendige i bevillingsmæssig henseende, ikke opført i forslaget. Det drejer sig f. eks. om en række lønreguleringer, herunder dyrtidstillæg, og overhovedet om regulering af udgifter, der afholdes i henhold til faste beregningsregler i gældende lov. Tilsvarende er der ikke søgt reguleringer, der skyldes, at de faktiske indtægter, beregnet på grundlag af gældende afgiftslove m. v., afviger fra finanslovbevillingen. Endelig vil jeg gerne fremhæve, at der ikke generelt er søgt nedsættelse af udgiftskonti, hvor der er tale om besparelser.

Det følger af denne fremgangsmåde ved udarbejdelsen af tillægsbevillingslovforslaget, at tillægsbevillingsloven ikke som tidligere sammen med finansloven giver udtryk for statens samlede indtægter og udgifter i det forløbne finansår."

Ved lovforslagets 1. behandling henvistes det uomtalt til finansudvalget.

Dettes betænkning indeholdt 607 ændringsforslag, hvoraf 597 var stillet af vedkommende minister og tiltrådt af hele udvalget eller - i enkelte tilfælde - af et større eller mindre flertal inden for udvalget. Et ændringsforslag var stillet af hele udvalget og tiltrådt af ministeren for kulturelle anliggender. Herudover stillede tre forskelligt sammensatte mindretal i alt 9 ændringsforslag om bortfald af en række bevillinger.

I betænkningen konstaterer venstre og det konservative folkeparti med beklagelse, „at den ved forliget i maj måned 1962 aftalte på 8.540 mill. kr. og opnåelse af et kasseoverskud på 500 mill. kr. for finansåret 1962-63 ikke er blevet overholdt", hvilket nærmere uddybedes under den efterfølgende forhandling i folketinget.

Ved 2. behandling udtalte finansministeren om denne sag bl. a.:

"Der er klart, at vi alle må beklage, at de muligheder, vi havde i det økonomiske sekretariat og i centraladministrationen i det hele taget for at forudsige de udgifter, der her er tale om, ikke var bedre. Det er lige så klart, at der måtte tages et arbejde op for at nå til en bedre budgetkontrol, en bedre budgetlægning, og dette arbejde er taget op."

Efter forhandlingens slutning vedtoges samtlige af ministrene eller af hele udvalget stillede ændringsforslag, mens mindretalsændringsforslagene forkastedes. På begæring af socialistisk folkepartis ordfører stemtes der om en del af lovforslagets paragraffer, idet partiet ønskede at få lejlighed til derigennem at markere sin modstand mod bevillinger af militær karakter.

Ved 3. behandling udspandt der sig en omfattende politisk debat, under hvilken foruden de politiske ordførere flere andre medlemmer samt adskillige af ministrene deltog, herunder statsministeren og udenrigsministeren. Sidstnævnte benyttede, som det fra flere sider var ønsket, lejligheden til at give tinget en redegørelse for den udenrigspolitiske situation.

Under debatten stillede Aksel Larsen (SF) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Folketinget tilslutter sig den af Finlands præsident fremsatte tanke om, at de nordiske lande gennem en pagt bekræfter deres faktiske politik gående ud på, at de ikke vil eje eller tillade, at der på deres land- og søterritorium oplagres atomvåben eller forberedes anvendelse af sådanne. Folketinget opfordrer regeringen til at indtræde i forhandlinger med de øvrige nordiske landes regeringer om en sådan aftale og forventer også, at spørgsmålet snarest optages til drøftelse i Nordisk Råd eller et af Rådets organer.

Tinget fortsætter dermed forhandlingerne om tillægsbevillingslovforslaget."

Senere fremkom fra Morten Lange (SF) følgende dagsordensforslag:

„Folketinget opfordrer regeringen til — eventuelt i samarbejde med de øvrige nordiske landes regeringer — at arbejde for, at Sydafrikas væsentligste handelspartnere deltager i en organiseret økonomisk boykot af Den sydafrikanske Union for på denne måde at medvirke til at bringe den afskyelige apartheidpolitik til ophør.

Tinget fortsætter dermed behandlingen af forslaget til lov om tillægsbevilling for finansåret 1962-63."

Endelig stillede K. B. Andersen (S) og Helge Larsen (-RV) følgende dagsordensforslag:

„Idet folketinget tager den af udenrigsministeren givne redegørelse — herunder redegørelsens bemærkninger om de skandinaviske lande som en atomvåbenfri zone og om Danmarks stilling til en boykot af Den sydafrikanske Union — til efterretning, fortsætter tinget behandlingen af forslaget til lov om tillægsbevilling for finansåret 1962-63."

Efter forhandlingens afslutning vedtoges sidstnævnte forslag enstemmigt med 155 stemmer, idet 11 medlemmer (SF) afholdt sig fra at stemme.

De af Aksel Larsen og af Morten Lange stillede dagsordensforslag betragtedes af formanden som alternativer og ansås i overensstemmelse hermed som bortfaldet.

Endelig vedtoges tillægsbevillingslovforslaget enstemmigt med 151 stemmer, idet 17 medlemmer (SF og Uafh) afholdt sig fra at stemme.

At socialistisk folkeparti ikke kunne stemme for lovforslaget, skyldtes de militære bevillinger.

For de uafhængige var det et andet forhold, der gjorde sig gældende, nemlig at partiet ikke havde haft mulighed for at følge forhandlingerne i finansudvalget. Havde man haft et medlem i dette udvalg, ville man, efter hvad Iver Poulsen (Uafh) udtalte inden afstemningen, måske have taget en anden stilling til forskellige spørgsmål og måske have stillet egne ændringsforslag. „Men da vi ikke har været i stand til at følge alle de mange forskellige forslag i enkeltheder, har vi kunnet tage et fuldstændig klart standpunkt. Vi mener, det ville være forkert af os at stemme for forslag, som vi ikke har haft mulighed for at sætte os tilstrækkeligt ind i, og derfor vil vi her ved tredje behandling af tillægsbevillingslovforslaget undlade at stemme."